Så sagde Jesus til fristeren:” »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ «”. Da forlod Djævelen ham.

Jesus diskuterede aldrig, om der var en djævel. Han trak masken bort fra hans ansigt. Jesu eneste våben i denne kamp var Guds ord, Bibelen.

Det er afskrækkende, at Djævelen råder over denne uindskrænkede magt. Stolt peger han på hele jordkloden:”Alt dette tilhører mig!” Og Jesus modsagde ham ikke. Hvordan kan man da undslippe hans herredømme. Hvor skal man flygte hen?

Der findes kun et sted i verden, hvor djævelen frivilligt har forladt feltet. Han veg for Jesus. Hos ham opnåede han intet. Store troskæmpere prøvede at kæmpe imod luskede fristelser. Det var Peter, der stod der midt om natten og græd fortvivlet, for ham, den stærke mand,brød alt sammen. Han svigtede i fristelsestimen. Før han overhovedet erkendte det. Hvem vil konkurrere med den dristige Peter?

Det er skræmmende, at alt kan blive til fristelse. Ofte var det kun ganske små ting. Mange omkom af simple bekymringer: Hvad skal vi spise?, Hvad skal vi drikke?, Hvad skal vi klæde os i? På grund af det har de givet afkald på lydighed mod Gud.

Man kan ikke engang kæmpe mod fristelser. Så svage er vi. Men Jesus har kæmpet for os og sejret. Han strækker sin stærke hånd imod os. Den holder. Du skal se væk fra den skræmmende afgrund, for ikke at blive svimmel og altid bare se på ham. Han fører os igennem, så vi kan holde det ud.

De tusinde stemmer, der invaderer os hver dag, kan ikke længere høres. Vores blik hviler på Jesus. Vores ører hører Hans Ord. Vi går midt igennem alle fristelser. Intet kan trække os væk. Vi har alt, alt i dig, Herre Jesus Kristus

( Andagt nr.367 af Winrich Scheffbuch -  Wer Jesus hat, hat das Leben - Hänssler-Verlag Neuhausen bei Stuttgart 1977 - på Sermon-online - med forfaterens tilladelse  Shafan 25-08-23)