Winrich Scheffbuch - Wer Jesus hat, hat das Leben

Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.«

Den, der vil leve, må være sund. Denne erkendelse kan syge - ofte bittert og vemodigt – blot bekræfte.

Men Jesus modsagde dette. Det kunne han. Han tog ikke let på de syges lidelser. Han kendte til deres skjulte længsel og kendte til deres skuffede forhåbninger. Som ingen anden gik han i gang med kampen mod sygdommens magt. Han  nægtede den enhver ret til at herske over mennesker. Og han lagde grunden til en ny verden, hvor der ikke længere vil være lidelser og smerter

Men netop derfor afviste Jesus at sundhed var det vigtigste i et menenskes liv. For ham er det meget vigtigere, at et menenske har tilgivelse for sin synder. Alene det kan give en varig trøst midt i en trøsteløs fortvivlelse. Alene det kan fjerne angst og bekymring. Derfor må denne person, der næsten er ved at dø af smerte, vide, at Gud i sin kærlighed ønsker at bære og holde ham fast. Jesus kan stadig trøste mennesker, selv når vi ikke længere kan sige noget.

Jeg tænker på min bedstemor, som fik et lille mundsår, da hun var over 80 år. Fuld af selvtillid gennemgik hun behandling hos en berømt læge. Men en dag kom hun tilbage fra de daglige strålebehandlinger og alt, hvad hun kunne sige, var: "Uhelbredeligt udskrevet!" Så dør alle trøsteord på tungen. Men i den efterfølgende sygeperiode oplevede vi, hvordan den fred, som Jesus giver, kan berolige et forpint og skræmt menneske. Hvor ingen skyld kan skille mig fra ham, er jeg evigt tryg og vidunderligt beskyttet i hans kærlighed, selvom min krop er knækket af voldsomme smerte. For ham er det en lille ting at tage denne byrde væk. Han kender tid og time.

( Andagt nr.611 af Winrich Scheffbuch -  Wer Jesus hat, hat das Leben - Hänssler-Verlag Neuhausen bei Stuttgart 1977 - på Sermon-online - med forfaterens tilladelse  Shafan 15-04-24)