En forvirret tid - men Gud er på tronen endnu

Gennem længere tid har jeg følt mig tilskyndet til at nedskrive nogle af de tanker og overvejelser, som på en særlig måde har optaget mig gennem flere år. Hvordan skal det gå i fremtiden med den kristne virksomhed i Danmark - i Herning - og i den bevægelse, mit åndelige hjem tilhører?

Med tanke på hvad Jesus har sagt om den sidste tid, før han kommer til syne på Himlens skyer, ja, da er der grund til at give nøje agt på, hvad der rører sig i tiden. I den forbindelse vil jeg først nævne 3 udsagn af Jesus:

Matt. 24, 10-13: Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

Matt. 24, 37-39: Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag Noa gik ind i arken, og de vidste ikke noget før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme.

Lukas 21, 34-36: Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.

Giv agt på Bibelen

Med sådanne klare ord af vor kære Frelser og Herre, behøver vi ikke at være i tvivl. Forvirringen vil blive stor. Og mange forskellige røster vil komme til at lyde. Da er det meget vigtigt, at vi først og fremmest giver agt på hvad SKRIFTEN, BIBELEN, siger. Derfor skal det, der bringes frem af såkaldt nytænkning i tiden, nøje efterprøves i lyset af Guds Ord. “Taler nogen, skal han tale som Guds ord ”. 1. Peters Brev 4, 11 i tidligere oversættelse.

Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at vi ikke er herrer over hinandens tro. I stedet må vi tjene hinanden i kærlighed. Og det er min bøn, at disse linier må være en hjælp både for mig, der skriver dem, og for dig, der læser dem.

Guds redskab

Jeg vil gerne i denne sammenhæng citere lidt fra Det gamle Testamente, som jeg tror, vi kan lære meget af - også med tanke på den aktuelle situation:

I Ezekiels bog kapitel 22, vers 30-31, siger Gud Herren: “Jeg søgte een iblandt dem til at rejse gærde eller stille sig i murbruddet foran mig til værn for landet, for at det ikke skulle gå til grunde; men jeg fandt ingen”. I den tidligere oversættelse lød det sådan: “Jeg søgte iblandt dem efter een, der ville bygge en mur og stille sig i gabet for mit åsyn til værn for landet, at jeg ikke skulle ødelægge det, men jeg fandt ingen”.

Da Herrens profet, Elias, skulle træde frem for den meget ugudelige Kong Akab med et domsbudskab, da beskrev Elias sig selv således (1. Kongebog 17, 1, tidligere oversættelse): “Så sandt Herren, Israels Gud lever, han, for hvis åsyn jeg står.......”. I de følgende 3 kapitler kan vi læse om, at Elias blev et mægtigt redskab i Guds hånd. Men det var ikke, fordi Elias selv var mægtig; tværtimod var han helt afhængig af den levende Gud, som han var i tjeneste hos. Og det indebar både en ydre og en indre kamp for Elias med mange prøvelser og anfægtelser. På et tidspunkt beklagede Elias sin nød til Gud således (1. Kongebog 19,14): “Jeg har været fuld af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, fordi israelitterne har forladt din pagt; dine altre har de nedbrudt, og dine profeter har de ihjelslået med sværd! Jeg er alene tilbage, og nu står de mig efter livet”. Jo, det var i sandhed kampfuldt at være et sendebud for Herren - også for Elias, selv om han “stod for Herrens åsyn” - ja, vel netop derfor, da han herved kom til at tale sin samtid og magthaverne direkte imod.

Vores tid ligner

Mon ikke du og jeg også til tider kan have en følelse af, at vor tid ligner den samtid, Elias virkede i? Da vil jeg gerne opmuntre dig med et ord fra Herren til Elias (1. Kongebog 19,18): Jeg vil lade syv tusinde blive tilbage i Israel, hvert knæ, der ikke har bøjet sig for Ba’al, og hver mund, der ikke har kysset ham”. Elias skulle altså ikke stå ene i kampen. Der var et helligt samfund, han kunne styrkes og opmuntres sammen med. Det er også vejen frem for os i dag, Lad os finde sammen i bøn og forbøn for vort land og folk, ja for den forsamling, hvor vi har mødt så meget godt gennem forkyndelsen af Guds levende og blivende ord.
GUD ER PÅ TRONEN ENDNU, OG DET ER IKKE FOR SENT AT BEDE OM VÆKKELSE OG BEVARELSE I TROEN PÅ JESUS, SÅ VI KAN NÅ TROENS MÅL: SJÆLENS FRELSE. 1 Peter, 1, vers 9.

Selv om det kan se mørkt ud på mange måder, så gælder det stadig, at “Guds Ord er en lygte for min fod, et lys på min sti” Salme 119, 105. Derfor har vi stor grund til at opmuntre og tilskynde hinanden til at gøre som der står i Kolossenserbrevet 3,16a: “Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer”. Det vil nemlig bære frugt, sådan som det fremgår af fortsættelsen i samme vers: “..så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud” (tidligere oversættelse). Foran i sangbogen “ÅNDELIGE SANGE OG SALMER”, udgivet af Luthersk Missionsforening, står netop citeret ovennævnte vers fra Kol. 3,16.

Det evige livs håb

I naturlig tilknytning hertil vil jeg afslutte dette indlæg med at citere 3 sammenhænge i Bibelen, som hver på sin måde også udtrykker forfatternes taknemmelighed for Guds gode omsorg og for det evige livs håb. Og tænk, du og jeg må have lov at bruge dem som vor personlige tak og lovsang til Gud!
“Han rakte ud fra det høje og greb mig, han trak mig op af de vældige vande. Han reddede mig fra min mægtige fjende, fra dem, som hader mig, de var mig for stærke. De truede mig på min ulykkes dag, men Herren var min støtte. Han førte mig ud i det åbne land, han befriede mig, for han holder af mig” 2. Samuelsbog - 22, 17-20 (Uddrag af Davids lovsang, da Gud havde reddet ham fra alle hans fjender og fra Sauls hånd).

“Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus! Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid er ikke spildt i Herren” 1. Kor. 15, 57-58.
“Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb, han trøste jeres hjerter og styrke jer til alt godt i gerning og i ord”. 2. Thess. 2,16-17

(Tro&Mission 2001 - gengivet med tilladelse af forfatteren)

---