Dybe dale 

Dybe dale - de er så mørke og skumle, når du kommer ned fra bjerget. Hvor er det meget mere spændende at vandre opad på en bjergside. Hele tiden åbenbarer sig nye indtryk, som beriger dig - udsigten og den rene luft oppe på bjerget er underskøn. Det er straks værre at skulle gå nedad. Lægmusklerne værker og til tider går det lidt for hurtigt, så du risikerer at snuble. På nedturen kan du dog også opleve berigelse, men dalen ser ud til at ligge så dybt nede, klipperne så stejle – og angsten for at skride ud melder sig. Når du så når ned kan der være situationer, hvor dalen er så smal og dyb, at det næsten er mørkt.

I sådanne dybe slugte er der som regel et reb – eller andet, du kan holde dig til for ikke at falde eller forvilde dig væk fra den smalle sti. I livet har vi også et reb – Guds Ord, som vi igen og igen må gribe om. Det kan være fristende at give slip - du ser ikke faren – og kan da godt selv klare det hjørne, men pas på - du kommer da let ind på vildfarelsens vej. Salmisten siger: Dine ord er en lygte for min fod et lys på min sti. (Sl 119,105) – Lyset er det levende håb - målet, du skuer i det fjerne, mens lygten lyser ned på stien - og viser, hvor dit næste skridt må være. Vi må have begge ting for øje – evighedshåbet – og Guds førelse skridt for skridt her i livet.

Hvor er det dog godt at vide, at selv når jeg nu er kommet hjem fra en rig lejr under Guds Ord sammen med Guds menighed og dér ligesom har følt mig på bjerget, så er Gud den samme også i de dale, der findes i livet.

Efter sådan en tur gennem Guds dal (mørkets dal, som der nu står i Sl 23,4) kan jeg se tilbage og må konstatere, at dér var Gud også nær - endda på en særlig måde. Hyrden vogter sin hjord - og efterlader os ikke hverken på bjerget eller nede i dalen. - Hans trofasthed varer til evig tid - til enden. 

Som David må vi bede: ”Lær mig Herre, dine vedtægters vej, så jeg agter derpå til enden” Sl 119,33 (gammel oversættelse) 

Markus skriver (Mark 11,19) "Om aftenen gik Jesus og disciplene ud uden for byen." - Også vi må gå uden for byen - der hvor vi kan være alene med Jesus, hvor vi må tale med ham. En stille stund med Jesus i lønkammeret - uden for byen - der hvor vi nu kan finde fred og ro til at fordybe os i skriften - der hvor vor himmelske far taler til os med kærlige opmuntrende og vejledende ord. Der må vi åbne vore hjerter for ham, der kender alt - og Han vil give os alt, hvad vi har brug for. "For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke," Rom 8,26.

Jesus, Jesus! Fuldkommen nok for himmel og jord er gemt i det ene ord.

Et andet sted lyder det: ”Vis mig dine veje, Herre” (Sl 25,4) 

Til det skriver Hans Erik Nissen i andagtsbogen ”Livets Sejrskrans” bl.a.: Har du lagt dine valg i Herrens hånd, må du ikke være for hurtig til at lade usikkerheden få magt, når problemer og vanskeligheder melder sig. Herren har hørt din bøn.

HELE ANDAGTEN:

Hvor er der mange vejvisere! Det gør ondt i hjerterødderne at se både unge og ældre betræde veje, som leder til synd, ulykke og død. Dybest set er det lige så smerteligt med dem, der vælger at forbedre sig selv i håb om ad den vej at blive frelst.

Hvilken velsignelse er det ikke at se virkeligheden i øjnene. Ingen af os kan selv finde vej. I både store og små forhold må vi sige: ”Vis mig dine veje, Herre!” Og Herren svarer. Først og fremmest vejleder han gennem sit ord; men der er også tilfælde, hvor han gør det gennem en indre forvisning.

Herrens veje har det tilfælles, at de alle fører mod målet. Det kan godt være, at det ikke ser sådan ud i første omgang. Gud leder os undertiden ad en omvej, men hans veje ender altid i løfteslandet. I livets store og små afgørelser vil Herren rette dit blik mod det.

Har du lagt dine valg i Herrens hånd, må du ikke være for hurtig til at lade usikkerheden få magt, når problemer og vanskeligheder melder sig. Herren har hørt din bøn. Og selvom du ikke straks forstår hans svar, skal du gøre det senere. Den dag skal komme, hvor du skal kunne se tilbage på dit liv med ordene: ”Herre, du har gjort alle ting vel!”

Jeg er i Herrens hænder, når dagen gryr i øst. Hver morgen han mig sender sit ord med lys og trøst. Hvad dagen mig vil bringe af glæde og af savn, jeg kan på bønnens vinge få kraft i Jesu navn.	Jeg er i Herrens hænder i alt, som med mig sker. I smil og gråd jeg kender, at Herren er mig nær. Om jeg i dybe dale må gå den tunge vej, fra Himlens høje sale hans øje følger mig.
Den danske Salmebog nr. 51 - Erling Tobiassen 1932. Dansk 1989. -

(Andagten af Hans Erik Nissen - LIVETS SEJRSKRANS nr.16 - Luthersk Missions Bibelskoles Elevforenings Forlag - i kommision hos Nyt Livs Forlag  2018 - Shafan 05-08-18)

---