Frelsesvished
»Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I som tror på Guds Søns navn.« ( 1. Johs. 5, 13.

Frelsesvished er ikke en vished om, at alt er i orden med dig. Det er en vished om, at Jesus er nok til frelse for dig, sådan som du er.
    Frelsesvished er ikke en vished, der bygger på dine følelser eller oplevelser. Det er en vis­hed, der bygger på det, som evangeliet forkynder dig om det, Gud har gjort for dig.     Frelsesvished er ikke en vished om, at Gud har gjort sin gerning i dig, at Gud har fået lov til at skabe troens frugt i dig og fået sin vilje med dit liv.
    Frelsesvished er troens fulde vished om, at i Jesu blod er du retfærdiggjort for Gud. Det er troens vished om, at han, der begyndte sin gode gerning i dig, også vil fuldføre den ind­til  Jesu Kristi dag.
    Den tro, der fører til vished, siger ikke: Hvad siger mit hjerte? Hvad siger mine følel­ser? Kan jeg, som endnu mærker, at syndens natur gør udslag i mit daglige liv, være en kris­ten?   
Den levende tro er knyttet til Jesus og til ordet om ham. Den siger: Det står skrevet ­og igen: Det står skrevet!
    Hvad er det, der hindrer et menneske i at finde frelsesvished?
    Guds ord taler om dem, der vil halte til begge sider. Venskab med verden er fjend­skab med Gud ( Jak. 4, 4). Ingen kan tjene to hrrner ( Matt. 6, 24).
    Du kommer ikke udenom, at når Herren kalder dig, må du give ham ret. Du må vælge, hvem du vil tjene. Guds ord taler om alle dem, der stræber efter at kunne klare det at være en kristen. Bibelen kalder det lovtrældom og farisæisme.
    De stræbte efter at opstille deres egen ret­færdighed, og gav sig ikke ind under Guds retfærdighed (Rom. 10, 3).
    Sidder du fast her?
    Du vil så gerne vide, hvordan du skal kun­ne blive en kristen og leve som en kristen. Måske du er vokset op i et kristent hjem og har fundet det naturligt og rigtigt at være med i den trofaste flok. Du hørte det, der blev forkyndt, og fandt ud af, at det at være en kristen, er at leve efter bestemt mønster. Be­de, læse og høre Guds ord, være aktivt med i arbejdet i Guds rige og aflægge synden, skille sig ud fra verden. Altså et slags skema med et »skal og skal ikke«.
    Desværre er der megen moraliserende appelforkyndelse, ikke mindst blandt børn og unge, der leder ind i stræben og lovtrældom. Men du har sikkert lagt mærke til, at Gud prøver at gøre dig urolig midt i din stræben. Han prøver at ødelægge din tro på, at du kan få det til at glide, når du bare tager dig sam­men og træffer beslutninger om, at nu skal du være kristen for alvor. Du mærker, at synden får magt over dig. Du mærker, at du er sløv og kold i dit bønneliv. Du beder om Guds hjælp, men det er, som om han ikke vil høre dig.  Nej, sagen er den, at han hverken vil eller kan hjælpe dig til at kunne klare det at være en kristen. Han vil få dig til at dø, det vil sige til at miste troen på dig selv og alt det, du har regnet for din kristendom.
    Gud vil lukke alle veje for dig og vise dig, at end ikke Guds lov med dens dom og trussel evner at gøre noget med dig ( Rom. 8, 3).

Så dybt må du ned,
at kun et du ved,
at Jesus døde i synderes sted.

Det er evangeliet, der kan lede dig ind i noget nyt. Du har bygget dit håb og din frelsesvis­hed på forkert grund. Du har bygget på dig selv, dine gerninger og det, Gud skulle virke i dig. Men frelsesvisheden bygger på det, som evangeliet forkynder dig om Jesus.
    Guds ord siger, at du bliver frelst ved at høre og ikke ved at gøre. Hør, så skal din sjæl leve ( Es. 55, 3).
    Du bliver frelst ved at høre et bestemt bud­skab. Det er ordet om korset, ordet om Ham, der kom, ordet om det, der er gjort.
    For evangeliet forkynder, at alt er færdigt og fuldbragt. Han er en soning for vore synder ( 1. Johs. 2, 2). Jesus bar vore synder på sit legeme op på korsets træ ( 1. Peter 2, 24). Han blev gjort til synd for os ( 2. Kor. 5, 21). Han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår ( Es. 53, 5). Jesus døde til fastsat tid for ugudelige ( Rom. 5, 6).
    Har du lagt mærke til, at når du hører og læser Guds ord, bliver du altid optaget af det, der bliver sagt om det, du skal gøre. Men du farer hurtigt forbi det, som bliver sagt om Je­sus. Du mener nok, at det er rigtigt og godt, men du ved alt om det.
    Nej, det er netop det, du ikke har forstået. Det er det, som dit sind og dine tanker er luk­ket for. Men det er det, Den hellige Ånd vil, at du skal blive optaget af. For Åndens ger­ning er at herliggøre Kristus.
    Det, som intet øje så og intet øre hørte, og hvad der ikke opkom i noget menneskes hjer­te, har Gud åbenbaret os ved sin Ånd. ( 1 . Kor. 2, 9-10).
    Derfor forkyndte Paulus Jesus Kristus og ham korsfæstet for at føre dem, der boede i Korint, til troen og for at de skulle blive i troen og eje troens vished.
    Når Guds ord lukker sig op, giver det lys ( Salme 119, 130). Når Jesus åbner vor for­stand, kan vi forstå skrifterne ( Luk. 24, 45).
    Derfor finder du frelsesvished, som er vis­heden om, at du får lov at være Guds barn, som du er, ved at høre, læse, tænke, tale og synge om Jesus., Du bliver løst og fri ved at høre om udløsningen i Jesus Kristus. Du bli­ver frelst ved at høre, at du er frelst ( 2. Tim. 1, 9). Du får fred ved at høre om ham, der er vor fred ( Ef. 2, 14).

---