Din modstander Djævelen
Der er mange underlige forhold i verden. Et af dem er menneskers forhold til Satan. Mens flere og flere påkalder, tilbeder og ophøjer Satan, har mange kristne indrettet sig, som om han ikke var til. De tænker ikke på, at de har en vældig modstander, som har et ønske over alle andre: Han vil indtage Guds plads i deres liv.

Gud som forbillede.

Det har altid været Satans mål at blive som Gud. Han har set, at Gud søger tilbedere. Han ved, hvilken glæde det er for Gud at møde et menneskes hengivenhed. Han er ikke blind for den forunderlige glæde og fryd, som ligger gemt i foreningen af Guds hjerte og menneskets hjerte.
    Med alle til rådighed stående midler søger Satan at indtage Guds plads. Mens han kan vinde nogle af de vantro gennem sin sataniske magt og vælde, må han vælge en anden fremgangsmåde over for dem, som elsker lyset. Til dem kommer han i reglen i en lysets engels skikkelse. Hans ord og tanker synes fornuftige og rigtige. Ja, de fleste opfatter slet ikke, hvem der virkelig står bag.

Stakkels Peter

Hvem skulle tro, at Peter var ude i Satans ærinde, da han ville hindre Jesus i at dø? Ved Guds gode Helligånd var han kommet til en dyb erkendelse af Jesus som Kristus, den levende Guds søn. Var der noget, verden havde brug for, måtte det være den evige Gud, synlig og nærværende midt i menneskers nød og strid.
    Ja, sådan mener fornuften, og bag Peters tanke stod en i en lysets engels skikkelse. Det var ham, Jesus så, da han sagde de rystende ord: "Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil".
    Drevet af kærlighed til Jesus og omsorg for ham gik Peter Satans ærinde uden at vide det.

En farlig verden

Hvordan forholder det sig med os?
    Kommer Satan ikke listende bagfra som en ulv i fåreklæder? Tilskynder han os ikke til at tjene Herren med verdslige midler? Mon ikke store anstrengelser med små resultater blandt andet skyldes, at vi langt på vej tjener Gud med egne kræfter?
    Satan tilskynder os til at ville, hvad mennesker vil. Han får os til at tænke og vurdere menneskeligt. At gøre det i åndelige spørgsmål har ført mange ind i den åndelige død.
    Et par rystende eksempler er kristnes forhold til den bibelske lære om helvedes evige pine. Når den skal sanses menneskeligt, bliver den til noget andet, end den er i Guds ord. På tilsvarende måde er det i spørgsmålet om, hvem der bliver frelst. Efter Guds ord vandrer de mange på den brede vej, der fører til fortabelsen; mens det er få, der følger den smalle vej. Men sådan er det ikke, når den sag skal vurderes menneskeligt. Da bliver alle frelst til sidst.
    Hvor er Satan underfundig! Hans hjerte er fuldt af ondskab. Alligevel får han mange til at tro, at det, han siger, er mere kærligt end det, der står i Bibelen.
    Om vi dog kunne afsløre ham! Ingen er i den grad fyldt af kærlighed som Gud. Han sparede ikke sin egen søn, men gav ham hen for os alle. Gud ikke alene har kærlighed. Han er kærlighed. Samtidig skal der ikke være den mindste tvivl om, at det kun er få, der bliver frelst, og at Gud skal fordærve manges legeme og sjæl i helvede. Det har han sagt os forud i sit ufejlbare ord.

Stå Satan i mod!

Enten står du Satan imod, eller også besejrer han dig. Mange kristne tror, at det er umuligt at overvinde Satan. Den overbevisning har han ikke det mindste imod. Tværtimod: den gør det hele meget lettere for ham. Den indebærer jo, at en kristen giver efter, hver gang han for alvor bliver fristet. Han vil da sige: Jeg ved godt, at det jeg gør er forkert, men jeg kan ikke lade være! Tænk, at Satan kan føre en kristen så dybt ind i løgn og forstillelse! Glemt er Kristi sejr! Glemt er de velsignede ord om slangens knuste hoved! Glemt er det triumferende budskab om, at nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat.

Hvordan skal det ske?

Først og fremmest skal du være fast i troen. Der står skrevet: Stå Djævelen imod, faste i troen. Du skal skjule dig i Kristi sejr og fremholde den over for Satan og hele hans hær. Mest af alt frygter Satan at blive mødt med sejrsbudskabet fra Golgata. Det budskab kan han ikke stille noget op imod. Da må han vige. Løft i al din færd troens skjold. Råb sejrsbudskabet. Da må Satan fly. Gør du det, slukker du alle den ondes gloende pile.
    Dernæst må du også flittigt bruge bønnen. Gennem den sætter du de himmelske kræfter i bevægelse. Det lader Guds ord os ikke være i tvivl om: Daniel bad i 21 dage, men onde åndsmagter stod imod. I 21 dage oplevede han intet. Han vidste ikke, at hans bøn havde udløst en himmelsk kamp. Kampen i himlen endte med sejr; og Daniel fik svar.
    Satan kæmper en desperat kamp. Tiden for ham er for alvor kort. Han har fået dødsstødet. Selvom han raser, så kan hvert eneste Guds barn besejre ham. Det sker ved at lære at bruge Jesu sejr på rette vis.
    Vær frimodig og stærk: Lammet har sejret! Lad os følge det!

---