skrevet
Shafan
Dette siger Herren:
" ... spørg efter de gamle stier .. "
Jer.6,16

Den sande løgn.
Andreas Michelsen

Hvordan kan jeg kende det falske fra det sande?
Den falske profet, Satans sendebud kommer i fåreklæder - klædt som profeterne i GT - for at jeg skal tro, han er en Guds profet. Han kommer ikke for at vejlede mig, men målet er at vildlede mig.
Har jeg oplevet ham i menigheden? Ser jeg ham? - er jeg opmærksom på faren? Ligeså stille sniger hans lære sig ind i forsamlingen, og hvis ikke jeg dagligt henter føde i Guds Ord - lader mig fylde af Det levende Vand fra Livets kilde - opdager jeg ikke, hvad der egentlig er galt.
Er jeg selv en sand løgner? - er jeg med til at sprede løgnen - eller hvad gør jeg?

Jeg kender Skriften - den er velkendt - og mit mål er, at Guds Rige skal vokse. Fremfor at fordybe mig i Ordet går jeg igang med nye tiltag.
Det skal fornyelse til!

- Fornyelse - men uden at det bliver tilbage til start er det en død fornyelse -
Uden at Ordet, Guds levende Ord, som aldrig bliver dødt, men hvor jeg, der læser det - igen og igen får åbenbaret nye hemmeligheder. Uden dette kildevæld bliver det en død fornyelse - en løgn, der bygges på.
Det bliver strategier - - organisationsteori - forståelig for verden - helt i tråd med verdens rige , men sådan er det ikke i Guds rige - det er et paradoks. Guds lov lader sig ikke forene med denne verdens lov. Guds lov er er paradoks til denne verden.

Jeg vil selv - kan selv - det gælder mig selv - egoét - skal frem - fællesskabet - jo - men det er mig selv, der skal æres - hædres i fællesskabet - det er mig, mit , mit initiativ - det drejer sig om at være inn - have en opgave, der lægges mærke til . I menigheden skal der opgaver til - alle skal - enten de er egnede, kaldede, udrustet eller ikke - have en påtaget opgave - det er menneskestyret.

I Guds rige er det anderledes - det som intet er i sig selv får lov at pege på Jesus. Han lægger ordene i din mund (Jer.1,9: Så rakte Herren sin hånd ud og berørte min mund, og Herren sagde til mig: Nu lægger jeg mine ord i din mund. ) - sikkert ikke de ord, du lærer i verdens rige - ikke de flotte forretningsprægede ord - nej, Guds enkle budskab - med Helligånden. Det er den, der virker gennem de ord - for verden uforståelige og simple ord.
Jeg er med til at samle mange - menigheden skulle gerne vokse - og det lykkes i flere sammenhæng - og vi er stolte! - men men - jeg undlader at fortælle om synden - glemmer korset og Guds hellige lov - at Gud er hellig.
Det er falsk lære! - det er verdens riges lov, men den gælder ikke i Guds rige. Kun gennem Jesus ser Gud os uden synd - og uden dom.
Jeg undres - ikke over at jeg er frelst, ikke over Jesu død på korset for min skyld - Denne hellige undren er død - Hvor er troens brand? - hvor er længselen efter at høre mere - at lytte til Guds tale fremfor tomme intetsigende menneskeord. Skal vi nå andre med evangeliet, må vi først selv søge næring fra Guds Ord.
Hvor hører vi det budskab, som får os på knæ - som bøjer os i støvet? - Ikke så vi falder bagover i mennskearme, men falder forover ned på knæ for den almægtige, som vi i kraft af Jesu blod må kalde far. Ham der har al magt - kalder os ved navn.
Der er liv - der ved kilden - før os til den - og ikke til menneskeskabte cisterner, der tørrer ud - nej til kilden, der aldrig tører ud!
Lad os mødes der! -
Har Satan døvet os, gjort os blinde - er du blind, så du ikke fatter eller forstår, hvor vi er på vej hen - Alt flyder og er ligegyldigt. Guds hellige lov trædes under fod - vi sætter den ud af spil og laver vore egne regler, som tilpasses det moderne samfund - vi skal jo følge med - og mon Gud nu også mener det så slemt?
Nej Gud mener det ikke slemt, Han vil , at vi skal frelses - frelses fra os selv - fra Djævelen, som igen og igen forsøger at stjæle de kristne fra Gud med alle mulige lokkemidler. De ikke-kristne holder han fast - dem behøver han ikke bekymre sig om , nejh det er dig, der kommer i de kristne forsamlinger - der lever som kristen - som er flittig i menigheden , som holder andagter - som fortæller om Jesus - Det er dig, han vil have fat i - og hvisker i dig i øret - Gud er kærlig - du må ikke støde de andre - nej vind dem ved at slække lidt - så de ser, at det at være kristen såmænd ikke adskiller sig fra så meget andet - og det kan være meget hyggeligt.
Er det det, du arbejder med - er det dit virke - Ser du ikke, at du derved fører mennesker vild.

For at kunne opleve Gud som den barmhjertige, den kærlige, må du først se din egen afmagt - at du er en fortabt synder i dig selv - og derved opdage, hvor meget han elsker dig - Gud vil - at du skal nå himlen - det er det eneste, som er vigtigt!

(Andreas Michelsen januar 2008)
-Se i øvrigt: F.Larsen "Det paradoksale i kristenlivet"-