I 2.
Tim.2,14-18 får vi noget at vide både om, hvordan det har
ytret sig i meningsløse ordkløverier og debatter.
To er nævnt ved navn: Hymeneus og Filetus. De er ubekendte, men
de har været trænede talere og debattører. De er tydeligt
påvirket af gnosticismen. De påstår også, at opstandelsen
allerede har fundet sted, men ellers får vi ikke meget at vide
om deres lære!
Det er bemærkelsesværdigt at give agt på, hvad Paulus gør. Han spilder ikke ord på en masse argumenter for at gendrive dem. Han går ikke ind i en debat med dem. Ja, han advarer Timotheus mod at gøre det. Det bliver kun til skade! Der er situationer, hvor samtaler over grænserne er meningsløse.
Vranglæren karakteriseres som kræft, der breder sig, (v.17). Den nedbryder troen hos mange. Den sunde lære opbygger troen. Her skal vægten lægges. Vi skal ikke arbejde på fornægtelsens og vantroens præmisser!
Troen beror på en stillingtagen til Kristus selv. Enten er man grebet af ham, eller også forstår man ingenting af det, der sker.
Det er ingen garanti at Kristi navn anvendes, det gjorde gnosticisterne også. Men der var ikke tale om Bibelens Kristus, men en fantasigenstand, lavet, så den passede ind i deres tankesystem. Resultatet: troen nedbrydes hos mange!
Vejen frem er at forkynde Kristus. En Herrens tjener er ikke debattør, han skal ikke stride med disse våben, men være vidne om og forkynde sandheden. Overbevist om, at Jesus Kristus er sandheden!
I 2.Tim.3,1-9 forberedes Timotheus på at der vil komme et stort frafald. Det taler hele NT om.
Jesus: Mt.24,10.
Paulus: Ap.G.
20,29 ff.
Peter:
2.Pet.3,3 ff.
I Bibelens sidste bog omtales den store skøge, dvs. den falske kristenhed. Denne fare har altid luret på Guds folk, men i endens sidste tid skal den træde frem i et større omfang og med større styrke. Dette må vi nødvendigvis forholde os til!
Paulus vil, at Timotheus skal vide, at "i de sidste dage skal der komme hårde tider." Udtrykket henviser til Jesu ord om "lovløsheden, der tager overhånd" og en følge heraf er, at kærligheden bliver kold. Mennesker bliver egenkærlige, pralende, hovmodige. Den slags mennesker havde de allerede med at gøre i de vranglærere, som de mødte.
Vi møder dem også i dag. De ynder at snige sig ind i forsamlingerne, optræder som medarbejdere! Ja, "de sniger sig ind i husene", ind i hjemmene og forleder til utroskab. Og de har Kristi navn på læberne! De vinder gehør. De bliver lagt mærke til. Søgende og religiøst interesserede mennesker falder let for dem. De, der hele tiden ønsker at høre nyt, synes det er interessant, for der kommer hele tiden nye ting, der skal tages stilling til.
De har det ligesom Jannes og Jambres, som trodsede Moses.
Ifølge jødisk tradition er det navnene på to af de ægyptiske
spåmænd, der med deres hemmelige kunster gjorde de samme undere
som Moses og Aron gjorde for Farao, og derved hindrede de Guds
værk (2.Mos.
7,11,22).
Sådan trodser disse vranglærere sandheden. De unddrager sig et
opgør med synden. Derfor kommer de ikke til Kristus for at blive
frelst.
Resultatet af deres gerning er, at dømmekraften ødelægges, og mennesker hindres i at blive frelst. De bliver forhærdede i stedet for, ligesom Farao.
Jesus siger, at et træ kendes på sin frugt, sådan skal det også blive her. Men vi skal vide, hvordan vi skal værne os selv og hinanden.
Hold dig til den sande og sunde lære, kun den fører til sandt
og sundt liv!
Stillet over for dette har vi grund til at bede den gudfrygtiges
bøn:
"Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej ! Led mig ad evigheds vej!" Sl. 139,23-24.
Hold eftersyn med mig, jeg kan ikke gøre mig selv gudfrygtig.
Gør du mig gudfrygtig, Gud, ved at ransage og prøve mig, så jeg
ikke tager fejl og kommer på afgudsvej !
Jeg vil ikke tage fejl. LED MIG PÅ EVIGHEDS VEJ!
(Uddrag fra kap.12 i "Frygt Gud" af Karl Riis - Luthersk Missionsforenings Bibelskoles Elevforening 1999 - gengivet med forfatterens tilladelse - Shafan 27-10-10)