Satans engel - en kammerat?
Frits Larsen talte ved elevmødet 1960 om ”Satans engel og nåden”
Det var ud fra 2.Kor.12,7: "Og for at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig."

Han omtaler Satans engel som bl.a. : noget i sig selv ondt – udefra, - noget, som skulle afvises, men som endda kom - noget stikkende, en torn – noget bidende – det angreb personen – greb ind i livsvigtige felter – man våndede sig – fristelse til at slippe det hele – målet var at ødelægge Guds tanker med os, sværte dem til, nedværdige Gud .. .

Hvordan optræder denne Satans engel i dag? Vi hører måske ikke så meget til den, men tager vi nu udgangspunkt hos Paulus – hvad kendetegner så denne engel fra Satan? - en torn i kødet. Satans engel kan optræde på mange måder – og alle møder vi den vel på en eller anden måde. Spørgsmålet er så – hvordan reagerer jeg? Paulus var ikke i tvivl - det var en engel fra Satan – og han mærkede tornen i kødet. Det gør mange sikkert også i dag – mærker tornen stikke i hjertet – bedrøvelse – når Satan turer frem med sine tilhængere.
    Desværre er jeg bange for, at mange kristne i dag ikke føler denne torn – ikke oplever Satans engel som en torn i kødet – som en, der går Satans ærinde – ikke oplever det som en plage – som noget jeg helst vil være fri for.
    Tværtimod – for flere er Satans engel blevet en kammerat. I starten mærkede jeg godt nok denne torn, men langsomt vænner jeg mig til den – kan ikke se nogen fare ved den. Jeg begynder at spørge Satans engel til råds – der opstår en slags forståelse – ja ligefrem venskab med denne engel, som jeg nu ikke mere betragter som farlig for mit kristne liv, selvom dens egentlige mål er, at binde mig til denne verden.

Hvor er tornen blevet af? - hvordan er det sket? Jo – når den torn ikke mere opfattes, som det den er, skyldes det i høj grad, at jeg stille og langsomt har mistet kærlighed til sandheden. Sandheden er det bælte, som holder det hele sammen Ef.6,14: "Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje -"
 - mister jeg sandheden, mister jeg alt.
2.Thess.2,9-12.: "Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt."
Det er kommet dertil, at jeg tror på løgnen – løgnen er blevet min kammerat. Tingene tages ikke så alvorligt – Guds hellige Lov trædes under fode og jeg hører ikke noget om, at Gud er hellig. Jeg accepterer synden og kan ikke se nogen grund til at bekende den. Jeg oplever den ikke som synd, da mit kendskab til Guds Lov – Guds Ord ikke er plejet. Det er gået ud over andagtslivet – på grund af mit nye kammeratskab har jeg ikke behov for at læse i Bibelen. I de helliges samfund hører jeg kun om Guds nåde,
- men tages anstødet i Guds Ord bort mister korset sin kraft.
1.Kor.1,17:"For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale." (miste sin kraft)

Jeg har vænnet mig til en halv sandhed – og er blevet så tykhudet, at jeg ikke mærker den torn. Sandheden er blandet med løgn, hvilket jo betyder, at det hele intet er andet end løgn – en vaccination mod Guds budskab – immunsystemet overfor Satans løgne er ødelagt.
    Man kan jo opfatte tingene på flere måder – og der skal være plads til forskellige meninger – lidt af hvert og dog ingenting. Underholdningsindustrien bliver målestok for, hvad vi gør i menigheden. Forkyndelsen gøres letspiselig – der serveres kun lette måltider – ingen fast føde.
    Denne ”lette” forkyndelse stikker ikke – tyngden i Guds Ord er fjernet.
    Det medfører at jeg er konstant sulten og søger flere små lette mellemmåltider – (kaldet inspirationsmåltider) – Det mætter ikke, men jeg vænner mig til mindre og mindre føde – og det går fint for en tid, men ender utvivlsomt med døden.

Livsbetingelserne for al troens liv er kendskab til læren – kundskaben i Guds Ord.
    Hoseas siger det meget alvorligt: "det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab. Fordi du har forkastet kundskaben, forkaster jeg dig som min præst; fordi du glemmer din Guds belæring, glemmer jeg også dine sønner." ( Hos.4,6)
    Vildfarelsen fører også til, at Gud gøres menneskelig – sådan som salmisten udtrykker det – folk tænkte Gud er som os.
Slm.50,16 flg.
"Men til den ugudelige siger Gud: Hvor vover du at remse mine bud op og tage min pagt i din mund,når du dog hader irettesættelse og kaster mine ord bag dig? Ser du en tyv, slutter du venskab med ham, du gør fælles sag med horkarle. Du lader munden løbe med ondskab og spænder tungen for bedragets vogn. Der sidder du og bagtaler din bror, sætter skamplet på en søn af din mor. Sådan gør du, skulle jeg så tie? Tænker du dig, at jeg er som du? Nej, jeg lægger min anklage frem for dig. Forstå det dog, I som glemmer Gud, ellers sønderriver jeg jer, uden at nogen kan redde."

Det, der skal forkyndes er, hvad Herren siger.
Ez.2,4:Jeg sender dig til dem, og du skal sige: ›Dette siger Gud Herren‹

Vejen skal ikke gøres bredere – så vi favner flere – og indretter os efter, hvad mennesker vil høre. Sagen er jo den, at det ved mennesket ikke. Det har en idé i dag – en anden i morgen – sandheden er blevet relativ – lidt af hvert – og dog ingenting.
    Der er kun én vej – Jesus er vejen, sandheden og livet. Joh.14,6: "Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig."

Ånden gør levende gennem døden. Joh.6,63:"Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv."

Paulus advarer Timotheus mod al den tomme menneskesnak – den falske kundskab. "Timotheus, tag vare på det, der er betroet dig, og vend dig bort fra den ugudelige, tomme snak og indvendingerne fra den kundskab, der med urette kaldes sådan; ved at bekende sig til den er nogle kommet bort fra troen." ( 1.Tim.6,20-21)
    Og i 2.Tim.3,13flg. Opfordrer Paulus ham til at holde fast ved det, han har lært. "Men onde mennesker og bedragere vil komme længere og længere ud i det onde, føre andre vild og selv fare vild. Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus."

Lad os fordybe os i Ordet – så vi bliver dybt rodfæstede i det - skyde rod ned for at kunne bære frugt – og vandre i ånd – leve i evangeliet.
Jesus er alt nok.

---