skrevet
Shafan
Dette siger Herren:
" ... spørg efter de gamle stier .. "
Jer.6,16

Husk dit spejlbillede!
Mikkel Vigilius, Hillerød

 ”Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Den der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl.: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud.” (Jak 1,22-24)

    Mon ikke, vi er mange kristne med et kompliceret forhold til Jakobs brev? Vi møder det med dobbelte følelser.

    På den ene side glæder vi os over, at brevet taler så konkret om de gerninger, der følger og må følge af troen. Det bør der tales om! Den døde ortodoksi - ret lære uden liv - er en stadig fare for os. Vi kan tænke, mene og sige det helt rigtige om både lov og evangelium, Guds hellighed og nåden i Jesus, men være åndeligt døde. Det bliver vores virkelighed, hvis vi lever imod troen. Med troen følger en ny trang og lyst indefra til at leve helligt, tjenende og rent efter Guds ord. Undertrykker og trodser vi denne trang, så undertrykker og kvæler vi troen selv. Til sidst dør den, og vi dør med den, selvom vi fortsat kalder os kristne. Vi må være ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager vi os selv. Det er denne fare, Jakobs brev vil minde os om og advare os imod, og det er godt!
    Men det kan være anfægtende at møde dette budskab. Blikket vendes uvægerligt indad mod os selv og vores kristenliv. Vi ser på os selv og overvejer, i hvor høj grad vi kan se troens frugter og det nye hellige liv hos os selv. For en oprigtig kristen er en sådan selvprøvelse ydmygende, og den vil ofte føre til uro og anfægtelse. Det er ikke rart at se sig selv i lovens spejl. Får lovens spejlbillede plads i vores sind og hjerte, siver troens fred, glæde og vished ud af os.

    Men er det dette Jakob vil? Mange har undret sig, når de har læst Jakobs brev. Er han virkelig evangelisk? Ikke mindst de ovenfor citerede vers har givet anledning til undren. Mener Jakob virkelig, at vejen frem til et helligt liv er, at vi ser os selv i lovens spejl og virkelig husker billedet? Ved han ikke, at troens liv netop bliver stærkt hos os, når vi ser væk fra os selv mod Jesus og ser os selv i ham - hellige og rene for Gud!

    Jo, det ved Jakob, og det er netop det, han vil minde os om i de citerede vers!

    I v.23 taler Jakob om at se ’sit eget ansigt’ i spejlet. På grundteksten står der direkte oversat ’sin egen fødsels ansigt’. Det vil sige: det ansigt og billede, man er genfødt til. Det ser du ikke i lovens spejl. Det ser du alene i evangeliet! Her ser du den status og stilling, du er genfødt til. Du ser dig selv i Jesus: hellig, herlig og ren for Gud! Dette er din virkelighed hver dag og hvert øjeblik som et Guds barn! I Jesus er du hellig og helt retfærdig – altid! Det er dit spejlbillede i evangeliets spejl, og når du har set det her, så glem det ikke! Det er Jakobs opmuntring. Husk det, tag det med dig i din hverdag, tak for det og hvil i det hver dag - hele dagen! I samme grad dette spejlbillede får magt over dit sind og hjerte, i samme grad holdes troen frisk, rig og levende i dig, og så vil den indefra drive dig til at leve et nyt liv – i Jesus!

(Gengivet med tilladelse af Mikkel Vigilius) (Shafan - 28.08.07)