Kære tvivler!
    Tak for dit brev! Det glæder mig, at du skrev. Det kræver overvindelse at betro sig til en anden i din situation. Når man oplever tvivl om, hvorvidt man virkelig er kristen, er det ikke nemt at tale om det. Navnlig ikke, når ens omgivelser synes at tage for givet, at alt går godt. Man kan frygte reaktionen, og det er nærliggende at tænke, at hvis man først sætter ord på, hvordan man har det, har man også fældet dommen over sig selv.
    Du skriver om anledningen til din tvivl. At du ikke føler nogen egentlig levende tro. Du oplever allermest kristendommen som en lang række bud og fordringer, som du skal leve op til. Det er tungt og slidsomt, og du klarer det kun dårligt. Dine bønner er tvungne, din bibellæsning giver dig meget lidt, og du frygter for at blive spurgt om et vidnesbyrd. For du har intet på hjerte. Når du alligevel prøver at sige noget, opleves det som sand ud af munden. Du føler dig som en hykler. En glad kristen udadtil, men indadtil en hedning. Udadtil troende og levende, men indadtil tvivlende og åndeligt død.
    Du skriver, at du oplevede det anderledes tidligere. I mange år gik det fint med dit kristenliv. Du oplevede det positivt og glædeligt at tro på Gud. Det var let for dig at bede og let at vidne for andre, og du var overbevist om, at du var frelst. Det virkede som en umulig tanke, at du ikke skulle være det. Men igennem det sidste år er det bare gået værre og værre. Det hele er faldet fra hinanden. De gode og glade følelser er ophørt, og i stedet er uroen vokset frem og frygten for, at du måske i virkeligheden slet ikke er frelst.

Det grundlæggende problem

    Måske vil det overraske dig, men når jeg læser dit brev, kan jeg ikke lade være at tænke, at her er der én, som Gud arbejder med!
    Gud er god og vil dig det godt! I sin kærlighed til dig har han ét bestemt mål for øje med dig: At du må kunne træde frem med frimodighed på dommens dag, fordi du ved, at du er frelst! ”Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag!” (1 Joh 4,17)
    Det er dette mål, Gud vil føre dig frem til. I alt det, han siger til dig, og i alt det, han gør med dig, har han dette ene for øje: At du må blive en glad, frimodig og frelsesvis kristen både i livet, i døden og i dommen!
    Men Gud fører dig ad en underlig vej frem til dette mål og forbi nogle underlige mellemstationer. En af mellemstationerne hedder din egen kristendoms sammenbrud.
    Det har vi utrolig svært ved at forstå. Fra vores synsvinkel virker det ubegribeligt, men ikke fra Guds. Han ser langt bedre end os, hvad der er vores egentlige problem i relation til troen og visheden om frelse.
    Hvad er den største hindring for din frelsesvished? Mon ikke din første tanke går i retning af alt det, du mangler: en følbar tro, sand glæde i kristenlivet, lyst til at vidne, en rig erfaring af Guds nærhed og af Bibelens kraft osv. Hvis bare du kunne få dette, så ville du have sand og varig vished om frelse – tænker du! Men er det sandt?
    Gud ser klarere, end vi gør. Han ser, at dit problem dybest set ikke er alt det, du mangler, men langt snarere alt det, du fortsat har. At du stadig har forhåbning til dig selv. At du stadig har tro på, at hvis bare du kunne få sat stumperne af dit kristenliv ordentligt sammen igen, så kunne du få vished om frelse. På grundlag af dit kristenliv!
Men det er et bedrag, et dødsensfarligt bedrag.
    På dommens dag vil intet af dit eget bestå for Gud. Hvadenten det er din varme tro, dit gode vidnesbyrd, din stærke bøn eller din kristelige glæde. Alt dit eget er berørt af hjertets synd og fordærv. Det vil blive klart på dommens dag. Da skal du måles i forhold til Guds lovs fulde fordring, og da styrter hele din egen kristendom i grus. ’Alt det bedste, jeg formår, ej til lovens krav forslår’.
    Men Gud er god. Han ønsker ikke at se dig træde frem på dommens dag i tillid til din egen kristendom. Han vil at du skal blive frelst på dommens dag! Netop derfor vil han nedbryde din tro på din kristendom nu – mens tid er!

Lovens gode gerning

    Når Gud vil nedbryde vores åndelige selvtillid og selvsikkerhed, bruger han sin lov. Gud har mere end ét formål med sin lov. Men afsløringen af vores kristendoms fordærv og fallit er det mest afgørende i forhold til frelsen.
”Vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud.” (Rom 3,19)
    Du har måske hørt det før, men du har brug for at høre det igen. For det strider i den grad mod vores naturlige menneskelige tankegang, og vi har så ufattelig svært ved at begribe, at disse ord virkelig handler om os og om det, vi oplever i vores kristenliv. Men det gør de.
    I dette vers ser du, hvad Gud har for med dig lige præcis der, hvor du er nu! Hans mål og hensigt med dig er ikke at gøre dig så from og god, at du kan træde frem for ham på dommens dag, som du er! Hans mål er det modsatte! At vise dig, at du aldrig nogensinde vil kunne træde frem for ham, som du er!
    Uanset hvor længe du lever, uanset hvor meget du helliggøres, uanset hvor mange gode bønner, du beder, og hvor mange gode vidnesbyrd, du holder – når du når frem til dommens dag, så når du frem med tomme hænder! For Gud er forbliver du i dig selv en 100 % fortabt synder fra din første til din sidste dag. Det er sandheden om dig og mig og hvert eneste menneske på denne jord. Her er der ingen forskel!

”Der er ingen forskel; for alle har syndet og mistet herligheden fra Gud.” (Rom 3,23)

    Det er en barsk sandhed, men kan du ikke fornemme, at netop i denne sandhed ligger ansatsen til evangeliets dybe og rige frihed. Der er ingen forskel!
    Du ser på andre kristne og oplever, at du kommer til kort. Du har ikke deres tro, glæde, overbevisning osv. Men i Guds øjne ser det anderledes ud. Her er der ingen forskel på dig og på dem! I er i Guds øjne præcis lige syndige og fortabte alle sammen. Ingen af jer har noget at bidrage med til jeres frelse, og I får det heller aldrig! Skal I frelses må det blive ved Jesus alene! Jorden omkring korset er plan og flad. Her har ingen noget at rose sig af frem for andre. Her samler al tak og glæde sig omkring én eneste, ham som hænger på korset, alle synderes ven og frelser!
    Du ser tilbage på dit tidligere liv som kristen og oplever, at du ikke længere har den samme tro og glød og gejst, som du havde engang. Og du tænker, at dengang kunne du have sand vished om frelse, men ikke nu. For nu er alt smuldret for dig. Nu råder tvivlen og usikkerheden og frustrationen over dig selv. Men i Guds øjne tager det sig anderledes ud. For ham er der ingen forskel! Tænk, over det!
    I Guds øjne er du hver dag og hvert øjeblik lige syndig og fortabt i dig selv. Det, som du oplever som op- og nedture i dit kristenliv, ser anderledes ud i Guds perspektiv. Her fremtræder det snarest som stigninger og fald i dit eget selvbedrag. Til enhver tid befinder du dig i Guds øjne på nulpunktet – i dig selv. Det er dette, Gud viser dig med sin lov.


    ’Syndens sum er konstant’ – sagde de gamle. Vi oplever synden ytre sig på forskellig måde i kristenlivet. Nogle gange ytrer den sig i hovmod og selvsikkerhed, andre gange i tvivl og vantro. Men syndens samlede sum er konstant. Til enhver tid er vi i os selv præcis lige hjælpeløse, syndige og fortabte.
    Netop dette vil Gud vise os! For det er kun herved, at vi kan blive løst fra os selv og vores kristendom og knyttet til Jesus alene som vores fuldkomne og uforanderlige frelsesgrund!
    Men vi stritter imod! For det ligger i vores natur at holde fast ved vore egne frelsesgrunde og værne os mod lovens dom. Derfor kan Gud blive nødt til med hård hånd at rive alle vore falske frelsesgrunde fra os og lade vores egen kristendom gå helt i stykker, så troen smuldrer, bønslivet går i opløsning, bibellæsningen bliver intetsigende, og vidnesbyrdet dør ud. Alt det, vi troede gjorde os til gode kristne, tager Gud fra os! For han vil nå sit gode mål med os!

    ’Kan du ikke holdes ydmyg på anden måde, så slipper Gud en djævel løs på dig, lader dig komme ud i for store fristelser, ja, lader dig falde i synd og blive rent til skamme. Med det er der mindre tabt, end hvis du blev stikkende i hovmod. For da ville alt være tabt.’ (C.O.Rosenius)

    Guds mål er at løse os fra os selv, for kun derved kan vi blive knyttet til frelsen i Jesus alene.

En sikker frelsesgrund i Jesus

    Hvad er det værste, der kan ske for dig i din nuværende situation? Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at det værste, der kunne ske for dig nu, var, at du fik det bedre! At du fik din gamle tro tilbage, den gamle bønsiver, den gamle vidneglæde – uden at du havde lært at bygge din frelse på Jesus alene!
    Så var du jo lige vidt! Så kunne du glæde dig en tid over, at det nu gik godt igen. Så kunne du igen fortrøste dig til din egen kristendom og arbejde på at holde et højt niveau af tro og gejst og glød. Men når det så klingede af alt sammen, så ville du være tilbage i mørket.
    Gud er god. Han vil hjælpe dig til at bygge din tro og vished på en frelsesgrund uden for dig selv. En frelsesgrund som er uforanderlig i livet, i døden og i dommen. En frelsesgrund som hedder Jesus, og som gælder for dig, præcis som du er og har det - nu!
    Det er dette Gud har for øje i alt, hvad han gør med dig og siger til dig. At vende dit blik imod Jesus, så du ser den frelse, som én gang for alle er fuldbragt i ham.
    Jesus har én gang for alle opfyldt alle Guds bud og krav for dig. Det liv, du skulle leve, det har han én gang for alle levet for dig! Du kan se på hele Jesu liv, alle hans gerninger og ord fra hans fødsel til hans himmelfart og vide, at dette liv gælder som dit liv over for Gud. Og det gør det virkelig! Der står ikke så meget som ét bud eller krav tilbage, som du må opfylde. Alt er opfyldt af Jesus – for dig. (Rom 10,4; Gal 4,4-5)

    ”I mit forhold til Gud vil jeg ikke vide af hverken ét eller ti bud, for alle bud er opfyldt for mig af min Herre Kristus.” (Martin Luther)

    Jesus har én gang for alle påtaget sig og sonet al din synd. Når der står, at Jesus er det Guds lam, der bærer verdens synd, så må du vide, at så er alle dine synd med dér! (Joh 1,29) De er taget fra dig og lagt på ham. Fortidens, nutidens og fremtidens synder. Både de store og de små, tankesynder og handlingssynder, bevidste og ubevidste. Dem, som du har glemt, og dem som du hverken kan glemme eller kan tilgive dig selv. De er taget fra dig og lagt på Jesus. De blev hans synder, og han blev straffet for dem, for at du skulle få fred! (Es 53,5)
    Dette er Jesu frelsergerning for dig. Den blev fuldbragt, længe før du blev født – helt uafhængigt af dig. (Rom 5,1-11) Og det befriende er, at den står ved magt til enhver tid helt uafhængigt af dig. Altid gælder det præcis lige meget, at Jesus har opfyldt hele Guds lov for dig og har sonet al din synd. Og det er dette, der frelser dig!
    Hvordan har du det med Gud? Det spørgsmål får du ikke besvaret ved at se indad mod dig selv, mod din kristendom og dit hjerte. Du får det kun besvaret ved at se opad - mod himlen. Deroppe står Jesus for Guds ansigt og fremholder til enhver tid en fuldkommen lovopfyldelse og en fuldkommen soning for dig. Dette ser Gud, og det er grundlaget for din frelse – altid og helt uforanderligt! Uanset hvilke forandringer og omslag, du oplever hos dig selv. Denne frelse ændres aldrig!

    Hvordan mon du har det den dag, da dit navn, hvor dit navn råbes op, og du skal ind og møde Gud? Det er umuligt at vide. Måske har du den værste dag i dit kristenliv - uden nogen følbar tro, kærlighed eller glæde og uden nogen evne til at bede en bøn. Evangeliet er, at det er uden betydning for din frelse! Din frelsesgrund er uden for dig selv – i Jesus alene! Du frelses ved ham uanset, hvordan du selv har det! På dette grundlag kan du træde frem med frimodighed på dommens dag!

’Min frelsesgrund er ikke min tro, min kærlighed,
omvendelse og bønner, ej livets hellighed.
Nej, grundvolden er Kristus, Guds Søn, urokkelig.
Og andre grunde frelser ej, det har jeg skriftelig.’
(Abraham Thompson)

    Troen på Jesus indebærer ikke, at du mister ønsket om at blive from og god og hellig. Tværtimod, så vækker troen netop denne trang og længsel hos dig. Men Gud vil lære dig at skelne mellem din egen hellighed og kristendom, som intet tæller i forhold til din frelse, og så Kristus, der alene afgør dit forhold til Gud og den evige salighed! Med C.O.Rosenius’ ord:
’Jeg ville så inderligt gerne, at min kristendom skulle være fuldkommen, og jeg har bedt Gud mere om det end om noget andet. Men gælder det min salighed, siger jeg sådan: Jeg vil ikke vide af nogen anden retfærdighed end min Herre Kristus. Holder min kristendom ikke mål, så holder min Herre Kristus!’

At se det rette sted hen

    Hvad er dit problem i din nuværende situation? Jeg tror, det kan sammenfattes på en enkelt måde: Du ser det forkerte sted hen.
    Du ser på dig selv og du kredser om dig selv, og du tror, det er vældig vigtigt for Gud, hvordan du føler og har det med dig selv, din tro og dit kristenliv. Men i virkeligheden er der kun én ting, som for alvor er vigtig for Gud. Det er, hvad Jesus har gjort for dig. Det er dette ene, Gud er optaget af og ser på. Og han ønsker at vende din opmærksomhed mod én ting: evangeliet om Jesu én gang for alle fuldbragte frelsergerning!

’Du ser på dig selv og på alt som er galt,
og dermed du glemmer, hvad Herren har talt.
Da han for dig døde, han soned for alt,
og Ordet forkynder: din gæld er betalt!’
(Mathias Orheim)

    Gud venter ikke på noget fra dig. Det er det, du er tilbøjelig til at tænke. Du ser fremad og venter på, at det på et tidspunkt skal blive bedre med dig. Når bare du når frem til at tro bedre, opleve mere glæde i kristenlivet og bede mere varmt, så vil du kunne komme til Gud og finde frelsesvished – tænker du. Men Gud fortæller dig noget andet: Al ventetid er forbi! Det er tid at takke og glæde sig nu og her! For frelsen ér allerede vundet for enhver synder og dermed også for dig, uanset hvordan du føler og har det! Din frelse er i Jesus, og Gud er tilfreds - med ham!
    ”Han er vor fred!” – siger Paulus om Jesus. (Ef 2,14) Enklere kan det ikke siges. Vi har ikke vores fred i vores eget hjerte. Vores fred er i himlen, hvor Jesus er! Og han er den samme i går og i dag og til evig tid. (Hebr 13,8)
    Vi ser ikke altid Jesus lige klart, men det er heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at Gud ser ham, og det gør han! Altid står Jesus som vores stedfortræder og frelser for Gud i himlen. Det er ikke altid lige stort for os, hvad Jesus er og har gjort for os. Men det er heller ikke det afgørende. Det afgørende er, at det altid er stort for Gud – og det er det!

’Ved blodet er nu al min synd aftvættet,
ved blodet er mig barnekår opretttet,
det renser stadig, altid er det stort, 
for Gud, hvad frelseren for mig har gjort!’
(Ukendt forfatter)

    Hvad vil det sige at tro på Jesus? Det kan udtrykkes på flere måder. Men i al enkelhed kan troen beskrives som en finger, der peger bort fra mig selv mod Jesus med denne enkle bøn til Gud:

’Se ej på mig, se på din Søn,
se på din nådepagt,
og lær du mig at se mig ren
i Sønnens bryllupsdragt.
Han er min fred min salighed,
mit alt jeg har i ham.
Se ej på mig se på din Søn,
Som dækker al min skam.’

    Så handler det slet ikke om dig mere, men om Jesus. Du er frelst – ved ham. Hans blod renser dig for al synd, og du er iklædt hans retfærdighed. Det er virkeligheden, som Gud ser den. Her og nu! Gud ser på dig med fryd og glæde til enhver tid, for Jesu skyld! Må Gud selv bevare dig i denne frimodige og rige tro på Jesus igennem hele livet, i døden og i dommen!

---