Vi er altid i fare for at blive ledt vild!
Som overskriften siger, er vi - kristenheden - i fare for at blive ledt vild. Og sådan har det faktisk været til alle tider. Men af nedenstående bibelcitater fremgår det tydeligt, at denne fare vil øge i styrke, efterhånden som dagene skrider frem. Hvor langt vi er kommet frem på, hvad vi kunne kalde "Guds tidshusholdning", vil jeg ikke på nogen måde udtale mig skråsikkert om. Men udtrykket "de sidste dage" vil formentlig af de fleste kunne bruges om den tid, vi lever i nu. Følgende bibelafsnit giver os i hvert fald stor grund til eftertanke:

Mens han sad på Oliebjerget, kom hans disciple, da de var alene, hen til ham og sagde: »Sig os, hvornår dette skal ske, og hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende?« Jesus sagde til dem: »Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild«. Matt 24,3-5

Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer (sagt af Paulus) ApG 20,29-31

Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud; i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem! 2 Tim 3,1-5

Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste! 2 Tim 4,1-5

Advarende eksempler i Skriften.

Vi skal her blot tage to situationer frem fra de første kristne menigheder, jf. disse uddrag fra to breve, hvori apostlen Paulus meget kraftigt advarer mod vranglærere:
...men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod. 2 Kor 11,3-5

Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han. Gal 1,6-9

Vi ser her, at der allerede kort tid efter disse to menigheders grundlæggelse kom falske forkyndere. Vi kan jo ikke kalde dem andet, når de “prædiker en anden Jesus”, “de havde en anden ånd” og “et andet evangelium”. Det er meget alvorligt, for det er slet ikke et bibelsk evangelium, når det er en anden Jesus, end ham Paulus havde forkyndt. Så kunne de bruge Jesu navn aldrig så meget i deres forkyndelse. Det ændrer ikke noget ved den virkelige situation. Menighederne ville blive ledt vild, hvis de ikke brød enhver forbindelse med sådanne vranglærere. Det er kendetegnende for vranglærere, at de er snedige som Djævelen selv ved at bruge Guds Ord - eller rettere misbruge det til at efterligne sandheden. Men i bund og grund er de løgnere, selv om de godt kan sige mange rigtige ting.

En konkret fare lige nu.

Som en del af denne artikel ligger det mig meget på sinde at nævne lidt om, hvordan jeg har mødt nogle indtryk om den såkaldte Willow-Creek bevægelse, der i disse år fører sig frem på verdensplan. Mange kristne har i et oprigtigt ønske efter nye tider med vækkelse og fornyelse været meget åbne for, hvad der forkyndes i denne nye åndsstrømning. Jeg har derfor gennem de seneste to år forsøgt at skaffe mig oplysninger herom fra troværdige kilder, og af disse vil jeg nævne følgende:

6 reportagebånd med foredrag fra en tværkirkelig Willow-Creek konference i København i februar 2001. Denne konference havde deltagelse af ca. 1.100 repræsentanter fra rigtig mange kirkesamfund og missionsforeninger. Selv var jeg skeptisk på forhånd og valgte ikke at deltage.
2 artikler med følgende titler: Hva er det spesielle ved forkynnelsen? Av Arne Helge Teigen i bogen "Budskap 2000 - årsskrift fra Fjellhaug Misjonshøgskole" samt En artikel om fænomenet Willow Creek i tidsskriftet “Evangelical Times”, januar/februar 2001 af Martin Erdmann.

Jeg har endvidere haft dyberegående brevveksling og telefonsamtaler med to personer, som gennem mere end 30 år har fremstået som kendte og respekterede åndelige vejledere i såvel Norge som Danmark. Både i tale og på skrift har disse mænd videregivet en åndelig hjælp og vejledning til stor gavn og opbyggelse for mange mennesker.
Med baggrund i de anførte kilder er mine vurderinger og konklusion vedr. Willow Creek følgende:

A. Willow Creek lider af meget alvorlige mangelsygdomme i sit virke. I modsætning hertil kunne Paulus vidne således for menighedens ældste i Efesus: I ved, at jeg ikke har fortiet noget, som kunne være jer til hjælp, men jeg har forkyndt for jer og undervist jer, offentligt og privat. ApG 20,20-21. Derfor bevidner jeg for jer i dag, at jeg er uden skyld i nogens blod. For jeg har ikke fortiet noget, men har forkyndt jer alt, hvad der er Guds vilje. ApG 20,26-27

B. Jeg har aldrig kunnet anbefale nogen at deltage i Willow Creek arrangementer i form af tværkirkelige konferencer eller lokale kurser under overskriften “Smittende tro”, som i øvrigt også er titlen på en bog oversat til dansk. Forfatteren er Willow Creeks stifter, pastor Bill Hybels.

C. Efter et par års engagement med at forsøge at belyse og vurdere Willow Creek er jeg nu kommet frem til følgende kendsgerninger:

- Bibelens lære om kvindelige hyrder og lærere tilsidesættes helt bevidst
- Der er en iøjnefaldende tillid til brugen af drama, lovsangsdans og en musik, som jeg ikke finder gavnlig til brug i kristent arbejde.

Derfor mener jeg, at påvirkingen fra Willow Creek er så farlig, at jeg meget kraftigt må fraråde enhver tilslutning til denne åndsretning. Det gælder både deltagelse i deres konferencer og brug af kursusmaterialer og litteratur, der har oprindelse i Willow Creek- sammenhænge. I den forbindelse står følgende bibelord som en meget klar lygte for min fod og et meget klart lys på min sti, selv om de i sagens natur ikke er skrevet i nøjagtigt samme situation, som den aktuelle med Willow Creek: Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? 1 Kor 5,6-7. I var kommet godt i gang. Hvem har hindret jer i at adlyde sandheden? Det er ikke ham, der kaldte jer, der har overtalt jer til det. Den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen. Jeg har den tillid til jer i Herren, at I ikke vil mene andet. Men den, der forvirrer jer, skal få sin dom, hvem han end er. Gal 5,7-11

Hvordan skal vi forholde os i denne situation?

Her er det meget vigtigt, at vi besinder os på, hvad der er grundlaget for vor kristne tro, og dermed for, at vi må være Guds børn. Igen og igen må vi blive mindet om, hvad Jesus har gjort i vort sted for at redde os fra fortabelsens gru. Ordet om korset (1. Kor. 1, 18-31) og ordet om den gode hyrde må aldrig blive et overstået kapitel for en kristen. Og netop ved at lære den gode hyrdes røst at kende i Bibelen kan vi også lære at afvise andre røster, som vil have os med i deres følge. Johs. Ev. kapitel 10, vers 11-15 og 27-30 giver virkelig grund til glæde og frimodighed.

Hvordan skal vi så helt konkret indrette os bedst muligt i vort daglige liv for at undgå at blive ledt vild? Mange svar kunne gives. Jeg vil nøjes med at anføre endnu et bibelcitat. Lad os følge denne gode opfordring fra ham, som vi bærer kristennavnet efter:

Tag jer i agt, hold jer vågne! For I ved ikke, hvornår tiden er inde. Det er ligesom med en mand, der skulle rejse til udlandet; han forlod sit hus og gav sine tjenere fuldmagt, hver enkelt sin opgave, og dørvogteren pålagde han at våge. Våg derfor, for I ved ikke, hvornår husets herre kommer, om det bliver om aftenen eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry; lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer. Hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Våg! Mark 13,33-37

Ja, dig alene ske evig ære,
o, Jesus, som os købte med dit blod!
Vor syndebyrde du måtte bære,
det skyldbrev slette, som os var imod.

O hvilken lykke dig at tilhøre;
tak, tak at jeg må også være med!
Din gode gerning du selv fuldføre,
til jeg står fri og frelst i evighed!

Åndelig Sange og Salmer nr. 58, vers 6-7.