Daniels bønskamp og Guds åbenbaring (Dan.2,13-28 )
Bibelen vidner om en Gud, der skaber lys - som åbenbarer hemmeligheder - og som åbner en herlig udvej for dem, der sætter deres lid til ham! Se også Sl.34,5 .
    I 2,14 ser vi, at Daniels tro har givet ham en indre sindsro midt i dødsfaren. Arjok fortæller Daniel om den faktiske situation (v.15). Og det er i tillid til Herren, at Daniel beder kongen om en frist (v.16).
    Nu bliver Daniel sat på en ny prøve - en troens prøve hvor det udelukkende bliver et spørgsmål om Guds nådige hjælp og barmhjertighed. Det gælder liv og død for mange mennesker. Hvis Daniel skal have hjælp i denne nød må den komme ovenfra. »Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen.« (Joh.3,27 ).
    Den nød Daniel er i, og den frist han får, driver ham til at bede - bede til Gud. Det var som Babels vismænd havde sagt: Det kongen krævede, overgik al menneskelig forstand. Men Gud kunne hjælpe!
    Det vidste Daniel. Jeg vil ikke udelukke, at Ånden mindede Daniel om løftet i Jer.33,3 i denne situation: »Kald på mig, så vil jeg svare dig og fortælle dig om store og ufattelige ting, som du ikke kender.«
    Og Daniel bad sine tre venner om hjælp med at bede (v.17-18)
    Der ligger en åndelig hemmelighed her. Daniels storhed er hans ydmyghed. Han er afhængig af sine troende brødre. Den sande åndelighed viser sig ved afhængighed af troens venner i Kristus (sml. Rom.1,9-11 ).
    Det er godt at have to eller tre fortrolige venner, som du kan dele din nød med - og som kan stå sammen med dig i bøn - i den åndelige strid om sjælenes frelse. Når den store trængselstid kommer, bliver der virkelig behov for »de trofaste i landet« - som der står i Sl.101,6 . Daniel havde tre sådanne venner, som han kunne dele al sin nød med.
    Her ser vi et forunderligt bedemøde. Midt i et hedensk land - med sataniske magter på alle sider - danner disse tre unge venner en lille missionsmenighed. I nødens stund søger de sammen i bøn til den levende, almægtige Gud. Hvor var Guds rige i Babel på dette tidspunkt? Det var i hjerterne på de fire unge mænd. I dette hedenske verdenrige,  hvor Satan mente, han havde fuldstændig ret til at herske, havde Gud fire unge ambassadører, som tog magten fra Satan. Kampen om herredømmet var ført ind på fjendens område. De fire unge venner - Guds repræsentanter begyndte straks at gøre erobringer - i bøn til Gud! Sml.Rom.8,37 .
    Og dette hellige bedemøde førte til frelse og redning for de fire venner. Det blev Guds sejr og triumf.
    Bønnesvaret - og frelsens budskab - kom i form af en åbenbaring fra Gud. Det var Gud, der åbenbarede hemmeligheden for Daniel. I denne sammenhæng kan man ikke lade være med at tænke på Jesu ord: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje« (Mt.11,25-26 ).
    I taknemmelighed for Guds svar, priser Daniel himmelens Gud (v.19). Det er Guds navn, der bliver lovprist i den bøn, der følger efter (v.20-23).
    Mens hedningerne altså må erkende, at guderne ikke har deres bolig blandt menneskene (v. 11), har Herren kundgjort sit navn for sine troende venner. Den lovprisning, som Daniel her bærer frem, minder meget om den takkebøn, David beder i 1.Krøn.16,8-11 .

Hvis vi skal forstå en hemmelighed, må den åbenbares. Men nu siger Skriften jo, at Kristus er Guds hemmelighed og visdom fra Gud (1.Kor.1,30 og Kol.2,2-3 ). Denne hemmelighed - som er evangeliet - bliver åbenbaret ved Ånden (Ef.1,17 og 3,3 ).
    Først når en hemmelighed bliver åbenbaret for en kristen, forstår han, hvad en hemmelighed er. Og ingen ser det klarere end de, der får åbenbaret evangeliet (Kristus) for deres hjerte. »For alt, hvad der kommer for dagen, er lys« (Ef.5,13 ). Ingen forstår hemmelighederne i Guds Ord, hvis Den Hellige Ånd ikke åbenbarer dem for deres hjerter (1.Kor.2,10 ).
    På samme måde som åbenbaringen af denne hemmelighed blev til frelse for Daniel og hans venner, sådan giver Skriften den enkelte »visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus« (2.Tim.3,15 ). Evangeliet er Guds værk, ikke menneskers (Gal.1,11 ).

Daniel bliver ført ind til kongen i en fart (v.24-28). Her i Daniels situation fornemmer vi den spænding, der ligger i luften. Kongen er meget urolig. Der står mange menneskeliv på spil. Daniel ønsker at få Babels vismænd reddet fra døden.
    Det er godt at se, hvordan Daniel bortleder opmærksomheden fra sin egen person. Hverken han eller noget andet menneske kan opfylde kongens krav. »Men der er enGud i himlen, som kan åbenbare hemmeligheder« (v.28).
    Her optræder Daniel som vidne. Han må fortælle kong Nebukadnesar hvem og hvor Gud er. Daniel benytter situationen til at aflægge et personligt vidnesbyrd om den levende og almægtige Gud, som han selv sætter sin lid til. Og nu har Gud kundgjort hvad der skal ske i de sidste dage for kongen. Denne drøm vil Daniel nu gengive og tyde for kongen.

---