JA, JEG TROR PÅ

1) Hil dig, Frelser og Forsoner!
Verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!

KORSETS GÅDE

5) Dog jeg tror, af dine vunder
væld udsprang til stort vidunder,
mægtigt til hver sten at vælte,
til isbjerge selv at smelte,
til at tvætte hjertet rent.

Overskriften er hentet fra pasjonssalmen ”Hill deg, Frelser og forsoner”. Salmen er en oversettelse av Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872). 

Av kirkehistoriker Welle er Grundtvig kalt den største mann i Danmarks og hele Nordens kirkehistorie. Salmen vi har for oss her er en fri oversettelse av en latinsk hymne fra 1200-tallet, forfattet av Arnulf av Louvain. Teksten er fra de latinske hymner til Jesu lemmer. Av disse kan nevnes ”O hoved høyt forhånet”, ”Vær velsignet nådetrone” og vår salme (til Jesu føtter). 

Det kan skrives mye om Grundtvigs liv, hans livskriser og livsverk. Hans liv var stormfullt og kampfullt. Men han regnes for en av Nordens største åndshøvdinger. 

Salmediktningen var bare en del av hans allsidige engasjement og store arbeid. Men mange av hans salmer hører til det ypperste som finnes i evangelisk salmediktning. 

Han er både de store høytiders, særlig pinsens, og den jevne hverdags sanger. Av sanger som brukes, kan vi liste opp disse: 

”Kimer I klokker”, ”Et barn er født i Betlehem”, ”Krist sto opp av døde”, ”Påskemorgen slukker sorgen”, ”Den signede dag som vi nu ser”,” Apostlene satt i Jerusalem”, ”Fred til bot for bittert savn”, ”Kirken den er et gammelt hus”, ”Kjærlighet er lysets kilde” og ”Vidunderligst av alt på jord”. 

Vår salme har også vært mye sunget. Og flere vers har ofte vært sitert i vitnesbyrd. 

For min egen del har salmen betydd mye, siden jeg som ung ble oppmerksom på den.

Håper også den kan få betydning og være til åndelig hjelp for leserne. 

Af Gunnar Holth - Bibelsk Tro nr.2 2015 - Shafan 13-03-15)

2) Hvad har dig hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hel?

3) Kærligheden, hjertegløden
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted.

4) Ak! nu føler jeg til fulde
hjertets hårdhed, hjertets kulde.
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værd, til at gengælde,
Frelsermand, din kærlighed?

6) Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!

7) Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!

8) Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne,
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold.