Den gode del - Luk.10,38-42

Den del af Lukas-evangeliet, som dette afsnit er ta­get fra, handler om det rette discipelsind. Det viser os ikke bare, hvordan det rette discipelsind er, men det virker og skaber et sådant sind i os, som tror på Jesus, så sandt vi tager ordet til hjerte. 
Jesus havde nogle gode venner i Betania. Vi læ­ser om dem i begyndelsen af Johannes-evangeliets ellevte kapitel. Der står der, at Jesus elskede Mar­ta og Maria og Lazarus. Alt tyder på, at Jesus of­te er taget ind i dette hjem.
Den dag, der er tale om her, tager Marta imod ham og går straks i gang med at tjene ham. Sand­synligvis har Jesus sine disciple med sig, og både han og disciplene er kærkomne gæster i dette hus. Marta vil gerne sørge for dem på bedste måde og får derfor meget travlt. 
Maria, hendes søster, sætter sig straks ved Jesu fødder for at høre på hans ord. Og der bliver hun siddende. Dette synes Marta bliver lidt for meget af det gode. Hun går hen og vil have Jesus til at sige til Maria, at hun skal hjælpe til med at tjene ham. 

Jesu advarsel til Marta

Men da er det, at Jesus giver dette underlige svar: »Marta! Marta! du gør dig bekymring og uro med mange ting; men et er nødvendigt. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hen­de« (v. 41-42). 

Menneskeligt set kunne man vel have ventet, at Marta havde fået et par anerkendende ord for alt sit besvær. Men i stedet får hun en advarsel. Jesus tager Marta ind i sin sjælesorg på en ganske sær­lig måde. Og det er tydeligt, at Guds ord her frem­stiller disse to kvinder som eksempel for os, den ene til advarsel - Marta, den anden til forbillede ­Maria. 

Hvad er det så egentlig, Jesus advarer mod hos Marta? 

Marta bliver undertiden fremstillet som en verdsliggjort kristen. En, som er optaget med den­ne verdens ting, fordi huslige gøremål spiller en alt for stor rolle for hende. Det bliver så brugt som advarsel over for kristne kvinder, kristne husmød­re især, mod at blive alt for optaget med hus og hjem og hvad dertil hører.

For Guds ord er dette imidlertid en fuldstændig fremmed tanke. En kvinde, som passer sit hus godt, bliver rost i Guds ord. Det behøver vi blot at henvise til Ordsprogsbogens sidste kapitel for at se. Intetsteds i Bibelen bliver kvinder rost, som forsømmer deres hus og ikke tager gæstfrit mod, hvem der kommer på besøg. 

Trukket i mange retninger

Der er intet i Guds ord, der tyder på, at huslige gøremål i og for sig verdsliggør en kristen kvinde. Ej heller er det ret at kalde Marta en verdsliggjort kristen. Det, Ordet siger om hende, er, at hun hav­de meget travlt med at tjene ham. Det tyder ikke på verdsliggørelse. Det tyder heller ikke på, at det i og for sig er de huslige gøremål, der optager Mar­ta så stærkt. Det er det at tjene Jesus, hun ved den­ne lejlighed er optaget af.
Men netop her er det, at Marta er i en så stor åndelig fare, at Jesus advarer hende. Hvori denne fare består, kommer tydeligt frem i grundtekstens ord. I vor bibeloversættelse (den norske) hedder det: »Marta havde meget travlt med at tjene ham.« Grundteksten siger det mere præcist og nuanceret: »Martas sind var draget i mange retninger ved at tjene ham.« 
Marta var optaget af at tjene Jesus på en sådan måde, at det drog hendes sind bort fra Jesus og hans ord. Og det er dette, Jesus advarer imod. 

Maria som forbillede

Med Maria var det helt anderledes. Hun satte sig ved Jesu fødder for at høre på hans ord. Hendes sind er ikke rettet mod det, hun skal gøre for Jesus, men mod ham selv. At være rettet mod Jesu ord og mod Jesu person er et og det samme. Jesus møder os personligt i sit ord. Den, som er åben for Jesu ord, er åben for ham selv. Og omvendt: Den, som drages bort fra hans ord, dra­ges bort fra ham selv.

Her ser vi, hvad Jesu sjælesorg går ud på for os i dag! 
Der er kristne mennesker, hvis hjerte er rettet mod tjenesten i stedet for mod Jesus. Da de blev frelst, var det Jesus og hans ord, de var optaget af. Men som tiden er gået, er de blevet så optaget af det, de skal være og gøre som kristne, at de fak­tisk ikke længer har tid tilovers for Bibelen.

Frelse og tjeneste

Frelst for at tjene! - det er blevet lidt af et slag­ord i vor tid. Men det er det modsatte af det rig­tige! Vi er ikke frelst for at tjene, men vi tjener, fordi vi er frelst. Det gør en verden af forskel, om du tager det på den første eller den sidste måde. En kristen er udsat for alle slags farer i denne verden. Verdsliggørelse, sløvhed, fristelser til al slags ondt og meget andet kan nævnes. Men alle farer af denne art ved han, er farer, og hans sam­vittighed dømmer og anklager ham, hvis han giver efter for dem.
Men hvem tænker på, at der er fare forbundet med at gå op i kristeligt arbejde? Hvem tænker på, at kristen aktivitet kan føre en kristen bort fra Jesus? 

Det er her, Jesu sjælesorg kommer ind i billedet, hvad denne sammenhæng angår. Her gælder det for enhver kristen om at prøve sig selv! 

Vil du vide, hvordan dit forhold til Jesus er, så spørg dig selv, hvordan dit forhold til Bibelen er! 

Lytte til Jesu ord

Du kan ikke stå i et forhold til Jesus og i et an­det forhold til Bibelen. Jesus betyder ikke mere for dig, end Bibelen betyder for dig. Du har egentlig ikke mere tid for Jesus, end du har for Bibelen. 
Hvor mange kristne i dag bruger en af dagens timer på Bibelen? Var det for meget, om vi gjorde det? Men her lyder et kor af røster: Vi har ikke tid! Det er ikke sandt. Vi har tid til det, som vi tager os tid til. Her må en kristen vælge. 

Jesus - den gode del

Maria har valgt den gode del, siger Jesus. Vi skal gøre det samme. 

En, som vælger den gode del, bliver ofte kritise­ret af andre kristne. Man gør ikke nok, man føler ikke ansvar nok, man er ikke aktiv nok. Der er så mange, der prøver på at tage den gode del fra os, som har valgt den. Men det skal ikke lykkes dem. For Jesus siger: Hun har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende. Og dermed kommer vi til en ny side ved denne sag: Hvad skal vor kristelige aktivitet egentlig gå ud på? 

Den skal gå ud på at være redskab for Guds ord!  
Jesus siger om sit ord: »De ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv« ( Joh. 6,63). Det gælder først og fremmest i vort eget hjerte. Men det gæl­der lige så meget i vor kristelige virksomhed. 
Læg mærke til, hvad Jesus siger umiddelbart foran: »Det er Ånden, som gør levende, kødet gav­ner intet.«
Ud fra vore naturlige menneskelige forudsæt­ninger kan vi ikke tjene Herren. Vi kan ikke gøre det, vi gør, for Jesus. Kødet - det, vi er i os selv af naturen - gavner intet, hverken i vort gudsforhold eller i arbejdet i Guds rige. 

Det er ved Guds Ånd, vi er genfødt. Ved ham er vi kommet til liv i Gud. Og det skete gennem Jesu ord. »Troen kommer af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord« ( Rom. 10,17). Uden ordet om Jesus og hans fuldbragte værk sker ingen genfødelse. Men uden Guds ord sker Guds gerning heller ikke i de mennesker, vi arbejder iblandt. Ingen af os når længere i vor tjeneste for Herren, end vi når med Guds ord. Kun, når vi er redskaber for Guds ord, er det Guds . . gerninger, vi gør. 

Ét er nødvendigt

Derfor er det at være stille for Guds ord ikke bare nødvendigt for vort eget gudsforhold, men også for tjenesten. Maria havde en forståelse af Jesus, som endog var større end disciplenes. Det forstår vi af det, der fortælles om hende i Joh. 12. Og Maria fik stor be­tydning, langt større betydning end Marta.

Den kristen, som vælger den gode del og går ind for at være stille for Guds ord og få indsigt deri ved at lade det tale til sig, er altid i tjeneste for Herren. Hvor han står og går, hvad han end taler om, udgår der en indflydelse fra Jesus til hans om­givelser. Med en sådan kristen bliver det i dag, som det dengang var med Maria. Ved sin nær­værelse og ved det, hun gjorde for Jesus person­lig, afslørede hun falskhed og hykleri i kredsen omkring Jesus. Og det gjorde hun uden nogen tan­ke på, at hun skulle være årsag dertil. (Joh. 12,1-­11).

Ligeså i dag

Det er på samme måde i dag. Der lægges store planer og udfoldes omfattende aktivitet, der væl­ges bestyrelser og udvalg og iværksættes alle slags undersøgelser i kirkelig og i kristne organisatio­ners regi. Men resultatet er åndsfattigdom, stress og overanstrengte kristne.

En ung mand fortalte mig, at han kom bort fra Jesus ved det pres, han kom ind under ved at for­berede en større åndelig kampagne. Det førte til, at der gik uger og måneder, uden at han selv fik læst i Bibelen eller blev virkelig stille for Guds ord. Og så gik det galt. 

Men når en kristen tager sig tid med Guds ord, så ordet begynder at leve i ham, da spirer og gror det åndelig talt omkring ham. Da kommer alt det, som andre kristne forgæves arbejder med. 
Det er dette, Jesu sjælesorg over for Marta og Maria går ud på. Nu er så spørgsmålet det, om du og jeg vil tage det til hjerte og lære af det, så vi væl­ger den gode del

---