Troen kommer af det, der høres.
Hebræerbrevet siger, at ”Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger” (Hebr.4,12). Hvor dybt, dette ord kan trænge ind i sjælen, fremgår af apostlen Peters ord, når han siger, at vi ikke er ”genfødt af en forgængelig sæd, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord” (1.Pet.1,23). Guds Ord skaber åndeligt liv af døde. Det magter at genføde et vantro menneske.

Guds Ord i GT

Allerede i Det gamle Testamente møder vi denne tro på, hvad Guds Ord kan gøre. Til Esajas siger Gud: ”Sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde” (Es.55,11). Guds Ord udfører Guds vilje, for dette Ord er udstyret med den samme virkekraft som Gud selv. Han har forbundet sig sådan med sit Ord, at vi møder Ham selv i al Hans kraft og majestæt, når vi møder dette Ord. Jeremias må bøje sig i ærefrygt for sin egen tjeneste med Ordet, når Herren fortæller ham: ”Er mit ord ikke som ild? siger Herren, som en hammer, der knuser klippen” (Jer.23,29).
    Det var med dette mægtige Ord, at Gud engang skabte alle ting: ”For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der” (Sl.33,9). Men Guds Ord er også en hammer, der knuser klipper, og en ild, der fortærer de ulydige, hører vi (Jer.5,14). Derfor skal vi sammen med Jeremias bøje os for dette Ord og ikke tage det let med, hvordan vi hører det og hvordan vi tager det til hjertet.

Gud er i sit Ord

Overskriften på denne artikel er et citat fra Paulus, der i Rom.10,17 siger: ”Troen kommer af det, der høres.” Men så tilføjer han en forudsætning; nemlig at ”det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.” Troen på Kristus kommer ikke af et hvilket som helst ord, men af ordet om Kristus. Dette Ord bærer nemlig Kristus med sig. Ja, Johannes fortæller os, at Guds Ord er Kristus (Joh.1,1). Det betyder, at den treenige Gud selv kommer til os gennem det, som vi læser i Bibelen og hører i forkyndelsen… forudsat altså, at forkyndelsen er et sandt vidnesbyrd om Kristus. Guds Søn har forbundet sig sådan med Ordet om Ham selv, at vi hverken behøver stige op til himlen for at hente Kristus ned, eller stige ned i afgrunden for at hente Kristus op. For Ordet, som er Kristus selv, er dig nær i din mund og i dit hjerte; nemlig det troens Ord, som vi prædiker (Rom.10,6-8).

Du møder Gud selv

Når du lytter til en sand, bibelsk forkyndelse, står du ansigt til ansigt med Gud selv. Der er tale om en foregrebet dommedag, hvor din evige skæbne kan blive afgjort. Han kan trænge ind i dit hjerte og gøre det til sin bolig. Det er i så fald noget, Han gør ved sit levende og blivende Ord. Går du til gudstjeneste eller til et forkyndende møde, skal du forvente denne virkekraft i Guds Ord.
    Men du kan også afvise Ordet. Det er i så fald ikke bare ord, du afviser, men Ham selv levende til stede i dette Ord. Gør du det, har du påbegyndt en rejse, som i Bibelen kaldes forhærdelse. Det er derfor, Bibelen både taler om, at mennesker forhærder sig og at Gud forhærder dem (Ef.4,18 ; Rom.9,18 ). Guds Ord virker altid på de ører og hjerter, som møder dette Ord. Enten virker det til liv eller det virker til død, for det vender aldrig virkningsløst tilbage til Gud.

Falsk forkyndelse

Der gælder næsten det samme om den falske forkyndelse. Vranglæren rummer også åndskraft. Den trænger dybt ind og bemægtiger sig vore hjerter. Men her er det ikke Gud, der virker. Vi møder derimod Hans modstander, Djævelen, i den falske forkyndelse. Det er ham, vi giver rum i vore hjerter, når vi åbner vore ører for vranglæren.
    Da jeg begyndte på teologistudiet i 1983, lød der ofte i DBIposten og ved informationsmøder en opfordring til DBIs venner om at bede for de teologistuderende, fordi vi var nødt til at læse og lytte til megen falsk lære. Vi blev hele tiden mindet om, hvor farlig en situation vi stod i. Det var godt! Uden denne advarsel var endnu flere af os faret vild i løbet af studietiden.
    Men der gælder det samme for menighederne. Det er livsfarligt at lytte til falsk forkyndelse. Det er ikke kun troen, men også vantroen, som kommer af det, der høres!

Hold jer fra dem!

Djævelen har en frygtelig forbundsfælle i vore egne hjerter. Jeremias siger om mennesket efter syndefaldet: ”Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” (Jer.17,9). Af natur vil vi ikke det, som Gud vil. Ordet om en korsfæstet frelser er en dårskab og en forargelse for den naturlige religiøsitet, som bor i os alle. Derfor er hjertet så let at bedrage. Og derfor advarer Det nye Testamente os igen og igen mod at lytte til falske forkyndere: ”Hold jer fra dem!” (Rom.16,17 ; se også Tit.3,10 ; 2.Joh.9-11 ). 

---