Babelstårnet 1 - Da folk blev forvirrede.
Beretningen om Babelstårnet kaster lys ind over hele Bibelen, mener Thomas Teglgaard, der arbejder på en roman om begivenheden

 
Thomas Teglgaards roman om babelstårnet – TÅRNET I SINEAR - skulle efter planen udkomme den 20. maj 2011 i ca. 1200 eksemplarer på Forlagsgruppen Lohse. Den bliver på 735 sider, indbundet og med smudsomslag; pris 350 kroner. Besøg hjemmesiden.




I 2001 begyndte jeg på et nyt romanprojekt. Jeg ville skrive historien om Babelstårnet. Spørgsmålet var: Hvad var det, de mennesker var i gang med at opføre? Det må have været alvorligt, siden Gud greb sådan ind. Eller hvad? Hvad ved vi egentlig om den historiske baggrund? Hvor bogstaveligt skal beretningen forstås? Finder vi virkelig her årsagen til, at jeg skal lære tysk?
    Desuden var der det perfekte set-up for en roman: To mennesker, som elsker hinanden, og som i forvirringen kommer bort fra hinanden, sprogligt og helt konkret, og så finder sammen igen.
    Her otte år senere må jeg konstatere, at det ikke gik helt, som jeg troede; flere skriveprojekter er kommet i vejen. Men nu skal det være, og de seneste par år har jeg arbejdet mere "tæt" med projektet.

Status

Blandt forskerne er der tre opfattelser af beretningen af Babelstårnet:
1. At man ikke kan have tillid til, at beretningen er historisk.
2. Den handler om virkelige historiske begivenheder, men de kan ikke sættes i relation til en bestemt tid eller geografi.
3. Der er tale om en kendt historisk begivenhed, som underbygges af både tekst og arkæologi. Tidsmæssigt sættes beretningen til et sted fra det sene fjerde årtusinde til begyndelsen af det tredje.
    At anslå et passende tidspunkt har voldt mig en del problemer. Læses Første Mosebogs elvte kapitel, bemærkes nemlig en ganske nøjagtig slægtstavle med, kig nu ordentligt efter, en ubrudt række af angivelser for, hvor lang tid de forskellige personer lever, og hvornår de får deres børn. Hvis den er rigtig, levede Adam og Eva for omtrent seks tusinde år siden.
    Men ville det ikke være mærkeligt, hvis både Noa og hans sønner levede, da Nimrod, Kams barnebarn, satte byggeriet i gang. Abraham og Noa ville også være samtidige, og det er der vel ingen, der forestiller sig?
    Jo, det er der faktisk nogen, der forestiller sig. Jeg gør. Jo mere jeg fordyber mig i emnet, jo mere overbevist bliver jeg om, at den moderne forskning på området er galt afmarcheret.

Detaljer

Nogle forskere foreslår, at beretningen er en slags efterrationalisering: Man har bemærket, hvilke folkeslag der fandtes i og omkring Israel/Babylon osv., og så har man ud fra dette sammensat beretningen, måske ligefrem som en slags hån imod fjenden, Babylon.
    Nogle foreslår, at det drejer sig om en lokal begivenhed, en begivenhed alene vedrørende Sems slægt. Hvorfor skulle det ellers stå lige dér midt i Sems slægtstavle? Desuden vidner arkæologiske fund om, at der allerede for syv tusinde år siden var bystater og mindre byer, og at jorden allerede var befolket.
    Dette er ikke stedet at behandle de arkæologiske vildfarelser. Til gengæld er det værd at se lidt nærmere på den bibelske tekst. Først og fremmest vil jeg gerne henlede opmærksomheden på det, som i den danske oversættelse hedder "Hele jorden". Det henviser helt tydeligt til alle mennesker på jorden.
    Dernæst kommer selve betydningen af beretningen: At Gud spreder menneskene og skaber de mange sprog og kulturer; det giver ingen mening, hvis det kun er en "lokal" begivenhed.
    Bemærk også symmetrien i beretningen. Der er ligesom et spejl i midten: Samme sprog - forskellige sprog. Menneskene sagde til hinanden - Gud sagde: "Lad os …" Menneskene bygger - Gud nedbryder. Menneskene vil skabe sig et navn - men Gud må "stige ned" for at se det.
    Og så måske noget, der grænser til det morsomme: Vi kalder historien Babelstårnet, men der står ikke, at de faktisk byggede tårnet. Der står, at de slog sig ned og ville bygge både by og tårn. Vi får også det indtryk, at de påbegyndte byggeriet. Men hvor langt de nåede, ved vi ikke.
    Om Sems tipoldesøn Peleg (10,25) læser vi, at han fik sit navn, fordi jordens folk spredtes på hans tid. Det kan også oversættes sådan, at jorden blev "skiftet" imellem dem. Hvis det er tilfældet, kan det forklare, hvorfor Israel siden får Kana'ans land af Gud; det var nemlig aldrig Kana'ans. Kana'an, Kams søn, som blev forbandet af Noa, stjal det. Endelig kan det oversættes sådan, at det var på den tid, at jorden spredtes, altså at kontinentalpladerne brød i stykker og spredtes.
    Den mest sandsynlige forklaring er dog nok, at der henvises til begivenhederne omkring Babelstårnet. Sprogligt og indholdsmæssigt giver det bedst mening.
    Endelig er det, som om der meget tidligt skelnes mellem de tre slægter. Det kan forklare de mange forskellige folkeslags udseende. Negre, kinesere osv. Hvordan er vi kommet til at se så forskellige ud? Forklaringen, ikke bare på de forskellige sprog og kulturer, men også udseende, finder vi ikke hos Darwin, men lige her på de første sider i Bibelen: Opkoncentrering af fænotypiske træk. Indavl var tilsyneladende tilladt og ikke særlig farligt. Sagen er nemlig, at det menneskelige genom gennem tiderne nedbrydes. Min påstand er, at arvemassen dengang var meget stærkere end i dag, og genetisk var det således uproblematisk at gifte sig med sin søster.

En nøgle til forståelse

Hvorfor gør jeg så meget ud af det? Jo, af flere grunde. Min egen sådan mere praktiske grund er, at det unægtelig er af betydning for min roman, om Babelstårnet bygges hundrede eller flere tusinde år efter syndfloden. Lever Noa og hans sønner stadig på den tid?
    Lidt vigtigere: Hvis man ikke kan læse slægtstavlerne sådan, at tallene skal opfattes bogstaveligt, hvordan skal de så læses? Og hvad med alle de andre forhold i Bibelen, som ikke synes at passe ind i den for tiden herskende forskning?
    Og endelig er der den grund, at jeg aner, hvor stor betydning det har for os som kristne at forstå, hvad det drejer sig om. Jeg mener, at en af de vigtigste nøgler til at forstå de store linjer i Bibelen findes i beretningen om Babelstårnet. Jeremias, Esajas, Mosebøgerne, Åbenbaringsbogen, Peters breve … ja, det hele.
    Allerforrest i vores Bibel finder vi en nøgle til forståelse, en nøgle, som, må jeg erkende, jeg selv desværre alt for længe har overset.

---