skrevet
-
Shafan
Dette siger Herren:
" ... spørg efter de gamle stier .. "
Jer.6,16

Verdens lys Joh 8,12-18 - Andagt 
Thomas Teglgaard - JOHN Et år med Johannesevangeliet

Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys« (Joh 8,12). 

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tom og øde, og mørk var den også. Da sagde Gud, at der skulle blive lys, og sådan blev det. Gud skilte lyset fra mørket, og det har han gjort lige siden. Som tidligere nævnt lever vi i en verden, hvor dette faktisk er den bagvedliggende historie: At Gud skiller lyset fra mørket, skiller lysets børn fra mørkets børn. 

Først efter at der er blevet lys, skaber Gud solen og månen og stjernerne. Det sker ikke engang samme dag, hvilket ikke er en fejl, men fremhæver ikke bare ovennævnte pointe, men også udelukker enhver dyrkelse af sol og måne og stjerner som noget guddommeligt. 

En dag spiser Adam og Eva af den forbudte frugt, og så er verden mørk igen. Dog ikke kun mørk. Der er nemlig disse små glimt af lys, og Gud lover, at lyset en dag vil besejre mørket én gang for alle. 

Lys og mørke - to modsætninger. Verden henligger i mørke, kun de profetiske udsagn, kun når Gud griber mægtigt ind i historien, kun i glimt, kun svagt hos mennesker skinner lyset. 

Verdens lys - det er Jesus. 

Johannes har tidligere skrevet det: 

»Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imocl ham. gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke  født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud« (Joh 1,4-5 og 9-13).

Farisæerne godtager ikke det, Jesus siger. Det er de ikke ene om. Selvfølgelig er de ikke det. Mørke skjuler fortsat sandheden for os, kun hvor Guds ord forkyndes i sandhed, og sakramenterne forvaltes rigtigt, trænger lyset ind. Ofte er del en hård kamp; lyset skinner så kraftigt, så ubehageligt, og mørkets børn hader del. 

Men lyset skinner i mørket, nu i små glimt, men til sidst må mørket vige. Der kommer nemlig en dag, som det aldrig har været dag før ... jo, det nærmeste, vi kommer, er nok verden helt til at begynde med, dengang den stod fin og ren, og der ingen forbandelse var. Cirka sådan bliver det - bare bedre. For nu er der ikke noget forbudt træ, vi kan spise af, ingen modbydelige slanger, der frister os. 

Lys er der til gengæld masser af. Lyset selv er til stede. Ikke sådan at vi er steget op til ham i et eller andet flyve-og-spille-på-harpe-samtidig-mareridt, men sådan at Guds bolig er hos os på jorden. 

Det sande lys, som oplyser ethvert menneske, er hos os, og vi kan se ham, høre ham, røre ved ham. 

Jeg tænker, at der vil blive lidt trængsel omkring ham. Men det går nok. Vi har en evighed til at lære ham og hinanden bedre at kende. 

Følg ham, så skal du aldrig vandre i mørke. Lad ham lyse for dig nu og i al evighed!

(Andagt nr.174 fra "JOHN Et år med Johannes evangeliet" af Thomas Teglgaard - Lohse 2016 - Shafan 15-10-17)



Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

skrevet Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline