»Jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid, Sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den; men I kender den, thi den bliver hos jer og skal være i jer.« Joh. 14 16-17.

For at forstå budskabet om Helligånden må vi først være helt klar over to kendsgerninger.

For det første: Hvem er Guds Ånd?
For det andet: Hvad er Guds Ånd?

På det første svarer Guds ord: Helligånden er en person, Han er Gud. Som Faderen er Gud, som Sønnen er Gud, er Helligånden også Gud. Gud er én. Han er ét væsen. Men denne ene Gud eksisterer som tre personer. Det kan vi ikke forstå med vor tanke, men vi kan forstå det med hjertet.

Når Faderen taler til os i sit ord, ved vi, at det er Gud, der taler. Når Guds Søn, Jesus Kristus, taler til os, ved vi også, at det er Gud, der taler. Det er det samme, når Helligånden taler. Når han minder, åbenbarer, tugter, trøster os, ved vi, at det er Gud, der taler.

På spørgsmålet om, hvad Guds Ånd er, svarer Guds ord her: Han er den anden talsmand. Er der en anden talsmand, må der også være en første talsmand. Den første er Guds Søn, den anden er Helligånden.

Grundtekstens ord for talsmand betyder egentlig tilkaldt og nærmere bestemt tilkaldt til frelse, hjælp, redning og undsætning.

Af de tre personer i Gud er der altså to, der kaldes talsmand, tilkaldt. Det er Faderen, der tilkalder. Han har tilkaldt sin Søn, for at han skulle frelse os ved at gå i vort sted og sone vor synd. Han er blevet vor talsmand hos Faderen og er en soning for vore synder.

Han har tilkaldt Helligånden, for at han skal frelse os ved at bo i os.

Den der får Guds Ånd i sit hjerte, får samtidig både Faderen og Sønnen. Derfor siger Jesus: »Jeg vil ikke efterlade jer faderløse, jeg kommer til jer.«

»Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det.« Joh. 16,14.

Her hører vi, hvad Helligåndens gerning går ud på. Det er at herliggøre Jesus og gøre ham kendt for os. Vi kan ikke af os selv tro på Jesus. Vi er ikke i stand til at forstå Guds ord og tage imod det. Vi er heller ikke i stand til at erkende sandheden om os selv og komme til Jesus med vor synd.

Vi har ikke alene mistet vor gudsfrygt på grund af vor synd, men vi har også mistet selve evnen til at være gudfrygtjg. Derfor har Faderen i sit evige råd tilkaldt sin egen Hellige And, for at han skulle blive os til frelse ved at være i vort hjerte.

Der er en nøje sammenhæng mellem den første og den an-den talsmands gerning. I gammeltestamentlig tid var Guds Søn endnu ikke kommet i kød og blod og hans gerning endnu ikke fuldført. Det skete først, da han som menneske døde for vore synder og stod op af graven igen. Men før den tid kunne menneskene blive frelst ved troen på ham, der skulle komme. Det kunne ske ved de ordninger og institutioner, Gud havde givet Israel.

Det var kun et lille fåtal i Israel, der tog Guds ord alvorligt og kom til troen og til liv i Gud gennem disse ordninger. Størstedelen var et frafaldent folk, klager Gud i sit ord. Men de, der lod sig frelse og bøjede sig for Guds ord, fik også i gammeltestamentlig tid Helligånden, som vi ser af Salmernes bog. Hedningerne kunne også få del i dette, men så måtte de give sig ind under de ordninger, Gud havde givet Israel.

Gud havde givet et løfte om, at dette en dag skulle blive anderledes. Så snart den første talsmands gerning var fuldført, ville det blive muligt for hvem som helst at få Helligånden ved troen på ham.

Dette løfte er opfyldt for os. I dag kan Helligånden herliggøre Jesus for osl

(Andagter af Øivind Andersen - fra bogen "Ved Kilden" - Dansk Luthersk Forlag 1978 -  Shafan 04-07-22)