Det hellige liv
Den troende og døbte kristen har fået et nyt liv. Men han er ikke bare ånd. Synden raser i hans kød. Hjertet hænger ved verden. Jo mere åndelig han er, desto mere lider han under det onde, som bor i ham. Her må vi kæmpe og stride. Uden kamp og strid - ingen sejr og ingen krone.

Den, som ikke har troens frugter i sit liv, ejer ingen levende tro. Har du lært Kristus at kende, vil du leve kristent og ikke længere som hedning.
    Vil du have Djævelen i din samvittighed og ver­den på halsen, så falder du. Men har du fred i hjertet og liv med Gud, så kan du stå fast. Da oplever du selv en stor lykke, og du kan ikke gøre Djævelen og verden større fortræd, end når du ved Guds nåde lever Gud til ære. Da skånes du også for tugt og rev­selse fra Gud, som han må sende over sine børn. Det sømmer sig for en kristen at leve et liv, der er kaldet værdigt. Han vil elske Gud, som elskede ham først, og takke ham af hjertet for alle hans velgerninger. Han vil være hellig både i legeme og sjæl, redelig og pålidelig i handel og vandel. Han har lyst til at tjene andre og være barmhjertig, sådan som hans Far i himlen er barmhjertig. Han ligner ikke verden, som vil skrabe mest muligt til sig og alligevel ser sur og misfornøjet ud. En kristen beder Gud om at få lov til at være stærk og tålmodig i lidelser. Gennem den snævre port, på den trange vej går han ind til evig herlighed og salighed. Han fornægter sig selv og ofrer og giver sig selv dagligt til Gud. På den måde kan han få lov at gøre gode gerninger - ikke af tvang og med knurren, men af Guds nåde med et villigt sind.

Kristus har forløst os med sit blod og har skænket os sin nåde i dåben, ikke for at vi skal misbruge den og lade vore lyster styre alting. Nej! »For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Krisrus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger« ( Tit 2,11-14). Når du kommer til tro på Kristus og begynder at elske din Frelser, bliver du en fjende af synden og vil gerne tjene Gud og mennesker. Evangeliet gør ikke folk lade, men driver os ind i et liv med lydighed mod Guds lov. Vi formaner Guds børn til at gøre gode gerninger og til at vogte sig for synd, for at ikke Helligånden, som bor i dem, skal bedrøves og samvittighedens fred forstyrres og bønnen hindres.

Både af Guds ord og erfaringen ved vi, at sam­vittigheden ingen ro og salighed finder i gode ger­ninger, men søger tilflugt i Kristi blod, hvor den finder ro og hvile. Ingen troende behøver at gøre gode gerninger af frygt for helvede eller af kærlig­hed til himlen. Himlen er dyrt nok købt til os, og vore sjæle er forløst fra helvede. Gode gerninger gør vi, frivillige og glade og med tak til ham, som har genløst os med sit blod.
    En kristen finder, at ånden er villig, men kødet skrøbeligt. Der er synd og fald. Dette bliver ham en lidelse. Han går til Gud, får tilgivelse og beder om nåde til en mere forsigtig fremfærd i fremti­den. Angeren over synden udvirker had til synden i hjertet. Vi fortjener os imidlertid ikke til synder­nes forladelse med vor anger. Nåde får vi uden vor fortjeneste for Kristi skyld, han som gjorde bod og betalte for vore synder. Vi lader os nøje med den renselse, vi ejer i Kristi blod, og som blev givet os i dåben. Vore synder vil vi erkende og angre. Men det er Kristi blod, som renser mig fra synden, ikke min anger og mine tårer. Når vi angrer vore synder, er det netop tid til at stole på Guds nåde. Vi bliver i Kristus og er salige. Kristus bor i os og virker i os. Dette giver kraft til at korsfæste kødet og til at vokse i det gode.

Mange tænker, som jeg engang tænkte, siger Luther, at når vi gør godt, så har vi nåde, men når vi synder og falder, så falder vi også ud af nåden; og så må vi med egne gerninger finde det igen, vi mistede. Men det skal du vide: Uanset om du snubler og falder, så står nåden fast.

---