Slangen er mere end det.
"Slangen var det
snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte
kvinden: »Har Gud virkelig sagt,...."
1.Mos.3,1
Slangen er mere end det, ligesom Jesus er mere end vejen.
Slangen viser sig aldrig som den, han er. Han kan ikke ville andet end
bedrage.
Slangen er ikke skabt som djævel, men skabt af Gud. Det onde gjorde han
sig selv til.
Engle faldt og blev liggende. Mennesker faldt og Gud sætter sin
eksistens ind på at redde.
Han - Satan - er ikke blevet stående i sandheden, men er revet ud af
den ved ulydighed. Satan kan tale sandhed, men det er tyvegods. Taler
han løgn er det af ham selv - Han er løgnens fader. Vi ved ikke, når
Satan blev prøvet. Alle, som skal sættes til noget, sættes på prøve.
Satan skulle blive sig selv i Gud, men
blev sig selv
-
uden
Gud.
1. Slangens træskhed viste sig. bl.a. i, at den
talte. Det
lokkede Adam og Eva. Før kunne kun Adam og Eva tale sammen og så
med Gud.
En stemme mindede om Gud. Talen er en stor ære for
menneskene. Slangen kom som ven. De anede intet til fjender. Alt syntes
så
trygt.
2. Slangens træskhed er dernæst, at han får bekræftet noget, som er
omtrent
sandt og så taler han med Eva, som ikke havde hørt Guds tale med Adam.
Eva aner ikke slangens hensigt. I grundteksten står: Ja, Gud har jo
sagt - - , og deri får han Eva i tale. og hun indrømmer. Gud havde ikke
sagt: I må ikke røre derved. Der
forløb Eva
sig. Det er denne
tilføjelse til Guds bud, Satan bruger. At overdrive eller udvide Guds
ord er lige ondt.
Eva sagde det i bedste mening. Ordet skal
stå, som
det står. Slangen
vil sige: "Nej, I må vel ikke nogen ting." Det siger han altid, også i
dag.
Hebr: Skulle I ikke have lov at spise af
alle
træer?. Han
vil fordreje sandheden i Evas indre. Eva mistænker ikke, er i god tro.
Så begynder Satan at tale Guds ord - "nyt lys". - Eva tror, han er
udsending fra Gud. Guds ord skal
fortolkes.
3. Eva bliver glad for
at
blive Gud lig - Det er noget, som smager
mennesket godt. Er det da noget galt i at nå Guds mål?
Mange har samme
drøm.
Engang skal vi blive det
"Mine
kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi
skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han,
for vi skal se ham, som han er." 1.Joh.3,2
Det havde været svært at stå fast i Evas sted. Hendes
hjerte er i
overensstemmelse med det, Satan nu taler om.
Hun var glad for
læremesteren. NB Alle fuldkommelsesdrømme.
Slangen rokkede ikke ved Guds ord - men fortolkede.
Eva blev nu var, at træet var godt - en lyst for øjnene. Hun så, at hun
lige så godt kunne nyde. Hånden fulgte øjet.
Så er Guds hegn brudt ned. Slangen bedrog Eva ved sin træskhed.
I dette faldets øjeblik fødtes al verdens sorg og tårer. "
men jeg er bange for, at ligesom
slangen forledte Eva ved sin
snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og
rene forhold til Kristus." (2.Kor.11,3).
Et lyspunkt er, at slangen
bedrog
- Eva blev bedraget.
Adam og Eva var ikke et par forhærdede syndere med det samme. Der er
forskel på syndere i dag og Adam og Eva på faldets dag. De blev ikke
til
djævle.
Adam og Eva som et par af de bedste kristne, som blev bedragne. Og dog,
ingen af os
har
været syndfri.
Vi må prøve at være samtidige med dem, vi læser om i Skriften.
Slangen hadede Eva, fordi hun havde løfter fra Gud. Han ville fælde
hende. Og derefter ville han fælde Adam gennem hans kærlighed til Eva,
gennem den kvinde, Gud havde givet ham, det
bedste, Gud
havde givet.
Eva gav Adam det i allerbedste mening.
Adam lyttede til sin hustrus tale - det var hans fejl. (v.17)
Adam overrumpledes i kærlighed. Måske ville Adam følge Eva - Måske
ville de følges ad i døden.
Hvilken opvågnen?
De lærte det onde at kende - men de havde ventet noget andet. De
kendte, at de var
syndere.
Hvis bare et af djævelens ord blev sande,
ville han gå til. Alt, hvad han taler, er løgn.
Håbet om at blive som Gud blev til at blive som syndere. Før faldet
kendte de ikke skam, fordi de var
i
Guds vilje.
Andre har mistet evnen til at skamme sig - ingenting at skamme sig med
- de har ingen skam.
Adam og Eva var ikke forhærdede syndere, men forførte.
Forhærdede kalder synd ære
(Fil.3,19),
(Salm.10,3)
Man kan synde mod naturen, - Rom.1,26:
Derfor prisgav Gud dem til
vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang
med den naturstridige, - (1.Kor.6,9 - Jud.10) - til det
bliver unatur. De synder med en ødelagt samvittighed. Det sker i stor
stil i dag, at folk synder frit i lyset, bare man kan undgå borgerlig
straf. "Syndere i sommersol" - Synden er naturlig og anderkendt. Man
har sat forståelse af tingene som garanti for det tilladelige. Adam og
Eva oplevede, at synden blev dem
syndig.
Det gode blev dem til død.
Man
når aldrig Guds mål med slangemidler.
Synden - at overtræde Guds bud - afklæder os, enten vi er os det
bevidst eller ej. Så søges dækning.
Det er et fint træk, at Adam og Eva søger dækning. Der er en fin
skamfølelse i dem. Det var et fint værn, at de havde noget at skamme
sig med. Figenbladet er ikke udtryk for noget ondt, men noget fint i
ulykken.
Verden var nu helt forandret. De ser alt anderledes. Nu føler de
angsten.
De aner nu dødens virkelighed. Hvad vil nu Gud sige?
De bliver rådløse. Hvor skal de skjule sig.
Herrens nærhed allevegne
er
de troendes tryghed og de vantros angst.
Gud ser sine børn
forsvinde
bag træerne.
Det skærer ham i hjertet. Hans hjerte søger at hjælpe - "Adam, hvor er
du?"
Opgøret må være
frivilligt.
En synder må løses
indefra.
Som han lokkes
ind i synden må han lokkes ud af den. Gud vil nu se at få personen til
at ændre retning.
Adam taler
sandheden.
Han undskylder ikke, at han skjulte sig - forklarer sagen. Han er
hæmmet af sin angst. Gud hjælper ham frem
i lyset.
Psykoanalysen får mennesket frem i lyset af sig selv til menneskelig
løsning, og så erstatter den Guds hjælp. Farlig modsætning til
kristendom. Hvem fortalte dig, at du var nøgen.
Kundskabens træ er blevet til samvittighedens stemme. Adam skal nu
bedømme sig selv med samvittigheden. "Dersom vi bedømmer os selv, skal
vi ikke blive dømt."
Adam skød ikke skylden på Eva -
Gud har
aldrig givet
løfter til dem, som skød skylden på Gud eller, som
skød skylden på andre. Heller ikke her -
Der står en, som taler vel om kvinden, takker Gud for hende og så
bekender han, at de syndede sammen. Adam skulle have vogtet hende og
vogtet haven. Han kender sig skyldig og overrumplet. Forklaringen er
ikke udtryk for forhærdelse.
Det er muligt, Adam ikke har hørt samtalen med Eva.
Gud bebrejder ham blot det, at han lyttede mere til kvinden end til
Guds ord.
Slangen talte måske ned i hjertet - Slangen taler endnu i dag i vore
hjerter, så end ikke vor nabo kan høre det.
Gud vender sig nu til Eva: "Hvad har
du gjort."
"Ser du ikke hvor ulykkelig du har gjort Adam?"
Guds ord vurderer kvinden
anderledes, end vi gør det.
Paulus har sit syn på kvinden fra 1.Mos.3. Han ved, kvinden er ikke
skabt til at være herre over manden.
"Jeg blæser prof. Hviberg en lang march i dette stykke, når han mod
Guds ord siger, at Paulus var kvindehader."
"Tager ikke andre skade af at være kvindelige præster, så gør kvinden
det selv! Der sprænges noget i hende." Guds love gælder endnu. -
"Hvorfor regnes mænd højere end kvinder?"
Manden skal herske i
Kristi
kærlighed.
Vi diskutere ikke, hvad
Guds ord siger, det adlyder vi.
Slangen ville, at Eva skulle være over manden. Eva siger:
Jeg mistede
alt ved at lytte
til slangens røst. Fordi kvinden er mere følelsesfuld,
er hun lettere at narre end en mand er.
Thi to, som elsker
hinanden,
kan volde hinanden mer' ondt
end alle de argeste Fjender,
som hævner sig Jorden rundt;
og to, som elsker hinanden,
kan læge de ondeste Saar
blot ved at se paa hinanden
og glatte hinandens Haar.
Viggo
Stuckenberg
På faldets dag gav Gud løftet om ham, som skal nedbryde djævelens
gerninger.
Gud satte
fjendskab
mellem mennesker og Satan. Ingen elsker Satan. Der er en grænse.
Enkelte har brudt grænsen og har solgt sig til Satan, så de får hans
hjælp.
Adam og Eva skilles fra Livets træ, for at de ikke skal leve
evigt som syndere.
"Er vi kloge nok, er vi også gode nok" , nej, for Satan er den
klogeste, og han er
ond.
Vantro er også ond.
Faldet i engleverdenen er irrationalt. Synden
er
irrational. Faldet er
sket for den synlige
skabning. Måske hovmod er anledningen
(Esajas
14) (Ezekiel
28)
Vi hovmoder os over vore erfaringer - slangeord.
Gud reddede Paulus v. en torn. Satan blev ikke stående i sandheden -
han ophøjede sig ved gaverne.
Hvem har givet os gaverne? Gaver bliver aldrig
fortjeneste
- hovmode
sig over Guds gaver er
dødsfejl.
At tage sit liv i egen hånd. - Det er
satanisk, Slangens fald kan ligge på den linie.
Kvindens sæd - Kristus - overføres til Jesus - din sæd og Kristus fik
navnet:
kvindens
sæd. Jesus er den eneste. Kvinden frelses gennem sin
børnefødsel
Satan tog bolig i en slange
Gud tog bolig i et menneske
(Se kampen mellem dem
(Matt.4))
Satan er
bibelkyndig - klæder sig i
Peters
dragt.
Når mennesket vil gøre Jesus til konge - er det Satan, der står bag. Sidste
incarnation er Antikrist.
Jesus mærker
altid, hvem der står bagved.
Golgatha bliver Satans længslers mål. Benytter sig af det gode,
for at nå det onde mål.
Satan får folket til at tro, at det er godt, at en dræbes for at folket
reddes. Profetien var rigtig men indgivet af Satan.
Selv på
korset: Lad ham kun stige ned af korset, så vil vi tro.
Satan mener, at stiger Jesus ned, taber han - dør han, taber han. Men
djævelen tog fejl
Kol.2,15
/
Joh.12,31
.
Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund,
så rokkes ej muren i stormvejrets stund,
og arnen skal stå i læ af korsets tegn,
så hviler jert hjem bag det tryggeste hegn!
Hvor korset står vagt,
taber mørket sin magt.
Jacob Paulli
1878
Det er aldrig smertefrit at kæmpe mod Satan.
Satan bed Jesus i hælen. Jesus led.
Men Jesus knækkede brodden, Død hvor er din brod? Den sidder i Jesus,
brækket.
Hebr.2,14-15
Slagene mod Jesus knuste Satans eget hoved. Hvor korset står vagt taber
mørket sin magt.
Guds visdom overgik Satans træskhed.
Gud bruger helvedes knuselov til at føje dem
ind i forsoningen.
Gud brugte det onde - misbrugte det onde - til at tjene det gode.
Djævelens skriftfortolkninger dør aldrig ud.
Påskemorgen
overgik Satans begreber.
Slangens hoved knust.
( Fra
manuskriptsamlingen "bibeltimer og prædikener - 1.Mos.3" af Frits
Larsen - venligst stillet til rådighed af
familien til gengivelse på Shafan. - 11.08.07)