Skriftens autoritet
Skriftens guddommelige autoritet består
deri, at den
med hensyn til alt, hvad den siger, tilkommer samme tro, tillid og
lydighed som Gud selv.
Sådan er vidnesbyrdet: Skriften kan ikke
rokkes - Skriften gør vis til salighed.
Den som forkaster Skriften eller bare
kritiserer
den, forgriber sig mod Guds majestæt. Jesus siger også: "
De ord, som
jeg har talt, skal dømme jer på den yderste dag." Joh.12,48
Skriftens autoritet grunder sig på
guddommelig
indånding. Fordi Skriftens selvvidnesbyrd er uafhængigt af menneskelige
beviser, giver den kristelig vished, ved den kraft, som den Hellige Ånd
er i Skriften, og som virker Tro. "
Eders
tro beror på Guds kraft."
1.Kor.2,5. Det gudindblæste Ord giver ånds og krafts bevis. Skriften er
en erkendelsesgenstand, fordi den er Guds Ord, og den skaber selv det
erkendelsesorgan, troen som bevidner guddomskraften.
Den Hellige Ånd frembringer den tro, som
får sæde i
mennesket. "
I modtog
Ordet ikke som menneskeord, men som Guds Ord, hvad
det i sandhed er." 1.Thess. 2,13.
Skriftens autoritet bevidnes også deraf,
at
mennesket gennem Skriftens guddommelige lov føres til en
syndserkendelse, som mennesket ikke selv kan skabe og til et
evangelium, hvis indhold giver liv, hvor menneskeord intet kan. Og
efter disse erfaringer af Guds indgriben får Skriften myndighed for
hjertet.
Skriftens autoritet viser sig også i, at
indholdet
ikke lader sig skille fra Ordet. Den Hellige Ånd giver hjertet en fast
overbevisning om, at Ordet er Guds. Det er noget andet end den
overbevisning, som fornuftsgrunde eller ydre beviser giver. Denne indre
overbevisning har kun de, som regner med Jesu stedfortrædende
forsoning. Det er i virkeligheden umuligt at skille Skriftens autoritet
fra forkyndelsen af en helt igennem gudvirket frelse.
Tidens fortyndede forkyndelse hænger
sammen med en
svækket tillid til Skriften. Skriften og frelsesværket er eet.
Tale som Guds Ord.
Det, som ikke tales ud af Skriftens Ord og indhold, er ikke det
livgivende ord, men snak. Rom.3,2 - 2.Joh.9-10
Luther: "
Kun denne ene
bog lærer os det evige liv at kende." For
at kraften i Ordet skal komme til dens ret, må Guds Ord´s lov og
evangelium tales ud i den guddommelige fylde, de har.
Loven er ikke en udfoldelse af
menneskets religiøse sind, men åbenbaring
af Guds hellighed. Mange kan konstruere de 10 bud. - Ingen kan dog
skabe dem i den rette sammenhæng. Ingen kan anvende dem på hjertet.
Ingen kan bruge dem, så de knuser et menneske, som ikke har ydre
moralske brist.
Loven alene viser os vort fald, og giver sand
syndserkendelse. Loven er god og åndelig, og den viser os vort sande
indre væsen.
Evangeliet giver det guddommelige og må
bero i en bog, som har
guddommelig udspring og indhold. Det er en åbenbaring
(Gal.1,11-12:
"For jeg
gør jer bekendt med, brødre, at det evangelium, som er blevet forkyndt
af mig, ikke er menneskeværk. Jeg har heller ikke modtaget
eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus.")
og kan ikke
være mindre.
Evangeliet skaber den Tro (Rom.10,17:
"Troen kommer altså af det, der
høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord."),
som er vis på syndsforladelse, som
ikke beror på vort valg eller vor vilje, men alene på Guds kraft og
virke, på Guds skaberkraft.
Evangeliet må derfor forkyndes så helt og frit, at det ikke er behæftet
med noget hvis, med noget dersom, men nogen vilje hos mig. Evangeliet
må forkyndes sådan, at Gud ved det lægger sin vilje, sin frygt, sin
kærlighed ind i os. Det kan ingen menneskelig evne klare. Jer.32,42 -
Rom.8,7:
"For det, kødet
vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det
heller ikke."
Og evangeliet må forkyndes helt, så fjerner det også dødsfrygten. Alle
andre lever i dødsfrygt Hebr.3,15.
Evangeliet virker helligelse. Det virkende Ord 1.Pet.1,23:
"I er jo ikke genfødt af en
forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord" -
Hebr.4,12:
"For Guds ord
er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget
sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben
og er dommer over hjertets tanker og meninger."
(Foredrag af
Frits
Larsen. Original tekst - venligst stillet til rådighed af
familien til gengivelse på Shafan.)