En
forvirret tid - men Gud er på tronen endnu
Af Immanuel
Fuglsang, Herning
Gennem
længere tid har jeg følt mig tilskyndet til at nedskrive nogle af de
tanker og overvejelser, som på en særlig måde har optaget mig gennem
flere år. Hvordan skal det gå i fremtiden med den kristne virksomhed i
Danmark - i Herning - og i den bevægelse, mit åndelige hjem tilhører?
Med tanke på hvad Jesus har sagt om den sidste
tid, før han kommer til syne på Himlens skyer, ja, da er der grund til
at give nøje agt på, hvad der rører sig i tiden. I den forbindelse vil
jeg først nævne 3 udsagn af Jesus:
Matt. 24, 10-13: Da skal mange falde fra, og de
skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå
frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal
kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden,
skal frelses.
Matt. 24, 37-39: Som det var i Noas dage, sådan
skal det også være ved Menneskesønnens komme. For i dagene før
syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag
Noa gik ind i arken, og de vidste ikke noget før syndfloden kom og rev
dem alle bort. Sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme.
Lukas 21, 34-36: Tag jer i agt, så jeres hjerte
ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så
den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over
alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få
styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at bestå for
Menneskesønnen.
Giv
agt på Bibelen
Med sådanne klare ord af vor kære
Frelser og Herre, behøver vi ikke at være i tvivl. Forvirringen vil
blive stor. Og mange forskellige røster vil komme til at lyde. Da er
det meget vigtigt, at vi først og fremmest giver agt på hvad SKRIFTEN,
BIBELEN, siger. Derfor skal det, der bringes frem af såkaldt nytænkning
i tiden, nøje efterprøves i lyset af Guds Ord. “Taler nogen, skal han
tale som Guds ord ”. 1. Peters Brev 4, 11 i tidligere oversættelse.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på,
at vi ikke er herrer over hinandens tro. I stedet må vi tjene hinanden
i kærlighed. Og det er min bøn, at disse linier må være en hjælp både
for mig, der skriver dem, og for dig, der læser dem.
Guds
redskab
Jeg vil gerne i denne sammenhæng citere lidt
fra Det gamle Testamente, som jeg tror, vi kan lære meget af - også med
tanke på den aktuelle situation:
I Ezekiels bog
kapitel 22, vers 30-31, siger Gud Herren: “Jeg søgte een iblandt dem
til at rejse gærde eller stille sig i murbruddet foran mig til værn for
landet, for at det ikke skulle gå til grunde; men jeg fandt ingen”. I
den tidligere oversættelse lød det sådan: “Jeg søgte iblandt dem efter
een, der ville bygge en mur og stille sig i gabet for mit åsyn til værn
for landet, at jeg ikke skulle ødelægge det, men jeg fandt ingen”.
Da
Herrens profet, Elias, skulle træde frem for den meget ugudelige Kong
Akab med et domsbudskab, da beskrev Elias sig selv således (1. Kongebog
17, 1, tidligere oversættelse): “Så sandt Herren, Israels Gud lever,
han, for hvis åsyn jeg står.......”. I de følgende 3 kapitler kan vi
læse om, at Elias blev et mægtigt redskab i Guds hånd. Men det var
ikke, fordi Elias selv var mægtig; tværtimod var han helt afhængig af
den levende Gud, som han var i tjeneste hos. Og det indebar både en
ydre og en indre kamp for Elias med mange prøvelser og anfægtelser. På
et tidspunkt beklagede Elias sin nød til Gud således (1. Kongebog
19,14): “Jeg har været fuld af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud,
fordi israelitterne har forladt din pagt; dine altre har de nedbrudt,
og dine profeter har de ihjelslået med sværd! Jeg er alene tilbage, og
nu står de mig efter livet”. Jo, det var i sandhed kampfuldt at være et
sendebud for Herren - også for Elias, selv om han “stod for Herrens
åsyn” - ja, vel netop derfor, da han herved kom til at tale sin samtid
og magthaverne direkte imod.
Vores tid ligner
Mon ikke du og jeg også til tider
kan have en følelse af, at vor tid ligner den samtid, Elias virkede i?
Da vil jeg gerne opmuntre dig med et ord fra Herren til Elias (1.
Kongebog 19,18): Jeg vil lade syv tusinde blive tilbage i Israel, hvert
knæ, der ikke har bøjet sig for Ba’al, og hver mund, der ikke har
kysset ham”. Elias skulle altså ikke stå ene i kampen. Der var et
helligt samfund, han kunne styrkes og opmuntres sammen med. Det er også
vejen frem for os i dag, Lad os finde sammen i bøn og forbøn for vort
land og folk, ja for den forsamling, hvor vi har mødt så meget godt
gennem forkyndelsen af Guds levende og blivende ord.
GUD
ER PÅ TRONEN ENDNU, OG DET ER IKKE FOR SENT AT BEDE OM VÆKKELSE OG
BEVARELSE I TROEN PÅ JESUS, SÅ VI KAN NÅ TROENS MÅL: SJÆLENS FRELSE. 1
Peter, 1, vers 9.
Selv om det kan se mørkt ud på mange måder, så
gælder det stadig, at “Guds Ord er en lygte for min fod, et lys på min
sti” Salme 119, 105. Derfor har vi stor grund til at opmuntre og
tilskynde hinanden til at gøre som der står i Kolossenserbrevet 3,16a:
“Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer”.
Det vil nemlig bære frugt, sådan som det fremgår af fortsættelsen i
samme vers: “..så I med al visdom lærer og påminder hverandre med
salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres
hjerter for Gud” (tidligere oversættelse). Foran i sangbogen “ÅNDELIGE
SANGE OG SALMER”, udgivet af Luthersk Missionsforening, står netop
citeret ovennævnte vers fra Kol. 3,16.
Det
evige livs håb
I naturlig tilknytning hertil vil jeg afslutte dette indlæg
med at citere 3 sammenhænge i Bibelen, som hver på sin måde også
udtrykker forfatternes taknemmelighed for Guds gode omsorg og for det
evige livs håb. Og tænk, du og jeg må have lov at bruge dem som vor
personlige tak og lovsang til Gud!
“Han rakte ud fra det
høje og greb mig, han trak mig op af de vældige vande. Han reddede mig
fra min mægtige fjende, fra dem, som hader mig, de var mig for stærke.
De truede mig på min ulykkes dag, men Herren var min støtte. Han førte
mig ud i det åbne land, han befriede mig, for han holder af mig” 2.
Samuelsbog - 22, 17-20 (Uddrag af Davids lovsang, da Gud havde reddet
ham fra alle hans fjender og fra Sauls hånd).
“Men
Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus! Derfor,
mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet
for Herren. I ved jo, at jeres slid er ikke spildt i Herren” 1. Kor.
15, 57-58.
“Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket
os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb, han trøste jeres
hjerter og styrke jer til alt godt i gerning og i ord”. 2. Thess.
2,16-17
(Tro&Mission 2001 -
gengivet med tilladelse af forfatteren)
