skrevet
Shafan
Dette siger Herren:
" ... spørg efter de gamle stier .. "
Jer.6,16

Ny vin på nye lædersække
Hams Erik Nissen - "Mellem liv & død"

Kender du oplevelsen: Prædikanten begynder stærkt. Man mærker, at han føler nøden på sin egen krop. Han skildrer den på en måde, der ikke lader en i tvivl. Han er ikke udenfor, men er selv en del af nøden. Og det gælder både, når han taler om nøden i verden, tilstanden i menigheden og den åndelige fattigdom, der hærger mange kristnes åndelige liv.
    Så går prædikanten over til at tale om, hvordan vi skal komme ud af nøden. Alt, hvad han siger, er rigtigt. Han taler med Bibelen som basis. Man kan mærke, at han har læst Luther og Rosenius. Alligevel har du en beklemmende fornemmelse af, at det, han nu siger, ikke på samme måde er selvoplevet.

Har det Ikke altid været sådan?

Rosenius var et normalt begavet menneske. Han var ikke noget sprogligt geni. Alligevel forkyndte han sandheden på en måde, som var ny. Sandheden om hemmelighederne i lov og evangelium var så overvældende for ham selv, at han ikke kunne nøjes med at gentage, hvad andre havde sagt forud for ham.
    Rosenius læste Luther og mange ortodokse og pietistiske opbyggelsesforfattere. Enhver, der kender hans skrifter, vil vide, at han citerer hyppigt. Alligevel prædiker han selv frimodigt anderledes end alle de store autoriteter. Gennem Guds ord åbenbarede Herren sig for ham selv. Og det, som Gud gav ham, forkyndte han med den kraft, som man stadig fornemmer i hans skrifter.

Hvordan bar Rosenius sig ad?

Rosenius mente ikke, at nye ord og udtryk i sig selv kunne skabe noget som helst. Jeg tror ikke, Rosenius skænkede det en tanke, at han skulle udtrykke sig anderledes, end det havde været gjort før. Det var ikke derfor han arbejdede med sine artikler time efter time, og læste dem igennem gang på gang både alene og sammen med venner. Det var fordi det var ham magtpåliggende, at hans ord så vidt som overhovedet muligt skulle dække det budskab, Herren havde givet ham. Med andre ord: Det blev budskabet, der bestemte ordene. Og fordi budskabet overvældede Rosenius og mange med ham, fandt det gamle evangelium et nyt strømleje på sin vej til menneskesjæle.

Fornyelse

Mange tror, at vi kan skabe fornyelse ved at bruge nye ord. Det har ført til, at mange vrider deres hjerner og penne for at få det sagt på en anden måde. Men det hele skriger af åndsfattigdom. Tænk f. eks. på mange af de nye »salmer«. Hvad hjælper det, at man siger det på en anden måde, når man ikke har noget at sige?
    Problemet er ikke mangel på ord, men mangel på et budskab, der har taget magten fra forkynderen selv. Det, som har det, har man en ejendommelig evne til at finde ord for - ord, som går til hjerte, fordi de kommer fra hjertet. Ord som er nye, friske og overbevisende, fordi de er født i et lille menneskehjerte, der befinder sig i den hellige, forfærdelige og kærlige Guds levende brændpunkt, hvor alt mit eget forsvinder, og hvor Gud føder på ny.

Hvad oplever du?

Følgende samtale udspandt sig mellem et par af vore prædikanter. Når du står og taler, så står du vel ikke og fortæller, hvad du har oplevet! Nej, svarer den anden, for jeg oplever nemlig ingenting!
    Vi trækker på smilebåndet over dette karske svar. Spørgsmålet er, om det ikke rummer en langt større sandhed, end vi i første omgang tænker på. Oplever man ikke dommen og nåden indefra, så kan ordene være aldrig så rigtige. De mangler vidnesbyrdets, det selvoplevedes karakter. Og det er nu engang sådan, at selvom en advokat siger nøjagtig det samme som et vidne, så taler vidnet med en helt anden overbevisende styrke. For han har jo selvoplevet, hvad han fortæller. Det har advokaten ikke. Han har det på anden hånd.

Bed for os!

Forkyndelsen er det vigtigste i menigheden overhovedet. Og vi forkyndere trænger til, at kristenfolket beder for os. Bed ikke om, at vi må blive klogere, dygtigere eller mere velformulerede. Men bed om, at vi må opleve noget med Gud, så vort hjerte kan blive fyldt i en sådan grad, at munden flyder over med det. Bed om, at vi må rystes i mødet med den Gud, som Skriften kalder Isaks rædsel. Bed om, at Herren vil give os visdoms og åbenbarings ånd i vor erkendelse af Jesus, så vort liv vidner sammen med vore ord om, at vi er forløst fra alle vore synder ved Kristi blod. Bed Gud om at forbarme sig over os prædikanter. Bed ham knuse os. Bed ham oprejse os. Bed om, at vi må opleve noget med Herren.
(Fra "Mellem liv & død" af Hans Erik Nissen - Luthersk Missionsforenings Bibelskoles Elevforening 1998)