Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Man kan udbene evangeliet, man kan forkorte og fordreje det. Men så er det ikke mere Jesu evangelium, Guds levende kraft, som kan forvandle mennesker.

Men de kristne i Galatien mente, at det blot var en anden prioritering. De fremhævede troens gerninger. De talte om lydighedens anden skridt, som måtte følge efter omvendelsens begyndelse. Nu brugte de alle kræfter på selv at udfærdige forordninger eller afledte love og regler fra Bibelen som målestok for deres nye liv.

Hvorfor ser Paulus i denne fromme iver hele evangeliet forvansket. Guds rige bliver ikke bygget på vore gerninger og gode arbejde. Det står og falder alene med, hvad Jesus møjsommeligt og byrdefuldt gør. Der findes intet godt arbejde uden hans forbarmelse. Uden at han vedblivende renser og helliger os, kan vi intet gøre.

Der findes ikke to skridt i troslivet. Der findes kun et skridt ind i Jesu åbne arme. Længere kan ingen komme end til Jesu tilgivelse og hans frelsesunder. Da Paulus ville hente galateren ud af deres hjemmelavede loviskhed og fromme stræben ind i evangeliets frihed,  gjorde han Jesus stor for dem. Jesus, der havde givet sig selv for vore synder og reddet os fra denne nuværende onde verden.

Altid og til alle tider afhænger evangeliet alene af den gerning, Jesus først har gjort for os. Paulus henviser også til at man ikke kan forstå det med sin forstand. Jesus må igen og igen minde os om det, indtil vi tilbedende bekender at Guds søn har købt og befriet mig fra al synd, fra død og Djævelens magt

Hans kærlighed og hans forbarmelse lægger alene grunden til nye gerninger. Hvad end vi gør,  forbliver  vi helt og fuldt afhængige af hans nåde.

(Andagt nr 647 af Winrich Scheffbuch -  Wer Jesus hat, hat das Leben -Hänssler-Verlag Neuhausen bei Stuttgart 1977 - på Sermon-online) - Shafan 28-06-22)