Velsignelse
Guds velsignelse kan være åbenbar. Hvilken velsignelse er det ikke, at vi ikke har krig eller lever under fremmed herredømme? Hvilken velsignelse ligger der ikke i, at vi hver dag kan få mad på bordet? Eller vort hjem på jorden? Den mand, der må flygte fra sit hjem, er som spurven, der må flygte fra sin rede. Hvorfor takker vi så lidt for de velsignelser, som bliver alle til del? At Gud også lader sin sol gå op over onde, gør vel ikke solen eller dens skin ringere for de gode?

Er fremgang velsignelse?

Når tingene lykkes, virksomheden vokser, og børnene klarer sig godt, er det da velsignelse? Der er tilfælde, hvor svaret er et ja, men det er ikke altid. Djævelen har ikke så lidt at give til den, som vil gøre knæfald for ham, og der siges nok langt oftere ja til denne ver­dens herlighed, end vi umiddelbart gør os klart.
    Og djævelen kan også gøre sig til herre over Guds velsignelse. Han kan sætte sig på den og forvandle den til en snare. Det gør han, når han får skilt gaven fra giveren og får et Guds barn mere optaget af, hvad man har fået end af Ham, der har givet den.

Er modgang velsignelse?

Der er kristne, som forbander Gud på trængselens dag. De falder fra. Ordets gode sæd havde ellers fået godt fat i deres hjertemuld, men tidsler fik overtaget.
    Samtidig kan en mand som Paul Gerhardt sige:
Paul Gerhart sagde ikke noget andet, efter at han havde begravet fire af sine fem børn og sin unge hustru. Han vidste, at selv Guds straf er en nåde. - Det var hans livs urokkelige grund. Ingen kends­gerning kunne omstøde den. De evige sandheder betød mere for ham end de timelige.

Velsignelse og tro

Velsignelsen er uadskilleligt forbundet med troen. Troen ser Gud, både når jeg kan forstå ham, og når de veje, han fører mig ad, synes underlige. Både det, som mennesker kalder medgang, og det, de kalder modgang rummer Guds velsignelse over mig. Men uden tro bliver alt til ulykke for mig. Herrens velgerninger gør mig da så mæt, at jeg glemmer Gud, og vanskelighederne fører mig ind i et mørke, hvor jeg går til af mangel på håb. Uden tro, ingen velsignelse.

Gå glip af velsignelsen

Mon ikke du har prøvet på et eller andet område af dit liv at bygge dine lader større? Bagefter har du undret dig. Du fik ikke den glæde af dine udvidelser, som du havde regnet med. Du spurgte dig selv: Har jeg mistet velsignelsen?
    Abraham rejste til Ægypten, da der blev hungersnød i løfteslan­det. Det var fornuftigt gjort. Han kunne vende tilbage med endnu større rigdomme. Men mon ikke striden mellem hans egne og Lots hyrder gav ham noget at tænke på?
    Kristne med livserfaring vurderer ofte anderledes end unge kristne, som har let ved at kortlægge velsigneIsens veje. De ved af bitter erfaring, hvad det vil sige at være på siden af Guds velsignelse.

Det ubegribelige

Hvordan kan en kristen stirre sig blind på fem bygbrød og to fisk og helt glemme sin himmelske Fader? Om vi regner på den ene el­ler den anden måde, slår vore ressourcer ikke til. Der bliver ikke nok.
    Men du kan gøre noget andet: Du kan regne med Jesus. Når du gør det, vokser din tro. For dig selv føles det som en vækst i hjæl­peløshed og afhængighed af Jesus. Men samtidig mærker du den glæde, som er forbundet med at vide, at nu er alle ting lagt over i Jesu hånd. Jeg ser ikke mere mine egne smuler. De er skjult i Jesu hånd. Jeg ser bare ham. Jeg ved, at han har et enestående forhold til Gud, og at det betyder alt for mig.

Lidt med velsignelse

Ved Frits Larsens begravelse blev det fortalt, at han i forbindelse med sit ja til kaldet til LMH havde skrevet til sine forældre: Hellere lidt med Guds velsignelse end meget uden.
    Er der en sammenhæng mellem tomme hænder og velsignelse? Hvorfor er gudsfrygt med nøjsomhed en stor vinding? Hvorfor kan der være en speciel velsignelse over en lille mødeplads, hvor man må bede Herren om, at der må komme mennesker til mødet?

Det er fordi velsignelsens kildevæld springer i de dybe dale.

---