Om vækkelse
"I ham var liv og livet var
menneskenes lys" Joh.1:4
Under et foredrag nu i sommer kom jeg i tanker om, at jeg burde
nok skrive lidt om emnet vækkelser. Ikke fordi vi har haft store
vækkelser, heller ikke fordi vi netop venter vækkelser nu og slet
ikke, fordi jeg har gode raad, om der skulde komme nogen vækkelse
uanmeldt; men det kan maaske være ret at gøre opmærksom paa, at
der er vækkelsestider, og at de er dyrebare. Maaske kan denne
paamindelse være med til at kalde vækkelsen frem eller i hvert
fald bønnen om vækkelse.
Enkelte vækkelser er kommet uden nogen menneskelig tjenestes
mellemkomst, som en evangeliets vækkelse, andre mere synligt som
en Aandsudgydelses vækkelse og enkelte tilsyneladende som resultat
af menneskelige forberedelser og foranstaltninger. Som eksempel
nævnes de vækkelser her i Norden, som er og var følge af Ordets
forkyndelse og opvækkelsen i Finland ved Aandsudgydelsen paa
marken samt de arrangerede vækkelsesmøder, der undertiden giver
synlige resultater.
De store vækkelser i 1904-05 kom baade ved Ordets forkyndelse,
efter aarelang forbøn, ved Aandens udgydelse og der, hvor man
arrangerede store møder. Walesvækkelserne var beredt gennem
10-aarig bøn. Det kan godt siges, at bøn i Jesu navn er kanaler,
hvorigennem leder sin kraft til os; selv om det er sandt, at han
alene virker alt. Der kan da ogsaa vises adskillige eksempler paa,
at Gud har sat bedekredse i gang forud for vækkelsestider, men det
er nok uret at nævne saadanne af 2 grunde; for det første, fordi
vi ved saa lidt, om det er Gud, som har sat det i gang, eller om
de bedekredse og vækkelse virkelig hører sammen, og for det andet,
fordi det er saa let at faa trosbrødre ind i en vis trældom m.h.t.
bøn og vækkelse. Har man selv erfaret trældom i bønnelivet, bliver
man bange for at føre andre i den.
Det er dog den store uomtvistelige sandhed, at Guds gerning øves
gennem vækkelser, og at han baade bruger bedere, husbesøgere,
talere, sangere, traktater og mere i sin tjeneste, og at han lader
det samvirke. Det er ogsaa lige saa sandt, at vækkelser standser,
naar mennesker tager opmerksomheden i stedet for Gud, og det ikke
længere er Guds naadeværk, som aabenbares. Endelig er det ogsaa
ret at forstaa, at Gud har alt at give os i Kristus, og at han
gaar vejen gennnem sine troende og retfærdiggjorte børn, for at
hans gerninger kan ske gennem dem. Da er det ikke uvæsentligt,
hvordan vi stiller os til Guds værk. Det, som egentlig ligger mig
paa hjerte, er nogle tanker, jeg engang fik ved læsning af
Efr.Rangs bok om vækkelser, og som jeg skal fremføre frit uden at
berøre bogens ord eller ordenes oprindelige sammenhæng.
Hvordan hindres vækkelse?
Tro ikke, at Ordet har magt til at føde paany, og at det alene kan
ske. Tro ikke, at Gud kan bruge ringe redskaber, men maa betjene
sig af særlig udkaarede. Sørg ikke over synden i dig og synden
omkring dig. Sørg ikke over sjæle som gaar evig fortabt, om de
ikke frelses. Tænk bare, at det er vel ikke saa alvorligt ment med
Guds Ord om dom og om helvede. Lad bøn og forbøn bare blive lidt
brugt, helst bare vanemæssigt og tørt. Sørg for og vær tilfreds
med, at Ordet udsaas sparsomt, og at det bare lyder belærende og
uden den spids, som er i det. Bliv lidt irriteret, om nogen rører
ved noget, som bør rettes, men som maaske ikke kommer andre ved.
Kald ingen til at tale, som har vækkerrøstens naadegave. Trøst dig
med, at du behøver da ikke tale med nogen om deres sjæls frelse;
lad bare alt gaa stille og roligt, helst hyggeligt. Tal ikke for
meget om det gode Guds Ord, du har hørt, naar du er sammen med
andre, men vær livlig og interessert, naar der tales om verdslige
ting. Advar mod alvorlige og hyppige bedemøder og knæfald. Advar
ogsaa mod at tro naaden for let. Ja, gør dette og hjælp andre til
det, og vækkelsen udebliver - maaske; thi dersom disse tie, skal
stenene raabe, sagde Jesus.
Materialisme, rationalisme, liberalisme, nydelsessyge i verden og
syndens magt er for lidet at regne mod Guds folks søvn og mod, at
Guds folk regner for lidt med Ordets kraft. Men vi har baade
hindret vækkelser i at komme og - og det gør ogsaa ondt - faaet
begyndte vækkelser til at standse.
Hvordan hindres saa en begyndt vækkelse
Kødets Aand trænger sig ind med partisyge og misundelse. Der er
for faa villige og duelige arbejdere. Et overdrevent følelsesliv
og for lidt oplevelse af sin egen fortabte tilstand og naadens
uforskyldthed standser en vækkelse. Tilbedelse af personer eller
tro paa egen kraft standser arbejdet. Endelig vil jeg gerne føje
et par ord til om det at værne om nyvundne. Det er tanken paa
unge, som nylig er frelst, og som kommer ind i et samfund, hvor
der ikke i aarevis har været vækkelser, der særlig griber mig. Lad
os da erindre Jesu ord i Joh.s. 21: Vogt mine lam. A.Åberg skrev
engang: Der fødes ikke flere paany, end Guds folk paa stedet kan
tage mod og være med at varme op. Er vi mon vaagne nok til at
kunne tage mod smaa børn. Naar et barn fødes, fødes ogsaa
moderkærligheden, og den ufolder sig under øvelsen.
Gaar det ligesaa i Guds rige? Kommer der tilsvarende omsorgsfuld
kærlighed til nyfrelste hos de gamle kristne: Ja, hos mange, men
ikke hos alle. Læg de nye troende til dit hjerte. Del dit med dem.
Før dem ind i Ordet. Læg til rette for deres læsning. Giv dem
bibellæsning, de kan bruge - fød mine lam. Hjælp de unge kristne i
arbejdet: Traktatuddeling, forbøn, indbydelse til møder o.s.v.
Husk paa, at bliver de unge arbejdsløse, maa de leve af
understøttelse. Som Faderen har udsendt mig, saadan sender jeg
eder, sagde Jesus. Tænk paa, om vækkelserne kunde gaa over vort
land, ikke en stemningsbølge, men en vækkelse, der viser os vor
fortabte stilling og viser os den uforskyldte naade. Herre, send
os vækkelse. Begynd med mig. Skal vi bede om vækkelse?
