»Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, barmhjertighedens Fader og al trøsts Gud, som trøster os under al vor trængsel, så vi kan trøste dem, der er stedt i alle hånde trængsler, med den trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud.« 2 Kor 1,3-4.

Trøst betyder ikke blot pæne og gode ord, men hjælp i nøden. Gud siger om sig selv, at han er al trøsts Gud. Han er den, der giver hjælp i al slags nød til dem, der tror på ham.

Trængsler er alt det, der gør vejen snæver og vanskelig for en kristen. Det er udtryk for alle slags lidelser, vanskeligheder, sygdom, sorg og anden nød. Gud fritager ikke sine troende for trængsel, men i trængselen kommer han os nær. Han åbenbarer sig for os. Vi får noget usigeligt og uforklarligt, som glæder os midt i nøden og samtidig frier os ud af den. Gennem trængsler får vi et prøvet sind. Rom. 5,3-4. Det betvder et sind, der oplever, at Guds løfter holder og er det, de giver sig ud for at være.

Gennem sådanne oplevelser bliver vi i stand til at hjælpe andre, der er i nød.

Den, der ikke selv er prøvet, forstår ikke andres nød. Han kan ikke trøste dem, der er i nød. Han kan sige velmente ord og lægge sympati og medfølelse for dagen, men trøste og hjælpe kan han ikke. Det kan derimod den, der selv har modtaget hjælp i trængsel. Han kan trøste dem, der er i al slags trængsel. Han kan give dem det, han har fået af Gud. Og det, der hjalp ham, hjølper også dem, han giver det videre til.

Han forstår andres nød, han har selv kendt den. Det mærker de, der er i nød. Når man har det ondt, er det en befrielse at møde et menneske, der forstår én. Så fatter man nyt rnod, sind og hjerte bliver rettet mod Jesus, der kommer lys fra Gud over trængselen, og så er trøsten der.

Når en kristen ser tilbage, siger han: ››I al vor trængsel var der ingen trængsel ! «, Es. 63,9.

(Andagt af Øivind Andersen - VED KILDEN  26.AUG - Shafan 03-09-22)