Vildfarelsens ånd.
"Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd." (1.Joh.4,6 )

Når jeg ligesom Peter bekender: ”Du er Kristus, den levende Guds søn.” Matt.16,16 - altså Guds søn, som har betalt for mig - Ham gennem hvem den hellige Gud ser mig, urene synder, som intet formår, men har alt i Jesus -  en Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. (Es.9,5 ). Al magt har han, der har skabt alt.
    Ja – så bedrøves jeg over, at vi her i landet åbenbart selv skal prøve at stable en vækkelse på benene.
    Vi søger især til USA efter inspiration for at afprøve andre grundvolde at bygge på. Disse andre grundvolde – eller stykker - (det skal jo blot være inspiration - altså nogle af stenene for at bygge lidt til den grundvold, Jesus er i Ordet)  -  er som surdej og gennemsyrer alt. De ødelægger det, der skulle være fundamentet – og huset styrter sammen. Det bliver en menighed uden Guds Ord som den eneste sande grundvold; – og hvor det er tilfældet, at Guds Ord bliver borte i et virvar af inspirationer, har menigheden ingen eksistensberettigelse. Man bliver selvhjulpen – uafhængig af Jesus og hans magt.
    I mange tilfælde er der byttet rundt på rollerne, så det ikke er Gud, men mennesket, der er i centrum – Jesus er skubbet ud i margenen – og betragtes som en slags åndelig vejleder – og ikke som verdens frelser –  som den hellige Guds søn, gennem hvem den Almægtige Gud ser mig fortabte synder.
    Jesus er døren ind til Gud – alle andre døre – hvad end man finder på for at behage mennesker – er tilmurede.
    Det er menneskers egen visdom,  som dog ikke virker i Guds åndelige verden, der satses på. Vel - man kan måske samle mange mennesker, fordi det nu er moderne at være lidt religiøs og have et billede af en gud. Den gud man på den måde skaber er hjemmelavet og kan sammenlignes med guldkalven i GT – eller hedningernes afguder. Dengang havde man offerhøje – nu bliver det til bedebjerge – men hvilken gud er det, man tilbeder der – eller for den sags skyld i kristne sammenhænge, når man står og råber halleluja ½ time – for så at få 15 min. tale om at gud er god.
    Jo Gud er kærlig – han lod Jesus føde, for at give mennesket mulighed for at lade sig forsone med sig. Alligevel må vi understrege, at Gud er hellig – læs blot i Det gamle Testamente, hvor der er utallige eksempler på Guds straf over folket, når det forlod hans veje. Gud er den samme i dag som dengang – men som profeterne allerede dengang kundgjorde, så havde Gud en plan – Jesus skulle fødes – for at sone menneskets skyld. Det er sket nu – og snart kommer Jesus igen.
    Da stilles vi overfor Gud som dommer. Hvad har vi da at fremvise? – I os selv intet – alle vore gode gerninger – vore gode initiativer – vore mange tiltag og visioner hjælper overhovedet intet. Det er alene det slagtede lam – nemlig Jesus – som har opfyldt Guds hellige lov – og vi har fået tilbudt at Jesus vil træde i vort sted. Det gør han for alle, der bekender sig til ham.
    Det er ikke noget, jeg kan lære mig selv – jeg kan ikke i egen kraft tilegne mig denne tillid – denne tro. Jeg kan heller ikke vække åndeligt døde mennesker til live. Det må åbenbares – og det sker gennem Ordet om korset – gennem Guds hellige ord, Bibelen, som vi har mulighed for at læse her i landet.
    Gud træder frem fra det skjulte og åbenbarer frelsen i Jesus ved sin ånd. Alt andet hjælper ikke. Kun Jesus kan åbne vore øjne, så vi kan se rigdommen, vi ejer i Ham. Men vildfarelsens ånd kan lukke øjne og øre – så vi ser og ser - og dog intet ser, hører og hører – og dog intet hører Matt.13,14-15 .

Er vi ved at være så rummelige, at sandheden er blevet borte, og at en falsk løgnekirke, der svæver i tvivl og vantro, uden Guds ord, er ved at blive opbygget?
Er det sande lys ved at forsvinde, så vi må benytte kunstigt lys?  og er vi ved at vænne os til det, så Satans løgne ikke kan skilles fra sandheden i Skriften, Guds eviggyldige Ord?
I det møder Jesus os  – Han er i Ordet - derfor lad os fordybe os i - og mættes af Guds Ord - frem for i verdens visdom, som dog er tomhed.
Guds Ord giver liv – og i det er der liv – helt ind i evigheden.

Se også:
”Der skal komme dage” af Asger Jensen  - "De ønskede ikke at blive gjort opmærksom på deres vildfarelse. Ja, de ønskede reelt ikke at blive gjort opmærksom på deres synd. De ville følge og fortsætte deres egne veje."
”Den rummelige kirke” af Jan Bygstad - "En vil meget lett - uten at en merker det - kunne komme til å ta farge av den glidning som skjer i kirken. I små skritt vil en først venne seg til oppløsningen, slik at det mister sitt alvor.."
”Nåden alene” og ”Bileams vej” af Mikkel Vigilius - "Vi lever i den vildfarelse, at bare vi er stærke nok, bare vi vil nok, så skal vi nok klare os ud af nøden."
”Med Paulus' ord sender Gud ”vildfarelsens magt” over os, så vi ”tror løgnen” (2.Thess.2,11 ).
”Kærlighed til sandheden” af Hans Erik Nissen - "De har ikke taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst." 2.Thess.2,10

---