Det nye Testamente taler om to slags renselse, nemlig blodets renselse og Åndens renselse.

Blodet renser den, der tror på Jesus, fra al synd. Den renselse er fuldkommen, og den er fuldført helt uden om os i Jesu Kristi forsoning. Det er den, og kun den, der gør os til kristne mennesker. Åndens renselse sker inden i os, i vore hjerter. Den er ikke fuldkommen hos en eneste kristen her i verden og er ikke af samme omfang hos alle. Den gør os ikke til kristne, men er virkningen af at vi lever under blodets renselse.

Derfor skal du, der føler, at der er noget galt med dig, frimodigt tro dine synders forladelse på Jesu forsonings ansvar. Da får du frelsesvished og fred, og du får et sind, som har lyst og trang til at leve efter Guds vilje.

Siden gælder det om, at du med dette sind følger de formaninger, som taler om det sande kristne sindelag. Jesus siger: ”Bliv i mig, og jeg bliver i jer. ...Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt” (Joh 15,4-5).

Den hellige skal helliggøres

Hvad jeg mener, er: I skal leve i Åinden og ikke følge kødets lyst. [...] Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed, selvbeherskelse. - Gal 5,16 og 22-23

De anførte vers taler til os om at leve et sandt kristenliv. Det, vi med et ord plejer at kalde helliggørelse.

Hvad er helliggørclse? Det mest nærliggende svar synes at være, at helliggørelse er at blive et helligt menneske. Dette svar er imidlertid ikke uden videre rigtigt. Det kan snarere være fundamentalt forkert.

Lad os se på et grundlæggende ord i Skriften, som giver et enkelt svar på, hvad helliggørelse er. Vi finder det i Bibelens sidste kapitel: "Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges” (Åb 22,11).

Her siges ganske enkelt, at det, et menneske er, bliver det. Den, der er ond, forbliver ond. Den, der er retfærdig, forbliver retfærdig. Den, der er hellig, forbliver hellig. Vi helliggøres altså ikke for at blive hellige, men vi må være hellige for at kunne helliggøres. Det er den hellige, der bliver helliggjort. Ingen andre.

Hvordan bliver man da hellig?

Guds ord siger, at det bliver man ved at høre og tage imod ordet om Jesu forsoning. Vi er ”blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. - For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet” (Hebr 10,10 og 14).

Jesus sagde til sine disciple den sidste aften, han var sammen med dem, selv om han vidste, at de ikke var syndfrie: ”I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer" (Joh 15,3).

Et helligt menneske er en, der har modtaget syndernes forladelse ved troen på Jesu Kristi forsoning. Han står ren for Gud. Det skal du vide, du, der tror på Jesus.

Når vi tager imod syndernes forladelse, sker der ikke kun det, at vi er renset for vores synd over for Gud. Samtidig sker der noget i vores indre. Der fødes i os et nyt sind, skabes en ny natur, som elsker Gud og det, han vil, og hader det, som er Gud imod. Helliggørelse er, at dette sind får lov til at vokse og udvikle sig i den kristnes liv. ”Bliv, hvad du er", siger Luther.

Dette sind er ikke enerådende hos en kristen. Det gamle menneske, 'kødet', som står Gud imod, gør sig stadig gældende. ”For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad l vil” (Gal 5,17). Helliggørelse er altså ikke en forbedring af det naturlige menneske. Det er noget mere og væsentligt andet end selvbeherskelse. Det er væksten af et sind, Gud har skabt i os ved sin Hellige Ånd. Ordet pålægger os, at dette sind, og ikke vores gamle natur, skal vokse i os.

Hvordan kan det ske? Ved at vandre i Ånden, svarer Ordet. At vandre i Ånden er at leve i det, man har modtaget fra Kristus. ”Bliv i migl” siger Jesus. Lev i syndernes forladelse! Tag imod den hver dag!

Endvidere skal du tage afstand fra dit eget egoistiske liv. Når alle slags fristelser melder sig, som omtalt i Gal 5,19 ff, blandt andet ”utugt, urenhed, fjendskaber, misundelse, splid, kliker”, skal du ikke tvivle på Guds nåde. Du kan regne med, at netop alt dette købte Jesus dig fri fra. Samtidig skal du tage afstand fra alt det onde i dig selv og bruge det sind, Jesus har givet dig. Du ved, at det man bruger, det vokser og styrkes, og modsat. Det gælder også det sind, Gud ved sin Ånd har skabt i os.

Jesus siger: ”Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre” (Joh 15,5).

(Afsnit fra "Livets brød" af Øivind Andersen - Nyt Livs Forlag 2015  -   Shafan 03-06-22)