Lad jer ikke føre på afveje af alle mulige fremmede lærdomme... Hebr.13,9
Tiden før Jesu genkomst vil være forvirret. Mange falske lærere skal stå frem, og det er ikke få, der skal følge dem.
    Falsk forkyndelse er farlig. Det falske appellerer til vor gamle, falske natur. Den finder det interessant, der er nyt og anderle­des.

 Ikke sjældent henviser vranglærere til Bibelen. De fordrejer ordene, eller også gør de et bestemt bibelsk spørgsmål til deres hjertesag.
    Samtidig understreger de, at det selvfølgelig er frelsen i Jesus, som er forudsætningen for alt, hvad de siger. Det kan vi aldrig blive uenige om.
    Spørg ikke efter ordene, men efter deres kraft.

Jesu fuldbragte værk og frelsen af nåde ved tro på ham er Bibelens centrum. Får frelsesbudskabet ikke lov til at være det, hvorom alt samler sig, da styrkes hjerterne ikke af nåden. Paulus ville ikke vide af andet end Jesus og det som korsfæstet. Derfor blev der vundet så mange for Guds rige.

Vor gamle natur bliver hurtigt træt af at høre om forsoningen, hvor alt drejer sig om Jesus. Den forkyndelse passer ikke det selvkredsende menneske, som altid ønsker at inddrages og spille en rolle. Giver vi efter for denne trang, får alle mulige fremmede lærdomme vind i sejlene.

Nej, lad os holde os til. Guds nåde. Det er alene den, der kan styrke vore hjerter. Forkyndelsen af evangeliet skaber og styrker troen.
Ved siden af nåden er der ikke plads til noget af mit eget. Nåden tilskriver Jesus min synd og mig hans fortjeneste. Det er ufatteligt for min fornuft, men får jeg lov til at høre det igen og igen, kan hjertet gribe det. Nåden gør mig glad og lykkelig. Den skaber en hellig trang til at følge Jesus. Nåden føder had til syndelysten.

Bliv ved det gamle evangelium. Det er det eneste, som kan frelse fra synd, død og dom. Kæmp for den tro, som en gang for alle er overgivet de hellige. Hold fast ved Guds nåde.

---