Om vækkelse
"I ham var liv
og livet var menneskenes lys" Joh.1:4
Under
et foredrag nu i sommer kom jeg i tanker om, at jeg burde nok skrive
lidt om emnet vækkelser. Ikke fordi vi har haft store vækkelser, heller
ikke fordi vi netop venter vækkelser nu og slet ikke, fordi jeg har
gode raad, om der skulde komme nogen vækkelse uanmeldt; men det kan
maaske være ret at gøre opmærksom paa, at der er vækkelsestider, og at
de er dyrebare. Maaske kan denne paamindelse være med til at kalde
vækkelsen frem eller i hvert fald bønnen om vækkelse.
Enkelte vækkelser er kommet uden nogen menneskelig tjenestes
mellemkomst, som en evangeliets vækkelse, andre mere synligt som en
Aandsudgydelses vækkelse og enkelte tilsyneladende som resultat af
menneskelige forberedelser og foranstaltninger.
Som eksempel nævnes de vækkelser her i Norden, som er og var følge af
Ordets forkyndelse og opvækkelsen i Finland ved Aandsudgydelsen paa
marken samt de arrangerede vækkelsesmøder, der undertiden giver synlige
resultater.
De store vækkelser i 1904-05 kom baade ved Ordets forkyndelse, efter
aarelang forbøn, ved Aandens udgydelse og der, hvor man arrangerede
store møder. Walesvækkelserne var beredt gennem 10-aarig bøn. Det kan
godt siges, at bøn i Jesu navn er kanaler, hvorigennem leder sin kraft
til os; selv om det er sandt, at han alene virker alt. Der kan da ogsaa
vises adskillige eksempler paa, at Gud har sat bedekredse i gang forud
for vækkelsestider, men det er nok uret at nævne saadanne af 2 grunde;
for det første, fordi vi ved saa lidt, om det er Gud, som har sat det i
gang, eller om de bedekredse og vækkelse virkelig hører sammen, og for
det andet, fordi det er saa let at faa trosbrødre ind i en vis trældom
m.h.t. bøn og vækkelse. Har man selv erfaret trældom i bønnelivet,
bliver man bange for at føre andre i den.
Det er dog den store uomtvistelige sandhed, at Guds gerning øves gennem
vækkelser, og at han baade bruger bedere, husbesøgere, talere, sangere,
traktater og mere i sin tjeneste, og at han lader det samvirke. Det er
ogsaa lige saa sandt, at vækkelser standser, naar mennesker tager
opmerksomheden i stedet for Gud, og det ikke længere er Guds naadeværk,
som aabenbares. Endelig er det ogsaa ret at forstaa, at Gud har alt at
give os i Kristus, og at han gaar vejen gennnem sine troende og
retfærdiggjorte børn, for at hans gerninger kan ske gennem dem. Da er
det ikke uvæsentligt, hvordan vi stiller os til Guds værk. Det, som
egentlig ligger mig paa hjerte, er nogle tanker, jeg engang fik ved
læsning af Efr.Rangs bok om vækkelser, og som jeg skal fremføre frit
uden at berøre bogens ord eller ordenes oprindelige sammenhæng.
Hvordan
hindres vækkelse?
Tro ikke, at Ordet har magt til at føde paany, og at
det alene kan ske. Tro ikke, at Gud kan bruge ringe redskaber, men maa
betjene sig af særlig udkaarede. Sørg ikke over synden i dig og synden
omkring dig. Sørg ikke over sjæle som gaar evig fortabt, om de ikke
frelses. Tænk bare, at det er vel ikke saa alvorligt ment med Guds Ord
om dom og om helvede. Lad bøn og forbøn bare blive lidt brugt, helst
bare vanemæssigt og tørt. Sørg for og vær tilfreds med, at Ordet udsaas
sparsomt, og at det bare lyder belærende og uden den spids, som er i
det. Bliv lidt irriteret, om nogen rører ved noget, som bør rettes, men
som maaske ikke kommer andre ved. Kald ingen til at tale, som har
vækkerrøstens naadegave. Trøst dig med, at du behøver da ikke tale med
nogen om deres sjæls frelse; lad bare alt gaa stille og roligt, helst
hyggeligt. Tal ikke for meget om det gode Guds Ord, du har hørt, naar
du er sammen med andre, men vær livlig og interessert, naar der tales
om verdslige ting. Advar mod alvorlige og hyppige bedemøder og knæfald.
Advar ogsaa mod at tro naaden for let. Ja, gør dette og hjælp andre til
det, og vækkelsen udebliver - maaske; thi dersom disse tie, skal
stenene raabe, sagde Jesus.
Materialisme, rationalisme, liberalisme, nydelsessyge i verden og
syndens magt er for lidet at regne mod Guds folks søvn og mod, at Guds
folk regner for lidt med Ordets kraft. Men vi har baade hindret
vækkelser i at komme og - og det gør ogsaa ondt - faaet begyndte
vækkelser til at standse.
Hvordan hindres saa en begyndt vækkelse
Kødets Aand trænger sig ind med partisyge og misundelse. Der er for faa
villige og duelige arbejdere. Et overdrevent følelsesliv og for lidt
oplevelse af sin egen fortabte tilstand og naadens uforskyldthed
standser en vækkelse. Tilbedelse af personer eller tro paa egen kraft
standser arbejdet. Endelig vil jeg gerne føje et par ord til om det at
værne om nyvundne. Det er tanken paa unge, som nylig er frelst, og som
kommer ind i et samfund, hvor der ikke i aarevis har været vækkelser,
der særlig griber mig. Lad os da erindre Jesu ord i Joh.s. 21: Vogt
mine lam. A.Åberg skrev engang: Der fødes ikke flere paany, end Guds
folk paa stedet kan tage mod og være med at varme op. Er vi mon vaagne
nok til at kunne tage mod smaa børn. Naar et barn fødes, fødes ogsaa
moderkærligheden, og den ufolder sig under øvelsen.
Gaar det ligesaa i Guds rige? Kommer der tilsvarende omsorgsfuld
kærlighed til nyfrelste hos de gamle kristne: Ja, hos mange, men ikke
hos alle. Læg de nye troende til dit hjerte. Del dit med dem. Før dem
ind i Ordet. Læg til rette for deres læsning. Giv dem bibellæsning, de
kan bruge - fød mine lam. Hjælp de unge kristne i arbejdet:
Traktatuddeling, forbøn, indbydelse til møder o.s.v. Husk paa, at
bliver de unge arbejdsløse, maa de leve af understøttelse. Som Faderen
har udsendt mig, saadan sender jeg eder, sagde Jesus. Tænk paa, om
vækkelserne kunde gaa over vort land, ikke en stemningsbølge, men en
vækkelse, der viser os vor fortabte stilling og viser os den
uforskyldte naade.
Herre, send os vækkelse. Begynd med mig. Skal vi bede om vækkelse?
