Her vil ties . .
Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet -  møder vi i denne salme, som også skal være en nytårshilsen.

1	Her vil ties, her vil bies, her vil bies, o svage sind! Vist skal du hente, kun ved at vente, kun ved at vente, vor sommer ind. Her vil ties, her vil bies, her vil bies, o svage sind!	(Her – her i det jordiske menneskeliv.  bies – ventes tålmodigt / 3-4. hente … sommer ind – opnå at få del evighedens sommer.)
2	Trange tider langsomt skrider, langsomt skrider. Det har den art. Dagene længes, vinteren strenges, vinteren strenges. Og det er svart. Trange tider langsomt skrider, langsomt skrider. Det har den art.	(det har den art – således er deres natur / 3. Dagene længes, vinteren strænges – er en gammel talemåde. svart – hårdt, tungt.)
3	Turteldue, kom at skue, kom at skue! Bag gærdet hist dér skal du finde forsommers minde, forsommers minde, alt grøn på kvist. Turteldue, kom at skue, kom at skue bag gærdet hist!	(Turteldue – kærlighedsnavn for Jesu brud, jf. Højs 2,14; hvor duen søger tilflugt i klipperevnen, i pietistisk digte- og billedkunst ofte brugt som allegori for sjælens tilflugt i Jesu sår / 2. gærdet – gitterværket, der skiller, jf. Højs 2,9 / 3. forsommers minde – mindelse, forvarsel, jf. Luk.21,29 flg. ) Og han fortalte dem en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker.Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.
4	Eja, søde førstegrøde, førstegrøde af bliden vår! Lad det nu fryse, lad mig nu gyse, lad mig nu gyse. Det snart forgår. Eja, søde førstegrøde, førstegrøde af bliden vår!	(Eja – se til nr. 115. førstegrøde – den spirende begyndelse jf. 1.Kor.15,20-23   bliden vår – salighedens første kendetegn.) Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske.  For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til.
5	Due, kunne du begrunde, du begrunde, hvad der nu sker! Kulden den svækkes, blomsterne dækkes, blomsterne dækkes, jo mer det sner. Due, kunne du begrunde, du begrunde, hvad der nu sker!	. begrunde – forstå og forklare, begribe.
6	Kom, min due, lad dig skue, lad dig skue med olieblad! Se! nu er stunden næsten oprunden, næsten oprunden, som gør dig glad. Kom, min due, lad dig skue, lad dig skue med olieblad!	Kom, min due, lad dig skue – 1 Mos 8,10-11.

Hans Adolf Brorson 1765 

Højsangen.2,11-14   v11 For nu er regntiden ovre, regnen er hørt op, den er borte. v12 Blomsterne kommer til syne i landet, sangens tid er inde, turtelduens kurren høres i vores land. v13 Figentræets frugt modnes, vinstokkens blomster dufter. Stå op, min kæreste, kom dog, min smukke! v14 Min due sidder i bjergkløften, i skjul på klippevæggen. Lad mig se din skikkelse, lad mig høre din stemme; for din stemme er dejlig, din skikkelse er yndig.

---