Jeg glemmer ikke dig. Se, i mine hænder har jeg tegnet dig ... Es.49,15-16.
Fristelsen til at tro at Gud har glemt dig, møder du gang på gang. Den kommer, når du i stor nød har bedt og bedt, men Gud ikke greb ind. Den kommer, når gamle synder på ny træder frem for dit indre blik. Den kommer, når du har bedt om sejr, men igen forfærdes over friske syndesår.

Jesus siger til dig: »Jeg glemmer ikke dig.« Og han giver dig grunden til, at han ikke glemmer: Du er tegnet i hans hænder. Ordet »tegnet« betyder også indgraveret. Dit navn er ikke skrevet med en skrift, der let viskes ud.
    Du kan ikke læse dette ord uden at tænke på naglemærkeme. Når du gør det, bliver det stort for dit hjerte, at da Jesus som dit skyldbrev blev naglet til korset, blev du tegnet i hans hænder.
    Du ved fra Jesu møde med Tomas, at han stadig har naglernær­kede hænder. Det har opstandelsen ikke ændret. Er der noget sted, du hellere vil være tegnet? Det skulle være i Jesu hjerte. Men der er du også. Han bærer dig i sit inderste i evig kærlighed.
    Denne kærlighed er ikke ord alene. Hans gennemborede hæn­der e rbeviset på, at han elsker dig. Han har villet, at du og hans kærlighedsoffer skal være et. Det sker gennem troen på nådens værk på Golgata.

Fordyber du dig i den pris, som Jesus måtte betale for dig, svin­der alle spørgsmål. Jesu blødende hjerte siger til det inderste i dig, at du ikke er glemt. Tværtimod, du er elsket med en kærlighed så høj og så dyb, at du aldrig til fulde forstår den.
    Guds førelse og underlige veje giver han dig ikke altid at kunne gennemskue, men han vil ikke, at du skal være i tvivl. Han har ikke glemt dig. Han har tegnet dig i sine hænder. Dit navn står der i dag. Det står der, når det er allerrnørkest for dig. Det står der, når du skal frem for domstolen. Du er ikke glemt af Jesus.

1 Jesus - det eneste, helligste, reneste navn, som af menneskelæber er sagt. Fylde af herlighed, fylde af kærlighed, fylde af nåde, af sandhed og magt.	2 Modgangen møder mig, aldrig du støder mig bort fra din hellige, mægtige favn. Mennesker glemmer mig! Herre, du gemmer mig fast ved dit hjerte og nævner mit navn.
3 Herre, du høre mig, Herre, du føre mig, hvordan og hvorhen det tjener mig bedst! Giv mig at bøje mig, giv mig at føje mig efter din vilje, mens her jeg er gæst!	4 Du er den eneste, helligste, reneste; giv mig dit rene og hellige sind! Fri mig fra farerne, frels mig fra snarerne, tag mig til sidst i din herlighed ind!
Ole Theodor Moe 1904. Den danske Salmebog på internettet nr.62 - Jesus - den eneste.

---