Egocentret - Kristuscentret
I verden oplever vi, at mennesket for alvor er blevet sat i centrum. Det har det været fra syndefaldets dag. Siden har der været perioder, som hver på sin måde har understreget det, i 1500-tallet, i sidste halvdel af 1700-tallet og i vor egen tid. Det er mig og min verden, alting drejer sig om. Det enkelte menneske er centrum i sit eget univers. Alle tråde samles der, og alt vurderes efter den betydning, det har for mig selv.

En ny betoning

Har den almene tidsånd på dette område haft indflydelse på den kristne forkyndelse? Det er helt åbenbart. De sider af kristendommen, som imødekommer behov i menneskets liv, understreges igen og igen. Enhver har behov for at vide, at mit liv ikke er planløst. Der er en vilje, der råder, en visdom, som altid ved vej. Og så lever vi i skyggen af supermagters ødelæggelsesvåben og ved, at der næppe vil være meget tilbage af os eller det, vi kalder vort, når krigsmaskineriet først er trumlet hen over os. Hvem vil ikke gerne høre ordene: Du kan være tryg?

Menneskets egentlige problem

Vi er indfanget af tidens problemer, og megen forkyndelse hjælper os til at fastholde dem. Vi tænker sjældent på, at det egentlige spørgsmål for os er, hvordan det skal gå, når vi om kort tid skal stå for Herrens domstol. Da skal der lyde ord, som er afgørende for vores evighed. Og Herrens dom er inappellabel. Hans ord er det sidste. Hvad betyder lidt mere eller mindre menneskelig lykke sammenlignet med det? Hvad betyder en menneskelig tryg tilværelse eller et rigt menneskeligt fællesskab?
Plan, tryghed og fællesskab er ikke ligegyldige ting i et menneskeliv. Men på dommens dag tæller det overhovedet ikke. Da drejer det  sig om det ene: Kender Jesus dig?

Det vanskeligste af alt

Det allersværeste overhovedet er at tro, at der er nåde for en fortabt synder som mig. Det bliver stedse mere ubegribeligt, efterhånden som jeg ser mere og mere af fordærveIsens afgrund i mig. Derfor hungrer min sjæl efter at høre om Guds nåde.
Det er forkyndelsen af det fuldbragte værk, som ikke alene skaber, men også nærer troen i mit hjerte.
En kristen lever sit liv for Herrens åsyn. Derfor ser han syndefordærvet i sit eget hjerte. Jeg ringe var er værre vorden, ser stadig mere af hjertets dynd. Derfor hungrer og tørster en kristen efter evangeliet. Hans tørst kan sammenlignes med hjortens skrig efter rindende vand. Og der er kun et eneste, der kan slukke den: Jesus selv, som er en soning for alle vore synder. Hvor trænger vi til prædikener, der ikke bare ender ved forsoningen, og hvor det ikke bare siges i nogle få sætninger, men hvor det er selve budskabet: Din synd er borttaget, udslettet din gæld, og Gud er forsonet med dig. Hans vrede forsvandt i det hellige væld, og derfor forbarmer han sigg.

Giv de sultne brød

Bibelen lærer os, at enhver kristen har fået evangeliet betroet. Der kommer en dag, da der skal aflægges regnskab for forvaltningen. Dette regnskab bliver tungere for Ordets forkyndere end for andre. Det kan nok fylde en forkynder med alvor.
Jesus vil ikke spørge, om du, der forkynder Herrens ord, har imødekommet menneskers ønsker og forventninger, men Han vil spørge, om du har givet dem livets brød.
Skal mennesker blive frelst, kan det alene ske, hvis de bestandigt næres ved evangeliet. Derfor er intet så vigtigt som forkyndelsen af Jesus som korsfæstet. Det er ikke alene en prædiken for ufrelste og umodne kristne, det er det også for dem, som har nået mands modenhed. Tænk blot på Rosenius' forkyndelse. Det er i sandhed en forkyndelse til helliggørelse. Der er aldrig langt fra nogen del af hans budskab til Jesus, der har gjort fyldest for alle vore synder. Tværtimod: Alt, hvad han siger, peger frem imod det uforskyldte nådeværk.

Bliv som børn

Nok er forkyndelsen af Jesus som stedfortræder og forsoner aldrig noget, som er lige til for en prædikant. Samtidig fordrer det intet af ham. Han skal som et barn med hele sin eksistens hvile i det, som Jesus har gjort i hans sted. Og så skal han låne røst til det, der i alle Skrifterne står om Jesus. Må Herren føre os tilbage. Må han gøre os fattige ved at vise os vor sande stilling. Må han mætte os med evangeliet.

---