»Da vi nu, brødre, ved Jesu blod har frimodighed til at gå ind i helligdommen, idet han har indviet os en ny og levende vej gennem forhænget, det vil sige hans jordiske legeme, og da vi har en stor præst over Guds hus, så lad os træde frem med et oprigtigt hjerte i troens fulde vished.« Hebr. 10, 19-22.

Da Jesus døde på korset, revnede forhænget i templet fra øverst til nederst. Det er Guds egen anskuelsesundervisning om, at ved Jesu død er vejen ind til ham uden videre åben for alle mennesker, fordi Jesus har sonet al verdens synd.

I Jesu blod har vi frimodighed til at gå ind i helligdommen. Jesu sonoffer har fjernet det, der spærrer og skiller mellem Gud og os. Jesus er vor repræsentant og stedfortræder - vor ypperstepræst for Gud. Efter at han døde på korset, ophører tempeltjenesten i Jerusalem. Der behøves ikke længere nogen jordisk ypperstepræst. Adgangen ind til Gud er åben for alle.

Frimodigheden til at træde frem for Gud ligger altså ikke i vore følelser. Den, der er af sandheden, føler sig dømt og anklaget over for Gud på grund af sin synd. Det er Gud selv, der viser os, hvordan vi egentlig er. Han afslører os og lader os i vor samvittighed føle dommen over vor synd. Da føler vi os alt andet end frimodige. Vi føler det, som om Gud vil forkaste os, og som om det er den eneste retfærdige følge af vor synd og utroskab.

Her kommer ordet til os med budskabet om frimodighed i Jesu blod. Retten til at træde frem for Gud ligger i ham - ikke i os! Jesus er selv vor frimodighed og adgang. Ef. 3,12.

Hvad vi end kan opdage om os selv og vor tilstand, hvor mørkt det end kan se ud for os, har vi ved Jesus Kristus denne adgang lige ind til Gud!

Men så gælder det også om at bruge denne adgang! Gør vi ikke det, er vi fortabt. Men benytter vi den, er vi frelst! Vi skal træde frem med oprigtige hjerter: lægge alt åbent frem for Gud, netop sådan som vi er og har det. Tal ud med ham om din synd! Og du må gøre det i troens fulde vished.

Denne vished er ikke en følelse, men en urokkelig tillid til, at det, Gud har sagt, det står han ved!

(Andagt 31 marts - af Øivind Andersen  fra   VED KILDEN - DANSK LUTHERSK FORLAG  1978-  Shafan 02-04-22)