Alle læsere ønskes en velsignet påskehøjtid

1) Jesus, dine dybe vunder
og din smertefulde død
som din kærligheds vidunder
trøster mig i al min nød;
og når synd mig falder ind,
straks den støder i mit sind
på din pine, som forbyder
mig at skæmte med udyder.

2) Vil i synden sig fornøje
mit forvendte kød og blod,
straks dit kors mig står for øje,
hjertet angrer og gør bod.
Sætter Satan an på mig,
som mit skjold jeg viser dig,
dine sår og blodestrømme;
straks må han da marken rømme.

3) Vil mig verdens ånd udlokke
på sin rosenstrø'de vej,
hvor man under blomsterflokke
ser de skjulte slanger ej,
om mit sind til verden står,
da jeg ser til dine kår,
og når kun på dig jeg tænker,
straks sig blotter fjendens rænker.

4) Ja, mod alting, som mig krænker,
giver dine vunder kraft;
når i dem sig hjertet sænker,
finder jeg ny levesaft;
din den trøsterige død
vender al min angst og nød;
saligheden du mig bragte,
da du døden for mig smagte.

5) På dit kors mit håb er grundet,
i din grav jeg hvile får,
thi din død har døden bundet,
den har lægt mit banesår;
del i dig er evig trøst,
freden bor i dines bryst;
og med dig det os er givet
at stå op til lys og livet.

6) Har jeg dig udi mit hjerte,
du al godheds kildespring,
jeg da finder ingen smerte
selv i dødens sidste sting;
ingen fjende skader mig,
når jeg skjuler mig hos dig;
døden jeg i dig har fundet
sødt af livet overvundet.

Johann Heermann 1644.
Niels Christensen
Arctander 1689.
N.F.S. Grundtvig 1837.
Den danske Salmebog nr.199

Andreas Michelsen, Frederiksberg

Ja, jeg har hørt og læst, men er det nok at kende Bibelen - måske endda kunne det meste udenad? 

Paulus havde også hørt - han kendte skrifterne - var inde i hele Moseloven. Det kunne dog ikke frelse ham. Jøderne på Jesu tid kendte skrifterne, de lovkyndige kunne dem udenad. 

Paulus var skriftlærd og forudsætter, at også hedningekristne læste skrifterne grundigt. "og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus." ( 2.Tim.3,15) 

I Kristus forsvandt dækket over loven "Ja, lige til i dag ligger der et slør over deres hjerte, når Moses læses op. »Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – ( 2.Kor.3,15-16) 

Israelitterne kendte beretningen om udgangen af Egypten, men igen og igen skulle de mindes om det på deres ørkenvandring. Også vi skal igen og igen mindes om påskens budskab. Det er ikke nok, at jeg har hørt beretningen én gang, måske flere. Hvis ikke Helligånden får lov at åbenbare Ordet og pege på Jesu kors - er og bliver det tomme menneskeord og tanker. - ligegyldigt hvor godt og velformuleret det fremføres - og man føler det er tidsspilde, at lytte til et sådant budskab. 

Derfor opfindes nye metoder, som skal gøre det mere spændende. Derved kommer man ind i en ond cirkel - for denne "fornyelse" kan ikke gentages året efter - da må der igen findes på noget nyt - og hvor ender det så? Alt skal efterhånden inddrages - og det, der ifølge Guds Ord er en smal vej - bliver omdannet, så alle kan være med - der inviteres flere "guder". 

Det er ikke brød man kan leve af - og nogle går sultne og tørstende fra et sådant møde.  

Der hvor Helligånden er med opleves det samme ord på en helt anden måde Selv om det er kendte ord bliver der kastet lys på - så det åbenbares - jeg får noget levende livgivende brød og appetit på mere 

Både de skriftkloge og de kristne kendte skrifterne - men indholdet var vidt forskelligt for dem. Guds Ord skal åbenbares - det kan ikke spilles - leges - puttes ind i folk - man hører og hører, men hører og fatter intet, hvis ikke Ånden får åbenbare det. 

I forbindelse med påske hører vi nu igen om Jesu forsoningsblod om skyldbrevet. der er fjernet. Men betyder det noget for dig? - 

I 2.Mos.12,12-13 hører vi, hvordan blodet frelser Israels folk: "Samme nat vil jeg gå gennem Egypten, og jeg vil dræbe alle førstefødte i Egypten, både af mennesker og af kvæg, og iværksætte mine straffedomme over alle Egyptens guder. Jeg er Herren! Men blodet skal I have som mærke på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer." 

I Moseloven læser vi om, hvordan man skulle ofre til Gud for at skaffe soning - og kan læse mange beretninger om, hvordan Gud er hellig og ikke tåler synden i sin nærhed. Gud er som en fortærende ild: "For Herren din Gud er en fortærende ild, en lidenskabelig Gud" ( 5.Mos.4,24). 

Nu har Jesus én gang for alle skaffet soning for alle mennesker - Hebr. 9,12: "og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning". 

Mange mener dog ikke at have brug for Jesu soningsværk, idet synden ikke benævnes som synd. 

Jesus siger:"I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild". ( Matt 5,21-22) 

Hele verden står strafskyldig over for Gud ( Rom.3,19) 

Ingen bliver frikendt, fordi man nægter at kalde tingene ved deres rette navn - men når synden bliver, hvad den er: stor, da bliver Guds nåde end mere overstrømmende rig. 

Gud er Hellig - Retfærdig - Det er kun i Jesus, jeg må og kan kalde ham far. Uden Jesu blod og naglemærkede hænder, hvor alle, der tager imod Jesus som frelser er indtegnet ( Es.49,16)- er Gud en fortærende ild - og intet kan undslippe hans vrede. Det er kun Jesu blod - det renser - og udsletter det skyldbrev, som er dit. Jesus har naglet det til korset - og hans blod har tværet det hele ud, så der intet er tilbage - 

Det er nok, det som Jesus gjorde - og jeg må som røveren sige - "Jesus" - kom mig i hu - jeg har syndet - og til det vil Jesus sige: "..den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort " ( Joh.6,37)

(Andreas Michelsen, Frederiksberg - Shafan 02-04-12)

Kom, hjerte, med hvad dødt du har,
hvad du med sorg til graven bar,
gak med det alt til ham, som døde,
men levende dig nu vil møde!
O salig påskemorgenstund
med guld i mund!
W.A. Wexels 1858.
Den danske Salmebog nr.224,v.5

Det er nok, det som Jesus gjorde, Det er nok det som han har sagt. Han har sona di synd den store, Og deg vunni så rein ein drakt.

Det er nok, det som Jesus gjorde, Om av syndarar størst du er. Du er beden til bryllupsbordet, Også deg har din Frelsar kjær.

Det er nok, det som Jesus gjorde, Det i døden og dommen gjeld. Me vil byggja på nådeordet, Det er berggrunn som evig held.

Sangen er skrevet av Trygve Bjerkrheim i 1959