»Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.« Luk 11,9.

Det er Jesus meget om at gøre, at vi skal forstå disse ord. Det viser selve hans udtryksmåde. Og desuden har han gentaget ordene flere gange ved forskellige lejligheder.

Det er en tredobbelt opfordring med et tredobbelt løfte. Og som om det ikke skulle være nok, tilføjer han en tredobbelt forsikring om, at den der beder, han får, den der søger, han finder, den der banker på, for ham bliver der lukket op! Det, Jesus her giver os, er tre forskellige udtryk for og tre forskellige anvendelser af bøn.

Bed! Det er sagt til dem, der mangler alt, og ikke ved, hvor de skal få det fra. Det er jo netop vor situation som kristne. Hvad det end drejer sig om af det, vi skal være og gøre som kristne, står vi som tiggere over for Gud. Det er helt bogstaveligt, sådan som Jesus siger: »Uden mig kan I slet intet gøre.« Denne følelse af afmagt og hjælpeløshed ikke mindst over for de opgaver, Gud selv har lagt. på os, kan virke lammende på os. Ser vi på os selv, fører det blot til mismod og nederlag. Selvoptagethed er altid farlig. Jesus vil netop ikke, at vi skal se på os selv! Vi skal se på ham, der er troens ophavsmand og fuldender, og på de løfter, han har givet os. Vi har en Far i Himmelen som er rig nok for alle dem, der kalder på ham. Bed! siger Jesus, så får du. Det gælder, forsikrer han, enhver der beder.

Bruger du den ret? Tager du dig tid til at bede?
Hvis du ikke bruger den ret, Gud har givet dig, kan du heller ikke vente at få det, han lover dig.

Men tager du dig først tid til at bede, vil du få rigelig tid til bøn, og løftet, som er knyttet til at bede, bliver opfyldt på dig i langt højere grad, end du troede muligt!

Søg! siger Jesus. Det er den anden anvendelse, han giver os af bønnen.

En kristen er ofte i den situation, at han ikke kan finde vej frem. Han spørger: Hvor går min vej nu? Hvad skal jeg egentlig gøre, sådan som stillingen er? Hvad er Guds mening og vilje med mig? Vi kan ikke mindst komme i sådanne vanskeligheder i den gerning, Gud har sat os i.

Så føles det som en lidelse, at vi ikke kender svaret på vore spørgsmål. Men i virkeligheden er det vor store lykke, at vi ikke selv er i stand til at finde vejen. Kunne vi det, fik Herren jo ikke lov at lede os. Men netop fordi vi ikke ser eller forstår, kan Herren selv få lov at give os lys og få lov at lede os. Men så må vi bruge den ret, han har givet os: »Søg, så skal I finde!«

At søge er det samme som at bruge bønnen og lægge alle vore spørgsmål frem for Herren og søge svaret i hans eget ord. Så vil Herren selv give os svar på alle spørgsmål, han ser, vi trænger til at få svar på. Han vil også selv lede os den vej, han vil, at vi skal gå. Det slår ikke fejl, for Jesus forsikrer os, at enhver, der søger, han finder. »Bank på, så skal der lukkes op for jer.« Det er den tredje anvendelse, Jesus her giver os af bønnen.

En kristen kender godt til, hvor lukket det kan være for ham. Ikke mindst hænder det at én, der har taget mod Herrens kald og er slået ind på den vej, Herren har ledet ham til, oplever, at netop den vej synes helt lukket. Vi kan også opleve, at onde mennesker og modstandere af Guds rige spærrer vejen for os. Der er i det hele taget utallige situationer, hvor en kristen kan opleve, at der er lukket. Bank på! siger Jesus. Bed! Læg det, der er lukket for dig, frem for Herren. Du har hans egen forsikring om, at han vil lukke op.

Foran den, hvis kraft er lille, og som har holdt fast ved Jesu ord og ikke fornægtet hans navn, har Jesus åbnet en dør, som ingen kan lukke. Åb 3, 7-8.

(Andagter 11&12 maj af Øivind Andersen fra VED KILDEN Dansk Luthersk Forlag 1978 Shafan 12-05

+-22)