Påske 2009

DET ER FULDBRAGT (3)

Mange kristne mister livet i Gud, fordi velsig­nelsen i Kristus nedtones. Vor modstander gør alt, hvad han kan, for at forhindre os i at finde ind i den fylde og rigdom, Kristus-velsignelsen rummer. Ved at forskyde centrum fra Jesus til os gør han vores kristendom tung og glædes­løs. Han siger: Jesus har gjort alt sit - nu skal du gøre alt dit.

Skal dit åndelige liv bevares i det uforskyldte, må Jesus igen og igen aftegnes for dine øjne som korsfæstet. Det er det daglige brød for sjæ­len, som får den til at leve. Du har ikke troen en gang for alle. Den blev til og bliver til ved evan­geliet. I mødet med det fuldbragte åbnes dine øjne for den rigdom, du ejer i Jesus. Du ser, at i ham mangler du intet. I ham er du fuldkom­men. Han har gjort alle ting vel.

 Gud har friet dig ud af mørkets magt og sat dig over i sin elskede søns rige. Det er et nåde­rige. I det rige er det alene nåden, der gælder. Da Jesus havde gjort alt sit, havde han gjort alt dit. Der er intet, der endnu skal gøres. Din frelse er fuldbragt. Det endegyldige punktum er sat. Trygt kan du hvile i det, der er fuldbragt af din Gud og stedfortræder.

På ditt kors mitt håp jeg grunner, om ditt kors min arm jeg slår. Skjul min synd i dine vunder, leg meg, Krist, ved dine sår. Gjør meg ren og gjør meg god, gjør meg sterk ved korsets blod. La meg midt i sorg og våde finne trøst ved korsets nåde. Herre, hva jeg enn skal friste, vern du hjertets skatt og del. La meg aldri korset miste, brenn dets merke i min sjel. Og i dødens tunge stund gi meg fred på korsets grunn. Lys meg i de mørke daler med ditt kors til himlens saler. Edin Holme

Ditt kors, o Krist, ble verdens sol, dets lys ei grenser kjenner. Ditt kors, o Krist, ble ærens stol hvor livets lue brenner. På korset åpner du din favn for hver forvillet synder. Fra korset, i din faders navn, du verden fred forkynner. Fra korsets tre din kjærlighet hver ensom sjel bestråler. Dens guddomskraft vel ingen vet, dens dybde ingen måler. Og frøs enn alle hjerter til, ble lukket alle hender, din kjærlighet dog varm og mild mot hele verden brenner. La slukkes alle lys på jord, la stenges alle veie – den som har funnet korsets spor, har evig nok i eie. Edin Holme

Gunnar Holth skrev i Bibelsk Tro nr.2/2006 om Edin Holme:.

Edin Holme (1865-1927) – forkynner og lyriker – er sitert i tidligere nummer av BT.

En av hans bøker; ”Menneskesønnen”, kom ut til påsken for 100 år siden, altså 1906.
I denne boken gir Holme en sammenhengende fremstilling av Jesu liv i strengt krono-logisk orden. Altså en biografi – en direkte tegning av selve den store frelserskikkelsen.           I 1924 kom en ny bok: ”Omkring Nasareeren”. Her skriver han etter en annen metode. Vi lar han selv fortelle: ”Jeg har båret meg ad som en maler der vil male et solbelyst landskap: Han maler ikke selve solen, men hele hans billede er dog fylt av solen. Det er solens virkning på fjell og sjø, i skog og dal, det er solstrålenes spill i lys og skygge som gir hans billede liv og farve. Jeg har ikke våget noen fremstilling av selve den store ”verdens sol”, jeg har bare forsøkt å fange en og annen stråle fra den, og vise dennes virkning på de forskjellige mennesker og forhold den treffer”.  
    Nedenfor siteres fire dikt fra boken. Disse utgjør en enhet og de to siste er kjente og kjære sanger. For meg personlig er dette vers jeg stadig vender tilbake til. Påskevers for hele året!  (Her er gengivet de to sidste digte)