Ny lovsang! - Er den åndelige død stille og roligt ved at holde sit indtog ?

Før vi prøver at give et svar på dette alvorlige spørgsmål, skal vi lytte til nogle vigtige ord fra Bibelen.

Åb 3,1: Og skriv til englen for menigheden i Sardes: Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død.

Dom 16,20: Så sagde hun: »Filistrene er over dig, Samson!« Han vågnede og tænkte: »Jeg skal nok slippe fra det og ryste mig fri ligesom de andre gange.« Han vidste nemlig ikke, at Herren havde forladt ham.

Amos 5,21-23: Jeg hader og forkaster jeres fester, jeg bryder mig ikke om jeres festdage. Når I bringer mig jeres brændofre og afgrødeofre, tager jeg ikke imod dem, og måltidsofre af jeres fedekvæg vil jeg ikke se. Fri mig for lyden af dine sange, dine harpers klang vil jeg ikke høre!

Esajas 1,13-15: Bring ikke flere tomme afgrødeofre, røgelsesoffer væmmes jeg ved. Nymånedag og sabbat, festforsamling — jeg kan ikke udholde festdag og ondskab; jeg hader jeres nymånedage og fester, de er blevet en byrde, jeg ikke kan bære. Når I rækker hænderne frem imod mig, lukker jeg øjnene; hvor meget I end beder, hører jeg det ikke. Jeres hænder er fulde af blod,

Jeremias 7,1-4: Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: Stil dig i porten til Herrens tempel; dér skal du udråbe dette ord. Du skal sige: Hør Herrens ord, hele Juda, alle I, som kommer ind gennem disse porte for at tilbede Herren.Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Gør jeres færd og jeres gerninger gode; så vil jeg lade jer bo på dette sted. Sæt ikke jeres lid til de løgneord: Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel!

Andre eksempler kunne også nævnes. Hvorfor stiller jeg så det spørgsmål, der står over denne artikel? Fordi situationen kan være helt anderledes, end vi selv tror.

Jeg er meget bange for, at den “nye lovsang” er et udtryk for, at vi mennesker kan skabe noget, som vi tilsyneladende mangler ved mange af vore samlinger i disse år. Der skal være noget mere lovsang. Altså må vi sørge for at skabe det. Men det kan vi bare ikke gøre ved at ændre lidt på formerne. Det er en forkert vej at vælge. GUD MÅ SKABE LOVSANGEN. Selve ordet SKABE betyder “at frembringe af intet”. Det må altså ske ved at høre GUDS ORD. Det er en helt anden vej at gå. Og det medfører, at det slet ikke er sikkert, at alle vil høre og tage imod.
Nogen vil faktisk slet ikke kunne synge den sande lovsang. Åbenbaringen 14,3: Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden.
Det er altså ikke alle, der uden videre kan synge sand bibelsk lovsang. Man må være frelst af Jesus. Og det er man ikke, bare fordi man går til møde. Matt. 25,1-3: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge.  De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie.

Hvor går vejen så i stedet for at forsøge at skabe en lovsang, som der ikke nødvendigvis er dækning for? Tilbage til prædikenens dårskab. En forkyndelse af “lov og evangelium”, sådan at mennesker bliver klar over, at synden er en fjende, som adskiller fra Gud og sådan at syndernes forladelse bliver det allermest dyrebare for mig. Da vil jeg gerne synge lovsang. Men det kræver altså, at vi ikke forsøger så at sige “at skyde genvej til lovsangen”. Jeg er bange for, at vi kan være med til at frembringe “dårlige brudepiger” i stedet for “genfødte kristne”. Vi er i stor nød. Må Gud forbarme sig over os!