Det er fuldbragt

1. Korsord "Tilgiv dem." Luk.23,34

Jesus kender alle soldaternes behov, fordi han kender dem til bunds. Vi ved meget lidt om dem, men deres liv har utvivlsomt været fyldt af sorg og glæde på samme måde, som vore liv er det. De kan også bære på en truende sygdom eller forhold, de ikke kan se sig igennem. Alli­gevel er der noget, der er langt mere alvorligt. Det er spørgsmålet om, hvor de skal tilbringe evigheden. Det er Jesus optaget af.
De har lige begået deres livs største synd ved at korsfæste Guds egen søn. De har håndgribe­ligt gjort, hvad mange gør i deres indre, når de vender ryggen til Jesus og ikke vil have med ham at gøre.
Der er ikke noget, der er så afgørende som forholdet til Jesus. Åbner du dig ikke for ham, er hans bøn for dig forgæves. Men gør du det, vil du erfare, at hvor langt du end er kommet ud, så er der alligevel en vej tilbage til Gud.
Jesus beder sin far lukke Himlen op for dig. Den bøn kostede ham korset. Uden tilgivelse var Himlen lukket. Synden måtte sones, og den blev sonet. Nu rækker Gud dig det største af alt: Synderne s forladelse. Når der var håb for Jesu bødler, er der også håb for dig. Jesu, Guds søns blod renser for al synd.

2. Korsord "Kvinde, dér er din søn." Joh.19,26-27

Jesus bruger ordet kvinde, når han taler til sin mor. Hvorfor siger han ikke mor eller Maria til hende?
Da englen Gabriel blev sendt til hende, kald­te han hende Maria. Men på korset tiltaler Je­sus hende på samme måde, som han har tiltalt mange andre.
Der er noget ydmygende i, at han ikke bruger hendes navn eller kalder hende mor og der­ved minder hende om den særstilling, hun har blandt alle kvinder til alle tider.
Jesu tale ydmyger. Vi har så let ved at mene, at vi er noget særligt. Umiddelbart ser vi ikke rigdommen i at tro den nåde, som alle har. Vi forstår ikke, at det er det største af alt. Gør vi det, får vi den nåde, som ikke alle har. Det er et hjerte, der er forligt med Gud.
Vejen ind i nåden går gennem ydmygelsen; men den er en velsignet vej. Maria, som var den benådede blandt kvinder, får lov til bare at være kvinde.
Det gælder også dig. Du for lov til at være, hvad du er: En synder ved Jesu kors. Mere skal der ikke til. Da er du under frelsens velsignel­se. Da kan du sige til den korsfæstede: Du med nåden, jeg med skammen, ak, hvor vi to passer sammen, du, Guds Salvede, Guds Søn.

3. Korsord "I dag"  Luk.23,39-43

Guds ord gør dagen i dag til den mest betyd­ningsfulde. Det skyldes, at han er nærværende og taler i dag. Derfor siger han: I dag, når I hø­rer min røst, så forhærd ikke jeres hjerter. Se, nu er det en nåderig stund, nu er det frelsens dag.
Dit svar er: Denne er dagen, som Herren har gjort!
Skal du møde Gud, skal du gøre det i dag. Det var, hvad den ene røver gjorde. Det var sent, men ikke for sent. Vi har ikke tal på alle dem, som denne røver har givet håb om frelse. Utallige har i ham set sig selv, og de har sagt: Når der var håb for ham, er der også håb for mig! Så blev dagen i dag til frelsens dag.
Det samme må ske for dig. Du må ikke være blandt dem, der gang på gang udsætter det al­lervigtigste og trøster sig med, at om de ikke når det før, så når de det nok til sidst. Gud si­ger: i dag. Hans modstander siger: i morgen.
 Denne dag er frelsens dag for hver eneste, der kommer til Jesus og beder om frelse. Det drejer sig ikke om de mange ord. Din frelser har et hjerte, der længes efter at høre din stemme - efter at høre den i dag.

4. Korsord "Hvorfor"   Matt.27,46

Hvorfor er et frygteligt ord, når det råbes, uden at man får noget svar. Ja, fortabelsen er Guds tavshed.
Ikke så sjældent opleves hans svar mærkeli­ge. Det er, som om han svarede på noget andet, end det du spurgte om. Du spørger menneske­ligt. Han svarer guddommeligt. Hans svar til­fredsstiller ikke altid vor tanke, men hans svar i hans ord rækker altid hjertet en forunderlig hjælp og trøst. Gennem Skrifterne fører han os ind i sine tanker, og der finder sjælen hvile. Det betyder langt mere, end hvis Gud gav dig be­grundelsen for, hvorfor han handler, som han gør.
Gennem hele sit liv fik Jesus svar på hver eneste af sine hvorfor, men på korset blev det anderledes. Der afløstes spørgsmålet af tørst - ikke alene en legemlig, men også sjælelig tørst.
Når Gud ikke svarede Jesus, er det, fordi han vil svare dig. Det var egentlig dig, der ikke skulle have svar. Men i sit forhold til Gud stil­lede Jesus sig der, hvor du skulle have stået. Langfredag byttede du plads med Jesus. Han tog din for at give dig sin.
Når du ikke synes, at du får svar, så gør du det alligevel. Du får troens svar, som siger, at din himmelske fader både tager og giver, for at du gennem alt, hvad der møder dig, skal have alt med Kristus. Da er du uendelig rig, selvom du føler dig fattig.

5. Korsord "Jeg tørster" Joh.19,28

Uudslukkelig tørst fører til fortvivlelse. Det er korset et vidnesbyrd om. Det gælder tørst efter vand og i endnu højere grad tørst efter Gud. Jesus tørstede efter Gud, men Gud havde for­ladt ham. Det er Helvedes kval.
Men for os kan tørsten på denne side af evig­heden blive vejen til velsignelse. Tørsten får dig til at vende dig mod noget uden for dig selv. Og Jesus har sagt: Om nogen tørster, han komme til mig og drikke.
Tørst kommer ikke af sig selv. Den legemli­ge tørst hænger sammen med, at dit legeme mangler vand. Den åndelige skyldes, at du er uden Gud og uden håb. Det bliver du klar over, når Helligånden vækker dig af din synde søvn. Tørster du efter Gud, har Ånden begyndt sin gerning i dig. Og han, der har begyndt, vil også fortsætte og fuldføre.
Han vil slukke den tørst, han selv har skabt. Det gør han ved at lukke Guds ord op og vise dig, hvor du finder de levende vandstrømme. Det gør du i ordet om Jesus. Bibelen maler Je­sus for dine øjne som korsfæstet, og ordet om korset er Guds kraft. Fra det udgår de levende vandstrømme, der slukker sjælens tørst.
Her får du lov til at drikke igen og igen indtil den dag, da du skal drikke af livets flod i Guds paradis.

6. Korsord "Det er fuldbragt." Joh.19,30

Mange kristne mister livet i Gud, fordi velsig­nelsen i Kristus nedtones. Vor modstander gør alt, hvad han kan, for at forhindre os i at finde ind i den fylde og rigdom, Kristus-velsignelsen rummer. Ved at forskyde centrum fra Jesus til os gør han vores kristendom tung og glædes­løs. Han siger: Jesus har gjort alt sit - nu skal du gøre alt dit.

Skal dit åndelige liv bevares i det uforskyldte, må Jesus igen og igen aftegnes for dine øjne som korsfæstet. Det er det daglige brød for sjæ­len, som får den til at leve. Du har ikke troen én gang for alle. Den blev til og bliver til ved evan­geliet. I mødet med det fuldbragte åbnes dine øjne for den rigdom, du ejer i Jesus. Du ser, at i ham mangler du intet. I ham er du fuldkom­men. Han har gjort alle ting vel.
Gud har friet dig ud af mørkets magt og sat dig over i sin elskede søns rige. Det er et nåde­rige. I det rige er det alene nåden, der gælder.
Da Jesus havde gjort alt sit, havde han gjort alt dit. Der er intet, der endnu skal gøres. Din frelse er fuldbragt. Det endegyldige punktum er sat. Trygt kan du hvile i det, der er fuldbragt af din Gud og stedfortræder.

7.Korsord "Betror jeg min ånd." Luk.23,46

At være forladt af Gud blev ikke det sidste for Jesus. Da alt det, der skulle gøres til din frelse, var fuldbragt, råbte Jesus med høj røst: Fader! Med sit hjertes øje så han sin Fader. Han så ikke alene en fars øjne, der vågede over ham, men han så også et faderhjerte, der bankede for ham.
Jesus var nu der, hvor hans legeme og ånd skulle skilles. Legemet skulle lægges i en grav, men hvor skulle ånden være? Jesus var ikke i tvivl.
Et Guds barn skal heller ikke være det, når den sidste time er inde. Herren har selv sagt, at du er tegnet i hans hænder. Til sidst får du lov at gøre, hvad du nu må gøre hver eneste dag: Lægge din ånd i din frelsers hånd. Det er ikke en hvilken som helst hånd. Det er den hånd, der blev gennemboret på et kors, for at du skulle blive frelst.
Som Jesus var for dig på korset, sådan er han i dag, og sådan er han på din sidste dag. Han vil møde dig med de velsignede ord: I dag skal du være med mig i Paradis. Og mens de siges, hører du englene synge, fordi endnu en synder er bjærget frelst hjem af nåde alene.

---