Hvis vi lever i samfund med Jesus Kristus i hans ord, vil dette ord bevare os fra modløshedens ånd. Den, der tager vare på Guds ord og løfter, vil Gud tage vare på gennem trængsler og prøvelser (Åb 3,10). 

Troskabsprøven, der førte til sejr (Dan 1,8-16) 

Det, der bryder hele den sataniske linie og plan, er det lille ord "men", der indleder v.8 (gl. oversættelse). "Men Daniel satte sig for, at han ikke ville gøre sig uren med kongens mad eller den vin, kongen drak." 

Det er et velsignet ord - i rette tid! Det er ikke absolut nødvendigt for dig at følge Satans plan og vilje. Vi skal ikke nødvendigvis følge tidsånden eller verdens tankegang. 

En linie ovenfra bryder ind og forstyrrer Den Ondes list og plan. Det går ikke helt som verden bestemmer. En indre beslutning, i et hjerte hvor Guds ord og Guds Ånd bestemmer, standser Sjælefjendens plan. "Men Daniel satte sig for." 
Daniel og hans venner blev sat i en valgsituation. Der måtte tages en beslutning! Moses valgte at lide ondt sammen med Guds folk frem for en kortvarig nydelse af synden (Hebr 11,25). 

Din og min livsvej krydses af nogle valg. Så er afgørelsens time inde i vores liv. De valg og beslutninger, du foretager i dag, vil have indvirkning på de valg, du foretager i morgen - eller den dag, Antikrist kræver dit hjerte. 

Det forholder sig nemlig sådan, at vi mennesker til en vis grad har frihed til at vælge. Men følgerne af vores valg er dermed ofte givet. De kan ikke vælges. Men ved Guds nåde er der imidlertid en mulighed for at standse den selv-valgte løbebane i dit liv. Men der må et bevidst valg til. Det måtte der for Daniel, og det må der for dig. Det var en beslutning, som førte til handling: "Han bad hofchefen om, at han måtte undgå at blive uren" (v.8b). 

Daniel ville hellere have kongens hårde slag end pines af en dårlig samvittighed. I denne sag var Daniel på linie med Paulus: "Derfor stræber jeg også selv efter altid at have en uplettet samvittighed over for Gud (Gud kommer først) og mennesker" (Ap G.24,16). 

Hvis du giver Djævelen din lillefinger, tager han snart hele hånden, og du bliver fanget i hans garn (2.Tim 2,26). Vi opmuntres til at stride den gode strid (1.Tim 6,12). Og det er kun så længe, du har tro og en god samvittighed, at du kan stride den gode strid (1.Tim 1,18-20). 

Daniel blev sat på "prøve" - og han sejrede. Det var Gud, der tillod prøven. For Daniel havde ikke taget sagen i egen hånd. Den "konflikt" han kom ind i, gjorde ham bevidst om, at han stod i en spænding mellem to uforenelige åndsmagter. Der måtte et valg til! 
"Gud lod Daniel finde velvilje og barmhjertighed hos hofchefen" (v.9) - men heller ikke mere. I første omgang blev Daniels bøn ikke hørt (v.10). Daniel bliver igen stillet på en prøve, som Gud står bag. Det er et typisk eksempel på, hvordan Gud "prøver" de tjenere, han vil danne. I en sådan situation er der mange, som bliver modløse. De siger til Gud: Jeg har prøvet at tage skridt i tro. Jeg har talt med hofchefen, men der blev sagt nej. Det er håbløst, Gud. Det nytter ikke at bede! 

Er det sådan, du tænker. Det gjorde Daniel ikke. Han gik til den opsynsmand, som hofchefen havde sat over Daniel og hans venner, og så prøvede han igen (v.11-13). Det er vidunderligt at læse. Daniel gør sig kostelige erfaringer på Herrens vej - også når det i første omgang ser ud, som om døren er lukket. Men Daniel går videre i tillid til Herren. Man kommer til at tænke på Sl 46,2: "Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler." 

Daniels hemmelighed var, at han levede for Guds ansigt. I dag har vi behov for kristne, som kan sige: Herren er nær! (Fil 1,5). Gud er mig nær netop i den prøve, jeg nu står i. Gud er kommet nær gennem Jesu blod (Ef 2,13). At Gud er kommet nær i Kristus, indebærer at jeg vover at prøve Gud, som der står i Mal 3,10. Gud vil, at vi skal prøve ham og erfare hans trofasthed. Hele Daniels liv viser, at han prøver Gud. Derfor havde Daniel en stor Gud. Senere kunne han vidne for den mægtige konge: "Men der er en Gud i himlen ..." (2,28). 

Vi lever i en kristen generation, hvor få har taget et virkeligt valg. Mange kristne ønsker ikke at blive sat i en valgsituaion - i forhold til det, der har med Guds ords autoritet at gøre. Derfor er der få, som har en bibelsk overbevisning i dag. Hvis man spørger teologer og lægfolk, er det tit svært at få klare svar på, hvad de mener i de forskellige spørgsmål, der knytter sig til troen. 

Mange glider med strømmen, hvor modstanden er mindst. Hvis udviklingen fortsætter, kan vi komme til at mangle sande hyrder og kristne ledere, der står på Ordets grund, og som for Guds åsyn har åndelig stedsans til at stikke kursen ud. 
Daniel var klar over, at det nu gjaldt om at holde en ret kurs. Hvis han ikke gjorde det, ville han sejle på grund og blive knust i brændingen. Der er mange, som er forlist, fordi de ikke tog en beslutning i tide. 

På det punkt kan vi lære noget af Daniel. Han fortsatte på Herrens vej:"Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind" (Sl 37,5). 

Daniels tillid til Herren blev kronet med velsignelse. Den første store prøve endte godt. Daniel fik sit ønske opfyldt. I stedet for kongens mad og vin, fik Daniel og hans venner grøntsager og vand. Og de var sunde og raske - både legemligt og åndeligt (1,11-26).

(Afsnit fra "Daniel profet og troskæmper" af Dag Risdal Luthersk Missionsforenings Bibelskoles Elevforening 1993 - Shafan 04-03-17)

Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline