Skjult med Kristus i Gud
Trangen til at se ligger os alle i blodet. Vi har svært ved at affinde os med, at det største og rigeste er skjult for vore øjne. Vi vil gerne kunne iagttage det selv, og vi mener, at det ville være af stor betyd­ning for andre, hvis de blev slået af forundring over os.

Guds tanker er anderledes

Men Gud tænker ikke på samme måde som os. For ham er det vigtigt, at hans børn er sørgende, tørstende og hungrende. De skal være fattige i ånden. Sagtmodig skal de leve deres liv på jord misfor­stået og forfulgt af denne verden. Under verdens foragt øver de en skjult indflydelse af største betydning. Den er næsten altid skjult for alle andre end Gud.
    Vort gamle menneske protesterer til stadighed mod de vilkår, Gud har sat for troens liv. Bestandig frister Djævelen os til at an­vende kødelige midler for at fremme Guds rige. Jeg tror, at alle oprigtige kristne kender til kamp på dette område. Det er heller ikke få, som har gjort bitre erfaringer. Sætter vi vor lid til noget af vort eget - det være sig aldrig så godt - efterlades vi skuffede og modløse, da vi erfarede, at det alligevel ikke gik, som vi havde hå­bet.

Tomme kar

Helt anderledes er det, når vi går frem for Herren, som vi er. Da kommer vi ikke med nogen målsætning, som vi har fastsat. Vi synes ikke, at vi kan beslutte noget som helst. Alligevel kan Gud dele sin nød med os på så håndgribelig en måde, at vi råber af dybsens nød om Herrens indgreb. Herren må omvende os og sprænge vej gen­nem vort kolde og hårde hjerte. Han må holde tempelrensning. Kræmmerboderne må væltes. Herrens hus skal atter være et bede­hus.
    Det er befriende at få gjort op med Gud, men man bliver aldrig en helt. Når Herren er nær, bliver jeg en tigger. Jo nærmere han er, desto længere føler jeg mig fra ham. Det sker samtidig med, at hjertet synger sin jublende sang til Lammets ære.
    Mit hjerte er fuldstændig tomt, men bor Jesus i det, fylder han sin bolig med sin herlighed. Min tjeneste er hø og strå, der brænder op i prøvelsens ild, hvis Gud ikke forbarmer sig og sender sin leven­degørende ånd.

Aldrig anderledes

Hvorfor skal det blive ved med at være sådan? Hvorfor forvandler Gud mig ikke? Hvorfor træder han ikke frem for verden i magt og vælde? Hvorfor sker der ikke noget mere?
    Det er, fordi Gud arbejder på den indre front i dit liv. Han vil forøge din tro på evangeliet. Han vil have dig til at fryde dig mere over Jesus. Gud ved, at det er glæden over ham, som er vores styrke indadtil og udadtil.
    Du er fattig. Det er sandt. Men himmeriget er dit. Det har Jesus sagt. Du hungrer og tørster. Men du skal mættes. Det siger Guds ord. Du sørger, men det skal du ikke blive ved med. Du skal trøstes. Det står din Frelser inde for.
    Tænk, Jesus indbyder dig til at flytte fra dig selv, fra alle dine tan­ker og meninger ind i din skjulte rigdom. Den er skjult for dine øjne, men dit hjertes øje ser det usynlige.
    Jesus indbyder dig til at miste dit eget liv. Han opfordrer dig til at tage afstand fra dig selv. Du får lov til at gribe om ham med begge hænder.
    Det er svært, siger du. Ja, det er umuligt. Men Guds ord er som ild. Det kan tænde, hvor alt er knastørt. Det kan smelte isen. Ja, det kan af intet skabe tilliden til Jesus. Og det er det, der må til. Det er synet af den ene kostelige perle, som lukker din krampagtigt lukkede hånd op, så du giver afkald på de perler, du alligevel skal miste.
    Men vejen er lang. Dine egne perler kan du nemlig se, men alt, hvad du ejer i Jesus, må du tro. Du må regne med Guds ord.
    Gud er god. Han opgiver dig ikke. Han gør dig fattig. Ja, du oplever det, som om han tager alt fra dig. Samtidig lader han dig se, at du ikke længere lever. Jesus lever i dig.

Fyldt til randen

Det er mærkeligt, men gråd og frydesang hører sammen. Når forkrænkeligheden rusker i en, og teltet nedbrydes, da sander vi Guds dom: Vi er støv. Kan støv takke Gud? Kan støv råbe hans tro­fasthed ud?
    Guds ord svarer, at du netop i din elendighed er skjult i Jesus, og Jesus er i Gud. Hvad kan der ikke ske med støv, som befinder sig der?
    Engang dannede Gud et menneske af agerjordens støv. Senere gjorde støvet oprør mod ham, men det har ikke forhindret ham i at tage det samme støv og lægge det ind i sin søns hjerte. Og så har han givet Sønnen plads i sit eget hjerte.
    Du er godt tjent med at være skjult der. Det gør ikke noget, at du selv eller andre ikke kan se noget særligt ved dig. At Gud kender dig er altafgørende. Og det gør han, så sandt du er en af Herrens små, som føler dig tom, hjælpeløs og elendig. Du har en talsmand, som har antaget sig din sag. Og det er ikke svært for ham at tale den. Du bor nemlig i hans hjerte. Og han har adgang til Guds hjerte. Han sørger for dig. Du skal ikke sige et eneste ord i dommen. Ja, du skal ikke engang ind i den. Jesus bærer dig i sit eget hjerte ind i Paradis.
    I Guds øjne er du fyldt til randen af hans nåde. Der er ikke plads til en eneste mangel, skrøbelighed eller synd. Hans nåde strømmer over i dit tomme kar. Måske føler du det modsatte, men det er ikke din følelse, der tæller. Jesus er alt for dig, sådan som du er.

---